Ravnholt
Ravnholt sydøst for Odense er en herregård præget af virksomme slægter og handlekraftige enker.
Pontoppidans Danske Atlas fra 1763-64 fortæller, at Ravnholt var en af tidens flotteste og bedste herregårde.
Ejerhistorie
Ravnholt blev første gang nævnt i kilder fra omkring 1365, hvor en Johan Madsen ejede gården. Omkring år 1400 kom Ravnholt til Bild-slægten, der derefter havde gården i over 200 år. En af ejerne var admiral Evert Bild, der kæmpede i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570). Efter hans død i 1567 overtog enken Vibeke Podebusk driften af gården. Hun viste sig at være en ganske dygtig godsbesidder: Gennem køb og mageskifter erhvervede hun store godsbesiddelser og samlede jorden om tre hovedgårde, som hendes sønner arvede. I 1580 overgik desuden Herrested birk til Ravnholt. Dermed overtog hovedgården birkeretten, dvs. retten til at udnævne og aflønne dommere i Herrested sogn.
Vibeke Podebusk var ansvarlig for at gøre Ravnholt til centrum for et stort godskompleks, men hun slog samtidig sit navn fast som hovedforfatter til forskellige slægtsbøger og værket "Antegnelser om danske Sager fra 1464 til 1573", som giver et godt indblik i adelens historie i den periode. Både Vibeke Podebusk og Evert Bild er begravet i Herrested kirke, muligvis inde i selve kirken under koret.
Deres ældste søn Niels Bild arvede Ravnholt og meget af den øvrige jord. Han fortsatte morens arbejde og udvidede hovedgårdens jord og samlede mere skov og gods til Ravnholt. Da broren døde, lagde Niels Bild også hans gård Lindholm under Ravnholt. Gennem byttehandler med Christian IV (1577-1658) fik Niels Bild endnu et par gårde i sognet Måre, og i hans tid nåede Ravnholt da også sin maksimale udstrækning. Niels Bild kaldte sig da også som den første "herre af Ravnholt". Han blev i 1582 gift med Margrethe Urne, og de er begge begravet i Herrested kirke. Her er der desuden et mindesmærke med deres våben, som de selv rejste i 1594, to år efter Niels Bild påbegyndte en stor genopbygning af hovedgården.
Da Niels Bild døde, blev gården solgt til Holger Rosenkrantz, der dog hurtigt solgte gården videre til Henrik Holck. Holck var feltmarskal i Christian IV's tjeneste. Siden blev hærfører for den tyske general Wallensteins under Trediveårskrigen (1618-1648), hvor lejesoldater bl.a. udplyndrede Jylland. Som belønning blev Henrik Holck indlemmet i den tyske rigsgrevestand. I 1633 døde Henrik Holck af pest i Sachsen, og hans enke Hilleborg Krafse overtog Ravnholt. Hun fik birkeretten udvidet, så den nu gjaldt hele godset og dannede et selvstændigt birk, Ravnholt Birk. Hun fik også ordnet det sådan, at hun fik patronatsret over kirken, dvs. hun overtog kirken og dens indtægter og fik ret til at udnævne præsten. I 1641 giftede Hilleborg Krafse sig med kongens mundskænk, Frantz Pogwisch. Han formåede dog ikke at lede Ravnholt gennem de svære år, der fulgte efter Christian IV's krige. Lidt efter lidt blev godset solgt eller pantsat, og allerede i 1657 blev selve Ravnholt solgt til den stenrige Christen Skeel.
Christen Skeel døde i 1688, og Ravnholt gik i arv til først hans datter Elisabeth Sophie Skeel og siden til hans barnebarn Charlotte Amalie Gersdorff. Hun var kun 16 år, da hun i 1701 blev gift med den 19 år ældre udenrigsminister Christian Sehestedt. I 1707 besluttede de sig for at bo på Ravnholt og for alvor sætte gården i stand. På flere måder har de også præget livet for de mange bønder: De byggede et hospital i Herrested og et kapel syd for Ravnholts østfløj, kaldet Kristi Kapel.
Parret testamenterede Ravnholt til deres niece og plejedatter Sophie Hedvig Friis, og en ny slægt overtog Ravnholt via hendes ægteskab med Ove Juul. Omkring 1740 steg kornpriserne, og dette smittede positivt af på Ravnholt. Pontoppidans Danske Atlas fra 1763-1964 beskriver, hvordan Ravnholt var en af landets bedste og flotteste gårde, både hvad angik bygninger og ejendom.
Ægteparrets ældste søn Christian Juul, der arvede Ravnholt, tog navnet Sehestedt Juul for at ære gårdens ejere, og dette navn er siden blevet ført videre af de senere ejere. Christian Sehestedt Juul var i statens tjeneste som udsending i både Dresden, Spanien og Haag, men i 1784 stoppede han, angiveligt fordi han var utilfreds med den førte politik, bl.a. landboreformerne. Afskaffelsen af hoveri, dvs. fæstebøndernes ulønnede arbejde på hovedgården, og udskiftningen af fæstegårdene til selveje bragte ham også i et mindre godt forhold til sine bønder. Samtidig var tiderne dog gode: Ravnholts drift overgik til kobbelbrug og parret Sehestedt Juul førte en elegant tilværelse både på Fyn og i København.
Deres barnebarn Christian Sehestedt Juul var kun ni år, da han overtog Ravnholt i 1815, og derfor var det en formynder, der bragte godset sikkert gennem den økonomiske krise, der gjorde denne tid svær for landbruget. Da Christian Sehestedt Juul selv overtog ledelsen i 1833, var tiderne bedre, og han frasolgte en del af det fjernereliggende fæstegods, mens han udvidede hovedgårdsjorden og samlede den omkring Ravnholt. Han var tilsyneladende en meget vellidt mand, også blandt sine bønder, der rejste et mindesmærke i Ravnholts have for ham, da han døde.
Arvingen Ove Sehestedt Juul og hans hustru Emilie Holsten førte en ny stil med sig: De interesserede sig for kunst, fyldte stuerne med smukke møbler og holdt store flerdages jagtselskaber, der altid endte i et kæmpe bal. Maleren Otto Bache var en ven af huset, og derfor hænger der en del af hans portrætter og andre malerier på Ravnholt. Ove Sehestedt Juul frasolgte også fæstegods, og samlede mere jord og skov umiddelbart omkring hovedgården. Han satte også vildsvin ud og forbedrede forholdene for den øvrige vildtbestand. Parret er begravet i den bakke, som Herrested kirke ligger på.
Efterfølgeren Christian Sehestedt Juul var ligeledes en passioneret jæger, og Ravnholt blev ved med at være et socialt centrum på Fyn. Med tiden blev skatterne dog tungere, og godsejerne måtte spare. Ravnholt og dets gods overgik i 1923 til fri ejendom. Især omkring 1930'erne var livet på Ravnholt, som på alle herregårde, presset af tidens økonomiske krise. Ravnholt blev hos Sehestedt Juul-slægten, men den gamle storhedstid var forbi med Christian Sehestedt Juuls død i 1941.
Ravnholt ejes i 2021 af Christian Sehestedt Juul.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Christian Sehestedt Juel
Ridder, geheimeraad, kammerherre, herre til Ravnholt, Nislevgaard og Hellerup
Charlotte Lucie Comtesse af Scheel
Kone
Ove Christen Sehestedt Juel
Søn
Eleonora Sophie Sehestedt Juel
Datter
Louise Charlotte Sehestedt Juel
Datter
Birthe Georgine Sehestedt Juel
Datter
Birthe Husenda
Fruepige
Maren Worbierg
Frøkenpige
Fridericke Glasso
Husholderske
Anne Jensdatter
Stuepige
Mette Larsdatter
Kokkepige
Karen Knudsdatter
Bryggerpige
Zidsel Sørensdatter
Malkepige
Ane Andersdatter
Hønsepige
Lars Kier
Forvalter ved Ravnholt
Hans Lund
Forvalter ved Hellerup
Johan Hancke
Urtemand
Lars Jensen
Tjener
Lars Jensen Riis
Tjener
Jens Jensen
Kokkedreng
Peder Rasmussen
Ladefoged
Conrad Sørensen
Smed
Peder Hansen
Kusk
Jørgen Hansen
Forrider
Jens Rasmussen
Røgter
Christian Rieper
Forvalter hos forpagteren
Mette Priis
Husholderske
Cathrine Andersdatter
Mejerske
Ane Hendrichsdatter
Pige ved hollænderiet
Bodil Andersdatter
Pige ved hollænderiet
Mette Pedersdatter
Pige ved hollænderiet
Dorthe Madsdatter
Pige ved hollænderiet
Lotte Pedersdatter
Pige ved hollænderiet
Maren Rasmusdatter
Pige ved hollænderiet
Lotte Larsdatter
Pige ved hollænderiet
Karen Hansdatter
Pige ved hollænderiet
Christen Christensen
Ladefoged
Rasmus Madsen
Ladekarl
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Lucie Charlotte Sehestedt Juel, fød Grevinde af Sheel
Gehejmeraadinde og godsejeer af Raunholt, Nislefgaard og Hellerup
Ove Christen Sehestedt Juel
Hendes børn
Charlotte Lovise Juel
Hendes børn
Marie Dorothea Sørensen, fød Obert
Bestyrer af huusvæsenet
Marie Sophie Lund Kindler
Kammerjomfru
Vilhelmine Constantia Vogelsang
Frøkenpige
Anna Marie Hansdatter
Huusholderske
Karen Jensdatter
Syepige
Kirsten Nielsdatter
Stuepige
Johanne Pedersdatter
Kockepige
Kirsten Jensdatter
Oberbryggerpige
Lisbeth Frederichsdatter
Underbryggerpige
Charlotte Lucie Jensdatter
Malkepige
Anna Andersdatter
Hønsepige
Hans Christian Hansen
Hovmester
Peder Nielsen
Gärtner
Valentin Nønchen
Jæger
Christen Rasmussen
Tiener
Ole Nielsen
Tiener
Rasmus Madsen
Tiener
Frederich Lintner
Junkerens tiener
Knud Knudsen
Ladefoged
Knud Hendrichsen
Smed og national soldat
Pejter Christiansen
Forrider
Lars Rasmussen
Urtekarl og national soldat
Rasmus Rasmussen
Materialkudsk
Jochum Friederich Frank
Planteur
Mads Jørgensen
Gaardskarl
Peder Andersen
Kudsk
Hans Rasmussen
Brændehugger
Erich Christophersen
Rygter
Jens Rasmussen
Rygter
Hans Lund
Forpagter paa Raunholt
Maren Hansdatter
Kone
Christian Lund
Deres børn
Bent Hansen Lund
Deres børn
Peder Nielsen Tange
Ladefoged
Knud Rasmussen
Staldkarl
Anders Christensen
Bødker
Dorthe Larses
Amme
Maren Sørensdatter
Barnepige
Sophie Pedersdatter
Kockepige
Anna Øllegaard Rasmusdatter
Bryggerpige
Karen Rasmusdatter
Mejerske
Karen Johanne Brandt
Malkepige
Birthe Pedersdatter
Malkepige
Maren Pedersdatter
Malkepige
Karen Nielsdatter
Malkepige
Giertrud Rasmusdatter
Malkepige
Lars Christensen
Skovfoged og huusmand med jord
Else Jensdatter
Hans kone
Karen Marie Larsdatter
Deres børn
Ove Christen Larsen
Deres børn
Kirsten Jensdatter
Tienestepige
Anna Marie Rasmusdatter
Betaler for sit ophold og boer til leie
Hans Hansen
Hendes søn
Giertrud Frederiksdatter
Tienestepige
Lars Kier
Forvalter ved Raunholt og Hellerup og gaardbeboer
Anna Catarina Kier, f. Munck
Hans kone
Anna Munck, f. Maale
Konens moder
Anna Johanne Larsdatter
Plejebarn
Jens Nielsen
Tienestefolk
Rasmus Johansen
National soldat
Kirsten Christiansdatter
Tienestefolk
Maren Jensdatter
Tienestefolk
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Christian Sehestedt Juul
Kammerjunker og stamherre til gaarden
Peder Ussing Bering
Godsforvalter
Claus Bertelsen
Avlsforvalter
Ove Andersen
Jæger
Anders Berentsen
Gärtner
Erich Pedersen
Ladefoge
Jens Justesen
Kudsk
Mads Jørgensen
Rideknægt
Rasmus Hendrichsen
Materialkudsk
Niels Christiansen
Vogter
Christen Johansen
Postkarl
Lars Nielsen
Smed
Christian Pedersen
Smedesvend
Niels Hansen
Staldkarl
Lars Poulsen
Arbeidskarl
Lars Nielsen
Arbeidskarl
Jørgen Pedersen
Arbeidskarl
Knud Sørensen
Arbeidskarl
Thomas Andersen
Mergelkudsk
Carlotte Jensen
Huusholderske
Maren Larsdatter
Stuepige
Margrethe Jørgensdatter
Kokkepige
Ane Rasmusdatter
Bryggerpige
Sofie Andersdatter
Bryggerpige
Maren Pedersdatter
Hønsepige
Dorethe Vilhelmine Finch
Meierske
Ane Christensdatter
Undermeierske
Ane Catrine Jensdatter
Malkepige
Karen Rasmusdatter
Malkepige
Kirsten Hansdatter
Malkepige
Maren Hansdatter
Malkepige
Karen Jørgensdatter
Tjenestepige
Claus Hansen
Røgter
Rasmus Mathisen
Skovfoged
Christiane Frederikke Rasmussen
Hans datter
Sofie Hedevig Rasmussen
Hans datter
Caroline Dorthea Faber
Hendes datter
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Christian Sehestedt Juul
Kammerherre og ritmester, besidder af stamhuset Raunholt
Clara ?? Platar Hallermund ??
Hans kone
Julie Sehested Juul
Deres datter
Erich Freisleben
Forvalter
Cyrrich Warner
Skovridder
Johan Falck
Gartner
Frederik Schmidt
Skytte
Peter Petersen
Tjenere
Peter Nielsen
Tjenere
Peter Larsen
Tjenere
Anders Christiansen
Staldkarl
Peter Hansen ??
Staldkarl
Carl Madsen
Staldkarl
Jacob Olsen
Staldkarl
Bolhilda Jeppesen
Meierske
Anna Iversen
Huusjomfrue
Sophia Lampe
Kammerjomfrue
Kirsten Rasmussen
Huusholderske
Dorthea Clausdatter
Tjenestepige
Anne Rasmusdatter
Tjenestepige
Karen Jeppesdatter
Tjenestepige
Marie Rasmusdatter
Tjenestepige
Maren Pedersdatter
Tjenestepige
Petrine Larsdatter
Tjenestepige
Anne Pedersdatter
Tjenestepige
Anne Hansdatter
Meieripige
Johanne Olsdatter
Meieripige
Karen Andersdatter
Meieripige
Maren Hansdatter
Meieripige
Johanne Henriksdatter
Meieripige
Katrine Petersdatter
Meieripige
Pouline Østrup
Lærer huusholdning
Sophie Nyboe
Barnepige
Mads Rasmussen
Vægter
Jørgen Christiansen
Arbeidskarl
Rasmus Hansen
Arbeidskarl
Mogens Hansen
Arbeidskarl
Lars Pedersen
Arbeidskarl
Hans Rasmussen
Arbeidskarl
Rasmus Andersen
Arbeidskarl
Knud Jensen
Arbeidskarl
Rasmus Ottosen
Arbeidskarl
Johan Jacobsen
Arbeidskarl
Hans Rasmussen
Arbeidskarl, fraværende, indkaldt til krigstjeneste
Hans Knudsen
Arbeidskarl, fraværende, indkaldt til krigstjeneste
Peder Frederiksen
Arbeidskarl
Peder Andersen
Arbeidskarl
Martin Henriksen
Arbeidskarl
Ole Rasmussen
Arbeidskarl
Niels Pedersen
Arbeidskarl
Hans Christensen
Arbeidsmand
Frederik Sørensen
Smed
Henrich Sal??
Dagleier
Mads Hansen
Fraværende, indkaldt til krigstjeneste
Christen Hansen
Rygter
Christen Hansen
Rygter
Hans Larsen
Rygter
Folketælling 1860
Christian v. Sehestedt Juul
Hellerup, huusfader
Clara comtesse Platon Hallesmund
Hans kone
Julie Sehestedt Juul
Deres børn
Agnes Sehestedt Juul
Deres børn
Sophia Sehestedt Juul
Deres børn
Ove Sehestedt Juul
Afskediget ritmester i ?? tjeneste, paa udenlandsreise
Agnes Rehiold
Gouvernante
Frederik Jørgen de Finch
Kammerjunker
Maria Petersen
Huusjomfru
Sophia Lampe
Kammerjomfru
Antonette Løngreen
Do [kammerjomfru]
Helene Sievers
Barnekone??
Marie Sørensen
Huusholderske
Ane Trost
Meierske
Anders Christiansen
Tjenere
Niels Andersen
Tjenere
Carl Madsen
Tjenere
Hans Henning Jørgensen
Avlsforvalter
Johan Falck
Gartner
Christian Geert Rasmussen
Materialkarle
Rasmus Nielsen
Materialkarle
Lars Nielsen
Materialkarle
Rasmus Rasmussen
Materialkarle
Hans Larsen
Materialkarle
Christen Sørensen
Materialkarle
Adolph Rasmussen
Materialkarle
Mads Nielsen
Materialkarle
Hans Jørgensen
Materialkarle
Peter Sørensen Friis
Materialkarle
Anders Nielsen
Materialkarle
Johan Ernst Jacobsen
Materialkarle
Hans Johansen
Havefolk
Johan Christian Barth
Havefolk
Knud Hansen
Havefolk
Frederik Hansen Tønder
Havefolk
Jens Nielsen
Havefolk
Jens Olsen
Havefolk
Knud Andersen
Havefolk
Hans Peter Hansen
Havefolk
Peter Hansen
Havefolk
Christian Peter Christensen
Gartnerlærlinge
Rasmus Peter Larsen
Gartnerlærlinge
Mogens Hansen
Staldfolk
Frederik Chr. Jørgensen
Staldfolk
Christopher Gangelhoff
Bødker
Johanne Jacobsen
Meierilærling
Mine Larsen
Undermeierske
Marie Rasmussen
Malkepiger
Ane Nielsen
Malkepiger
Ane Marie Davidsen
Malkepiger
Karen Marie Johansen
Malkepiger
Marie Pedersen
Malkepiger
Johan Olsen
Smed
Henrik Rasmussen
Kudsk
Claus Andersen
Do [kudsk]
Frantz Rubentzky
Rideknægt
Johan Asmussen
Do [rideknægt]
Lars Hansen
Kudsk
Claus Lamp
Stalddrenge
Hans Johansen
Stalddrenge
Johanne Rasmussen
Stuepiger
Laurine Hansen
Stuepiger
Jacobine Nielsen
Kokkepige
Marie Henriksen
Lærling i kjøkkenet
Dorthea Finck
Bryggerpige
Dorthea Poulsen
Kokkepige
Christiane Knudsen
Do [kokkepige]
Caroline Rasmussen
Vaskerpige
Mine Ringe
Barnepige
Luna Andersen
Bryggerpige
Ane Frederiksen
Hønsepige
Rasmus Madsen
Kjøkkenkarl
Mads Rasmussen
Vægter
Hovedbygning
Ravnholt fik sit nuværende udseende ved en gennemgribende renovering i slutningen af 1800-tallet og ligger i dag placeret med vandfyldte grave mod syd og øst. Bygningshistorien er imidlertid langt ældre. Niels Bild opførte i 1592 et nyt grundmuret hus til erstatning for en ældre hovedbygning, der var opført i bindingsværk. Niels Bilds hovedbygning, der blev opført på kældrene af den tidligere bindingsværksbygning, stod færdig omkring 1620.
Det var et tofløjet anlæg, hvis østfløj var i to etager. Østfløjen, der er den ældste fløj, rummede i stueetagen bryggers og siden køkken. Efter østfløjen lod Bild nordfløjen opføre; den er i tre etager. Denne fløj fik mod gården et trappetårn, sådan som det var moderne i perioden. Fra øverste etage førte to hemmelige gange ned til kælderen, og skydehuller øverst og nederst i bygningen viser, at den var indrettet til forsvar. Bilds bygning var en klassisk renæssancebygning med sine røde mursten, tage og trappetårn.
I 1707 gennemgik hovedbygningen en gennemgribende modernisering. Christian Sehested og Charlotte Amalie Gersdorff lod således gården sætte i stand: Lofter, vægge og døre blev malet i lyse farver, mens loftsbjælkerne blev røde og listerne grønne. Statuerne i haven blev flyttet rundt, og det blå gærde om hovedbygningen blev også repareret.
Det var også Christian Sehestedt, der satte uret i hovedbygningen, ligesom han i 1737 lod opføre et kapel i tilknytning til østfløjen. Østfløjen blev i slutningen af 1700-tallet udvidet med en lavere tilbygning mod haven, den såkaldte jagtherrefløj, der også havde gæsteværelser. I 1846 lod Christian Sehestedt Juul vestfløjen opføre; dens port var så bred, at en vogn med fire heste kunne holde i dens port.
Ove Sehestedt Juul lod mellem 1864 og 1871 gården ombygge med inspiration fra Frederiksborg slot. I forbindelse med renoveringen, der blev forestået af arkitekten H. A. W. Haugsted, blev de takkede gavle på hovedbygningen fjernet. I stedet blev de erstattet af en renæssanceagtig udsmykning, udført i cement. Ud for nordfløjen blev det nuværende ottekantede tårn med en port i cement opført, ligesom kapellet blev forlænget med et vinduesfag ind i gården. Han skilte også jagtherrefløjen fra resten af østfløjen og indrettede den som vaskehus.
Ove Sehestedt Juul restaurerede desuden hele hovedbygningen grundigt indvendigt. Igen i 1948-1962 blev hovedbygningen restaureret ved arkitekterne Folke Olsen og Ebbe Berner.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger avlsgården. Anlægget er i sit grundtræk et symmetrisk anlæg. Nærmest hovedbygningen, sydvest for denne, ligger fire længer, der er bygget sammen i vinkel. Længerne, der tidligere rummede bl.a. herskabsstald og stutteristald, spejles mod nord af en staldlænge med gennemkørselsport. Disse rødstensbygninger er opført af arkitekten H.A.W. Haugsted mellem 1864-1870.
Såvel den sydlige som den nordlige længe er mod vest forlænget med en stor avlslænge opført i gule sten. Nord for anlægget, omkring en mindre kvadratisk gård, ligger tre længer, bl.a. en toetagers bygning, der tidligere rummede mejeriet.
Mod vest lukkes gårdspladsen af et smedejernsgitter.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I Niels Bilds tid nåede Ravnholt gods mod syd og øst til Villumstrup Å, mod vest til Ryslinge og mod nord til nabogården Hellerup. Til hovedgården nævnes endda yderligere navne på gårde længere nord- og østpå.
I den nuværende dyrehave lå der tidligere et teglværk, hvorfra Niels Bild fik de sten, han byggede den nye gård af i 1592. Man har fundet mursten herude med initialerne N. B.
Pontoppidans Danske Atlas beskriver desuden, hvordan haven til Ravnholt var fyldt med de skønneste alleer, buegange, lysthuse og lignende: I 1700-tallet var den blevet omlagt i fransk stil. Ove Sehestedt Juul, der overtog gården i 1861, udvidede haven betydeligt mod syd og omlagde den nærliggende vej, så den ikke længere gik gennem avlsgårdens område. I parken står som nævnt en mindestøtte for Christian Sehestedt Juul, der døde i 1861, samt én for hans svigerdatter, Emilie Holsten.
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk
Ejerrække
- (1365-1400) Johan Madsen
- (1400- ) Jacob Ottesen Bild
- ( -1500) Slægten Bild
- (1504-1509) Henrik Brockenhuus
- (1504-1530) Anne Bild
- (1504-1540) Niels Bild
- (1540-1552) Birthe Eggersdatter Ulfeldt, gift Bild
- (1552-1567) Evert Bild
- (1552-1553) Hans Skinkel
- (1567-1580) Vibeke Podebusk, gift Bild
- (1580-1622) Niels Bild
- (1622-1623) Otto Steensen Brahe
- (1623-1630)Holger Rosenkrantz
- (1630-1633) Henrik Holck
- (1633-1641) Hilleborg Krafse, gift 1) Holck, 2) Pogwisch
- (1641-1653) Frantz Pogwisch
- (1641-1656) Christian Christoffer Holck
- (1641-1656) Henrik Ditlev Holck
- (1653-1656) Hilleborg Krafse, gift 1) Holck, 2) Pogwisch
- (1657-1680) Christen Skeel
- (1680-1691) Frederik von Gersdorff
- (1691-1701) Charlotte Amalie von Gersdorff, gift Sehestedt
- (1701-1740) Christian Sehestedt
- (1740-1757) Charlotte Amalie von Gersdorff, gift Sehestedt
- (1757-1766)Ove Juul
- (1766-1788)Christian Sehestedt Juul
- (1788-1815) Ove Christen Sehestedt Juul
- (1815-1861)Christian Sehestedt Juul
- (1861-1882)Ove Sehestedt Juul
- (1882-1941) Christian Ove Sehestedt Juul
- (1941-1948) Ove Christian Sehestedt Juul
- (1948-1982) Christian Ove Sehestedt Juul
- (1982- ) Ove Christian Sehestedt Juul
- (2004- ) Christian Sehestedt Juul
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Illustreret Tidende LIII nr. 38. 1912.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Taulow, Thomas: Danske Slotte og Herregårde III. 1943.
Thaulow, Thomas: Stamhuset Ravnholt-Nislevgaard-Hellerups Godshistorie, med særlig henblik paa Herregaarden Ravnholt. København 1957.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ravnholt Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Chr. Ove Sehestedt Juul
Herregårdens størrelse
453 ha
Godsets størrelse
2560 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 1477 ha, skov 1083 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Hellerup, Lindholm, Nislevgaard
Bemærkninger om godset
Under Ravnholt Gods hører bl.a. hovedgårdene Ravnholt, Hellerup og Lykkesholm samt avlsgårdene Sofienlund, Stubbendrup og Ferritslevgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Herrested
Ejer
Christian Sehested-Juul
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
525000 (kr)
Ejendomsskyld skov
762500 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 150 køer, 120 kalve, 5 tyre, 30 heste, 8 får. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 4 karl(e), 13 pige(r), 15 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Ravnholt hørte samlet: 59.5 tdr. htk. bøndergods, 1900 tdr.l. skov (73 tdr. htk.), 2789270 kr. i fideikommiskapital, 24000 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 2848400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Herrested
Ejer
Stamhusbesidder Chr. Sehested-Juel
Herregårdens størrelse
53.28 htk
Skovskyld
8.48 htk
Mølleskyld
3.50 htk
Avlsgårde
13.03 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
306.02 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
22.71 htk
Bemærkninger om godset
Gårdens htk er med den underliggende avlsgård Sophienlund (på 13-0-1-0,25).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Herrested
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
55.02 htk
Skovskyld
8.46 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
505.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergods er med Hellerups.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 580. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk
Ejerrække
- (1365-1400) Johan Madsen
- (1400- ) Jacob Ottesen Bild
- ( -1500) Slægten Bild
- (1504-1509) Henrik Brockenhuus
- (1504-1530) Anne Bild
- (1504-1540) Niels Bild
- (1540-1552) Birthe Eggersdatter Ulfeldt, gift Bild
- (1552-1567) Evert Bild
- (1552-1553) Hans Skinkel
- (1567-1580) Vibeke Podebusk, gift Bild
- (1580-1622) Niels Bild
- (1622-1623) Otto Steensen Brahe
- (1623-1630)Holger Rosenkrantz
- (1630-1633) Henrik Holck
- (1633-1641) Hilleborg Krafse, gift 1) Holck, 2) Pogwisch
- (1641-1653) Frantz Pogwisch
- (1641-1656) Christian Christoffer Holck
- (1641-1656) Henrik Ditlev Holck
- (1653-1656) Hilleborg Krafse, gift 1) Holck, 2) Pogwisch
- (1657-1680) Christen Skeel
- (1680-1691) Frederik von Gersdorff
- (1691-1701) Charlotte Amalie von Gersdorff, gift Sehestedt
- (1701-1740) Christian Sehestedt
- (1740-1757) Charlotte Amalie von Gersdorff, gift Sehestedt
- (1757-1766)Ove Juul
- (1766-1788)Christian Sehestedt Juul
- (1788-1815) Ove Christen Sehestedt Juul
- (1815-1861)Christian Sehestedt Juul
- (1861-1882)Ove Sehestedt Juul
- (1882-1941) Christian Ove Sehestedt Juul
- (1941-1948) Ove Christian Sehestedt Juul
- (1948-1982) Christian Ove Sehestedt Juul
- (1982- ) Ove Christian Sehestedt Juul
- (2004- ) Christian Sehestedt Juul