Glorup
Slægten Valkendorf, der oprindeligt stammede fra landsbyen Walkendorf i Mecklenburg, overtog Glorup i slutningen af 1400-tallet. Slægten ejede gården i 220 år.
Adam Gottlob Moltke købte Glorup i 1762 og er hovedmanden bag anlæggets nuværende udseende. Han lod hovedbygningen opføre på soklen af Christoffer Valkendorfs gamle anlæg fra slutningen af 1500-tallet.
I forlængelse af hovedbygningen ligger en stor park anlagt i 1745.
Ejerhistorie
Glorup blev første gang omtalt i 1390, hvor den tilhørte adelsmanden Poul Nielsen. I løbet af 1400-tallet købte Axel Valkendorf Glorup, og efter hans død overgik gården til hans sønner, hvoraf Henning Valkendorf synes at være blevet eneejer. Han spillede en fremtrædende rolle hos den fynske adel og blev i 1523 optaget i rigsrådet.
Efter Henning Valkendorfs død i 1535 blev Glorup delt blandt hans mange børn, og først omkring 1562 synes sønnen Christoffer Valkendorf at have samlet Glorup på sine egne hænder. Christoffer Valkendorf spillede en fremtrædende rolle i datidens politiske liv, hvor han som bl.a. rigshofmester havde stor indflydelse. Dette arbejde lagde stort beslag på hans tid, men han havde samtidig tid til at interesse sig for Glorup. Gården blev i hans tid centrum for et stort godskompleks, idet Valkendorf samlede jorden i hele Svindinge Sogn under gården.
Valkendorf opførte i 1570'erne Svindinge Kirke, som i dag er en af de bedst bevarede renæssancekirker i Danmark. Da arbejdet med kirken var færdigt, påbegyndte han opførelsen af en ny firfløjet hovedbygning på Glorup. Christoffer Valkendorf døde i 1601, men hans betydning for Glorup er ikke til at tage fejl af.
Christoffer Valkendorfs blev efterfulgt af sin bror - og senere af nevøen Henning Valkendorf, der overtog Glorup i 1605. Han gjorde ikke meget væsen af sig og døde allerede i 1625. Han søn, endnu en Henning Valkendorf, markerede sig imidlertid som en mere energisk herre. Han udvidede Glorup og lagde det meste af landsbyen Brenderup under Glorup, ligesom han erhvervede sig herregårdene Klingstrup og Bjørnmose. Samtidig var han lensmand på Odensegaard, hvilket betød, at han både i fred og krig var en af Fyns ledende adelsmænd. For sit store arbejde blev han belønnet med ridderslaget ved Frederik III's (1606-70) indsættelse i 1648.
Efter Valkendorfs død i 1658 måtte enken, Margrethe Blome, sælge Glorup på grund af økonomiske vanskeligheder. Svenskekrigene, som rasede i disse år, havde bragt megen ødelæggelse med sig til Fyn, og derfor solgte de gården til Henning Pogwisch, der dog straks solgte den videre til generalløjtnant Hans Ahlefeldt.
Hans Ahlefeldt tilhørte den indflydelsesrige Ahlefeldt-slægt, hvis position i 1600-tallet gav anledning til betegnelsen "det Ahlefeldtske århundrede". Ahlefeldt ejede Glorup i over 30 år, og havde en lang karriere i hæren, hvor han bl.a. deltog i forsvaret af København i 1658. Umiddelbart i forbindelse med overtagelsen af Glorup i 1661 blev Ahlefeldt få år efter udnævnt til guvernør over Fyn og kommandant i Nyborg.
Hans Ahlefeldt døde som 70-årig i 1694. Igennem Ahlefeldts tid på Glorup var gårdens jordtilliggende vokset betragteligt. Årsagen var, at Kronen skyldte ham penge, men den måtte, som følge af de svære økonomiske tider grundet de mange krige, betale ham tilbage i jord, som blev lagt til Glorup. Ved Ahlefeldts død lå 37 af sognets 40 gårde samt 23 huse til Glorup, hvortil kom flere besiddelser i nabosognene. Glorup var på dette tidspunkt således et særdeles velarronderet gods.
Ahlefeldt efterlod sig ingen børn, og hans enke testamenterede derfor gården til Christian Sigfried von Plessen, hvis efterkommere ejede gården i en årrække. I 1754 solgte slægten imidlertid gården til den norske greve Christian Frederik Otto Wedel-Jarlsberg, der få år senere solgte Glorup til Adam Gottlob Moltke.
Moltke købte Glorup i 1762, og hans efterkommere har siden ejet gården. Købet af Glorup - og af den nærliggende herregård Rygaard - blev delvist finansieret af hans hustrus medgift. Moltke var en dygtig landmand og administrator. Samtidig var tiderne gode for landbruget, hvilket betød, at han hurtigt fik Glorup på fode igen efter et par turbulente år.
Moltke tog først og fremmest fat på store restaureringer af bygningerne, hvor han gav Valkendorfs Glorup et helt nyt udseende stærkt præget af barokpalæets karakter. Efter hans død i 1793 overtog sønnen, grev Gebhard Moltke, Glorup, som han bestyrede i hele 58 år. Gebhard Moltke giftede sig med Birte Huitfeldt, der dog allerede døde i 1788. Moltke tog i 1843 sin tidligere hustrus efternavn, og slægten har siden heddet Moltke-Huitfeldt.
Sønnen Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt overtog gården efter sin faders død i 1851. Han var i 1848 gået ind i politik og blev siden kongevalgt medlem af landstinget. Under Gebhard og A.G. Moltke-Huitfeldts næsten 100-årige periode som ejere af Glorup fortsatte godset sin fremgang.
Slægten Moltke-Huitfeldt ejer stadig Glorup og i 2021 var gården ejet af Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Det var under Christoffer Valkendorfs ejerskab af Glorup, at den første hovedbygning blev opført. I 1578 blev Valkendorf færdig med byggeriet af Svindinge Kirke. Adskillige store granitblokke var til overs fra dette byggeri, og disse blev anvendt som sokkel i Valkdendorfs byggeri og indgik senere i Moltkes anlæg.
Den tidligere hovedbygning var et firefløjet anlæg i to etager med et tårn i hvert hjørne. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan gården præcist har set ud, men den østlige fløj menes at have været hovedhuset. Gården var omgivet af grave, og i dag er fordybningen efter nordre grav stadig synlig.
Christian Ludvig von Plessen gennemførte mellem 1743 og 1744 en mindre ombygning af Valkendorfs anlæg og fjernede bl.a. de fire tårne. Glorup fremstod efter von Plessens ombygning, der blev gennemført af arkitekten Philip de Lange, som et lavt regulært barokanlæg med et mægtigt mansardtag og et højt portparti.
Adam Gottlob Moltke lod efter sin overtagelse af Glorup hovedbygningen ændre betydeligt. Moltkes anlæg bevarede de fire fløje og er et kvadratisk anlæg i en etage over en høj kælder. Murene blev pudset hvide, mens vinduesrammer og udsmykninger blev malet gule - et farvevalg, der endnu er bevaret.
Vestfløjen, der med sin portgennemkørsel, giver adgang til den indre gårdspladser karakteriseret af tagets runde klokketårn og et elegant portparti med fire fremspringende halvsøjler. Østfløjens indgangsparti blev under Moltkes ombygning forhøjet med en etage, og der blev etableret en fritrappe op til hovedindgangen, der førte ind til entreen.
Glorup fremtrådte efter ombygningen som en kombination af baroktidens strenge symmetri og den lettere klassicistiske arkitektur. Traditionelt tilskrives Glorups ombygning den franske arkitekt Nicholas-Henri Jardin, som bl.a. blev udnævnt til hofbygmester i Danmark i 1760, og hans elev, Christian Josef Zuber, der var ansvarlig for ombygningen. Udover Glorup har Zuber bl.a. tegnet Moesgård.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger nordvest for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Anlægget blev mellem 1860-70 flyttet væk fra hovedbygningen, så begge bygninger nu ligger frit. Arkitekten bag avlsgården var Vilhelm Tvede, der lod anlægget opføre i røde sten med skifer- og eternittag.
En række økonomi- og driftsbygninger ligger langs udkanten nord og vest for det omfattende parkanlæg. Husene er opført i engelsk inspireret stil og havde ligesom avlsgården Vilhelm Tvede som arkitekt.
I forbindelse med nordfløjen blev der i 1898 opført et kapel i nygotisk og engelskinspireret stil. Arkitekten N. Jacobsen var ansvarlig for opførelsen.
Fredningsstatus 2021: Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede.
Kulturmiljø
I forlængelse af Glorups hovedbygning ligger en 80 ha stor park, der strækker sig mod syd. Parken er i dag et resultat af forskellige tiders havekunst og er således en blanding af barok, romantisk og landskabelig havearkitektur.
Anlæggelsen af barokhaven, der ligger syd for hovedbygningen, blev påbegyndt i 1745 under Christian Von Plessens ejerskab og udvidet efter Adam Gottlob Moltke i 1762 overtog Glorup. Haven kom til at rumme en spejldam med en kunstig ø og fontæner, og søen blev omgivet af store lindealléer, der skulle understrege havens symmetri. Efter Moltkes udvidelser fik haven nyt parterrerum af blomster, mens en ny fontæne i spejldammen blev anlagt samt en ny havetrappe, der skulle forbinde hovedbygningen med haven. Moltke fik også opsat en række sandstensvaser langs den rektangulære spejldam. Syd for hovedbygningen lå tidligere et større parterrebed.
For enden af havens østlige lindeallé blev der opsat en statue af kvinden Andromeda fra den græske mytologi. Den var udført af billedhuggeren C. F. Stanley og havde oprindeligt været opsat i Moltkes palæ i København i 1764 (Christian VII's palæ på Amalienborg), men blev sidenhen flyttet til haven på Glorup. For enden af havens anden, vestlige allé blev opsat en søjle fra 1782 til minde om en familiesammenkomst i Moltke-familien.
Adam Gottlob Moltke udvidede i 1770’erne haven med en romantisk have sydvest for hovedbygningen og barokhaven. Det var et af de tidligste eksempler på en engelsk romantisk have i Danmark. Her fik haven snoede stier, der slyngede sig omkring beplantningen og de to anlagte søer. Det var som et opgør med barokhavens symmetri, selvom denne del af haven dog også var geometrisk bestemt.
I den romantiske del af haven blev der også placeret udkigspunkter, bænke, monumenter og frugttræer for at fuldende den romantiske stil. En af udkigspunkterne fik også et lysthus i 1783.
I 1867 blev der i havens sydlige del opført en 44 meter lang hængebro med høje nygotiske tårne. Opførelsen af hængebroen var en del af en større omlægning af Glorups have i engelsk landskabsstil. Mens hængebroen senere blev fjernet, fik tårnene lov til at blive stående som ruiner.
Fredningsstatus 2021: Rundtemplet med Andromeda er fredet.
Der er offentlig adgang til parken.
Matrikelkort over Glorup med den store have samt dyrehave placeret syd for herregården, 1809. Billede: Geodatastyrelsen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Poulsen, A: Glorup Have. En Vejledning for Besøgende. Nyborg 1895.
Raabyemagle, Hanne: “Den engelske have. A.G. Moltke og Glorup”, i: Kjeld de Fine Licht (red.): Forblommet antik. Klassicismer i dansk arkitektur og havekunst: studier tilegnede Hakon Lund 18. oktober 1988. København 1988.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Glorup Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken
Ejer
Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz
Herregårdens størrelse
363 ha
Godsets størrelse
633 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 270 ha, skov 363 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Anhof, Bjørnemose, Klingstrup, Rygaard
Bemærkninger om godset
Glorup blev i 2006 medtaget på Kulturministeriets kulturkanon for arkitektur. Sameje med Rygård Hovedgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, glorupgods.dk
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Svindinge
Ejer
Adam Gottlob Carl Moltke-Hvitfeldt
Herregårdens størrelse
70.70 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
52.00 htk
Ejendomsskyld gård
347760 (kr)
Ejendomsskyld skov
835140 (kr)
Drift
Gården er bortfopagtet. Besætningen består af: 130 køer, 70 kalve, 3 tyre, 26 heste. Der sælges ca. 125 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 3 røgter(e), 2 elev(er), 6 karl(e), 5 pige(r), 33 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Moltkenborg hørte samlet: 394 tdr. htk. bøndergods, 0.5 tdr. htk. arvefæstegods, 1397 tdr.l. skov (44.7 tdr. htk.), 2044667 kr. i fideikommiskapital, 15200 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 3757960 kr.
Kilder
la Cour, J.C.B.: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug, udgivet 1906-10
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Svinninge
Ejer
Stamhuset Moltkenborg, A. G. Moltke-Hvitfeldt
Herregårdens størrelse
71.10 htk
Skovskyld
37.60 htk
Mølleskyld
19.50 htk
Avlsgårde
14.20 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
389.90 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Statistisk Tabelværk, 2. hæfte, 1837, Hof- og Statskalender, Året 1850 og Statistisk Tabelværk, Ny Rk., nr. 6, 1852
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Svinninge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
119.89 htk
Skovskyld
5.58 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Danske Atlas bd. 3, s. 554
