Herregårde på Fyn og øer

På Fyn og de omkringliggende øer er der 126 herregårde.* Her ligger herregårdene tæt på den frodige jord, og Fyn har gennem tiden huset mange af landets større godskomplekser, herunder adskillige af enevældens store grevskaber, baronier og stamhuse.

Blandt Fyns mange herregårde er der repræsentanter fra århundredernes forskellige perioder og byggestile. Særligt for Fyn er de mange herregårde fra renæssancen (1536-1660), der endnu står og vidner om periodens storhedstid for adelstanden, mens et ikke ubetydeligt antal renæssanceherregårde er blevet ombygget og tilpasset senere tiders idealer. Det sene 1700-tals klassicisme står også stærkt på Fyn.

Herregårdene på Fyn tæller 112, Langeland 15, Tåsinge 1 og Ærø 1. Se en samlet liste over landsdelens herregårde nederst på siden.

Middelalder (1050-1536)
Mange herregårde opstod i middelalderen, men ingen herregårde har stået urørt siden da. En række herregårdsbygninger kan imidlertid fortsat i dag spore dele af byggeriet tilbage til middelalderen. Fyn har en række herregårde, hvor de middelalderlige elementer fortsat står tydeligt frem.

Østrupgaard. Foto: Bent Olsen.

Østrupgaard ligger nord for Faaborg. Herregårdens gamle stenhus er formentlig opført i begyndelsen af 1500-tallet og står på et voldsted, hvor der ved udgravning er fundet endnu ældre bygningsrester af træ under både stuehus og gårdsplads. Stenhuset blev ombygget i 1572-tallet, mens sidefløje i bindingsværk blev tilføjet i 1700-tallet.

Ligesom Østrupgaard er herregårdsbygninger med rod i middelalderen karakteriseret ved ombygninger gennem tidens løb. På Fyn gælder det også Brahetrolleborg, Wedellsborg. Også Dallund og Tranekær har bygningselementer fra middelalderen, men hvis hovedbygninger dog i høj grad bærer præg af 1800-tallets ombygninger.

Rygaard blev opført som en sengotisk middelalderborg i en overgang mellem middelalder og renæssance. Den ældste fløj er fra omkring år 1500 og dets to tårne er fra omkring 1590. Modsat så mange andre herregårde, er bygningens ydre siden da ikke blevet ombygget. 

Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
I renæssancen var byggelysten stor blandt periodens magtfulde og velstående adelige ejere. På Fyn er et stort antal herregårde opført i denne periode.

Hesselagergaard. Foto: Bent Olsen.

Hesselagergaard ligger på det sydøstlige Fyn og er en af de første bygninger i Danmark, der bærer præg af renæssancen. Den blev opført mellem 1538 og 1550 af kansler Johan Friis og er sidenhen ofte blevet betegnet som en herreborg. Fynske Egeskov, Nakkebølle og Ørbæklunde fra samme periode betegnes også som herreborge. Hesselagergaard er et godt eksempel på den magt og velstand, som adelen besad efter reformationen i 1536, og som resulterede i mange nye herregårdsbyggerier i 15- og 1600-tallet.

På Fyn kan periodens herregårde nævnes i flæng, herunder: Arreskov, Holckenhavn, Juulskov, Skovsbo, Hollufgaard, Fraugdegaard, Harritslevgaard, Gyldensteen, Kørup og Ulriksholm.

Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Enevældens indførelse i 1660 betød, at herregårdene ikke længere var forbeholdt den gamle adel alene. Nu gjorde nye befolkningsgrupper deres indtog som godsejere, og blandt periodens nye bygningsværker på Fyn stod både repræsentanter fra den gamle og nye adel bag.

Margaard. Foto: Bent Olsen.

Margaard ligger nordvest for Odense og blev opført i 1745 og er et godt, fynsk eksempel på en herregård fra den sene barok. Den blev opført af Gustav Grüner, der var general i hæren, og som var blevet ejer af Margaard gennem ægteskab.

Glorup. Foto: Hans Henrik Tholstrup.

Glorup syd for Nyborg var oprindeligt et renæssanceanlæg, der blev ombygget først i 1740'erne af Christian Ludvig von Plessen og igen i 1760'erne af Adam Gottlob Moltke. Tilsammen udgør anlægget en overgang mellem den sene barok og den tidlige klassicisme.

Af fynske herregårde fra barokken kan nævnes Brobygaard fra omkring 1670, og som er et tidligt eksempel på herregårde fra barokken. Af herregårde, der senere i perioden gennemgik ombygninger, kan nævnes Hvidkilde, Lundsgaard og Valdemars Slot.

Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Sidste halvdel af 1700-tallet var gode økonomiske tider i Danmark, og en bølge af nye herregårdsbyggerier fulgte med. Velstående fynske godsejere tog den nye klassicistiske stil til sig, som den franske arkitekt N.H. Jardin havde bragt til landet. På Fyn stod hans elever bag en række af de adskillige nye herregårdsbyggerier fra denne periode.

Hagenskov. Foto: Bent Olsen.

På Sydfyn ligger herregården Hagenskov, hvis hovedbygning er godt eksempel periodens klassicistiske herregårde fra slutningen af 1700-tallet. Den hvidkalkede enkeltfløjsbygning blev opført af Niels Ryberg, der var søn af en fæstebonde, men som endte som storkøbmand og godsejer.

På Fyn er der adskillige herregårde, der bærer præg af klassicismens byggestil. Andre herregårde er Krengerup, Langesø, Juelsberg, Hindsgavl, Hverringe og Kærsgaard.

Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Danske godsejere oplevede stor økonomisk, politisk og kulturel opblomstring i sidste halvdel af 1800-tallet, og mange herregårde blev ombygget eller nyopført i denne periode. Periodens stil var historicismen, der som udløber af romantikken dyrkede ældre tiders bygningsstile. På Fyn blev omkring en tredjedel af herregårdene ombygget eller opført på ny i løbet af 1800-tallet.

Erholm. Foto: Bent Olsen.

Erholms hovedbygning blev opført i 1850’erne og afløste den ældre bindingsværksbygning. Med sit nygotiske udtryk er Erholm et eksempel på periodens bølge byggerier i historicistisk stil.

Andre fynske herregårde, der i dag er præget af periodens historicistiske stil, er bl.a. Ravnholt, Dallund, Hvedholm, Sanderumgaard, Rugaard, Mullerup og Holstenshus.

På det nordlige Langeland ligger Steensgaard, der med sin hovedbygning fra 1836-37 er et tidligt eksempel på de historicistiske herregårde. Langeland er også hjem for Tranekær, der fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1859.

Herregårde på Fyn og øer (126)
Fyn (111)
Anhof, Arreskov, Billeshave, Billeskov, Bjørnemose, Blangstedgaard, Boltinggaard, Brahesborg, Brahesholm, Brahetrolleborg, Bramstrup, Brobygaard, Brockdorff, Broholm, Broløkke (Fyn), Brændegaard, Christiansdal (Fyn), Dallund, Damsbo, Egebjergaard, Egeskov, Elvedgaard, Erholm, Fjællebro, Flenstofte, Flintholm, Fraugdegaard, Fænø, Gelskov, Glorup, Gyldensteen, Hagenskov, Harritslevgaard, Hellerup, Hesbjerg, Hesselagergaard, Hindemaegaard, Hindsgavl, Hofmansgave, Holckenhavn, Hollufgaard, Holstenshus, Hvedholm, Hverringe, Hvidkilde, Jerstrup, Juelsberg, Juulskov, Klingstrup, Krengerup, Krumstrup, Kærsgaard (Fyn), Kørup, Lammehave, Langesø, Lehnskov, Lindved, Lundegaard, Lundsgaard, Lykkesholm (Fyn), Løgismose, Løjtved, Margaard, Minendal, Mullerup, Nakkebølle, Nielstrup (Fyn), Nislevgaard, Nordskov, Nybøllegaard, Oregaard, Orelund, Ravnholt, Risinge, Rugaard (Fyn), Rygaard, Rynkebygaard, Rødkilde, Rønningesøgaard, Rørbæk (Fyn), Sandagergaard, Sanderumgaard, Sandholt, Scheelenborg, Selleberg, Skjoldemose, Skovgaarde, Skovsbo (Fyn), Sparretorn, Steensgaard (Fyn), Søbo, Søbysøgaard, Søholm (Fyn), Søndergaarde, Tiselholt, Tybrind, Tøjstrup, Uggerslevgaard, Ulriksholm, Vejlegaard, Vejrupgaard, Wedellsborg, Ølstedgaard, Ørbæklunde, Ørritslevgaard, Østergaard (Fyn), Østrupgaard (Nordfyn), Østrupgaard (Sydfyn), Aaløkkegaard

Tåsinge (1)
Valdemars Slot

Ærø (1)
Søbygaard (Ærø)

Langeland (15)
Biskopstorp, Broløkke (Langeland), Egeløkke, Faarevejle, Hjortholm, Holmegaard (Langeland), Korsebølle, Lykkesholm (Langeland), Møllegaard, Nedergaard, Skovsbo (Langeland), Skovsgaard (Langeland), Steensgaard (Langeland), Tranekær, Vestergaard

 *Fyn og øer forstås som de gamle amter Odense amt og Svendborg amt.

Videre læsning: 
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. 2019 (2015).

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.