Herregårde på Vestsjælland

På Vestsjælland ligger der 82 herregårde.* Som det øvrige Østdanmark forstået som øer og det østlige Jylland er Vestsjælland karakteriseret ved dets mange tætliggende herregårde. Her er herregårdene til stede i hele landsdelen, men der er flest mod syd.

Landsdelen har i århundreder været præget af herregårdene, hvoraf mange har deres oprindelse i det middelalderlige samfund. Enkelte af de vestsjællandske herregårde har endnu bygninger derfra.

Landbrugsjorden er god, og herregårdsejere har gennem tiden kunnet samle nogle af landets større godser på de vestsjællandske jorde. Nogle af herregårde råder endnu i dag over betydelige mængder af gods.

Middelalder (1050-1536)
Mange af Danmarks herregårde dukker op i historien i middelalderen, hvor de var de gårde, som adelen boede på og ofte også drev. En betydelig del af jorden var i middelalderen også ejet af kirken og af kongen.

Dragsholm. Foto: Bent Olsen.

Dragsholm ligger ud til Sejerø Bugt i Odsherred og er blandt Danmarks ældste ikke-kirkelige bygninger. I første halvdel af 1200-tallet blev et tofløjet vinkelhus opført, som der endnu er rester af i Dragsholms sydfløj. I middelalderen var det Roskildebispens borg, der i perioden blev udbygget til et firefløjet anlæg. Efter reformationen i 1536 var Dragsholm kongeligt len og fængsel. Først fra 1664 fungerede Dragsholm som herregård, der i midten af 1700-tallet blev ophøjet først til stamhus og sidenhen et baroni.

Torbenfeld sydvest for Holbæk kan også spores tilbage til middelalderen. Ældst er hovedbygningens senere ombyggede sydfløj, der oprindeligt var et middelalderligt stenhus. Herregården er i dag præget af en større ombygning omkring år 1900.

Også Saltø vest for Næstved har bygningselementer fra middelalderen med dele af nordfløjen opført i denne periode. Vedbygaard har også elementer fra senmiddelalderen. Sydfløj er ældst og formentlig oprindeligt opført i slutningen af 1400-tallet og blev sammen med det øvrige anlæg nedbrændt under Grevens Fejde (1534-1536), men genopført i årene derefter.

Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
Perioden efter reformationen i 1536 var en storhedstid for adelen. Kirken havde mistet sin magt, mens adelen havde stor indflydelse på kongemagtens førte politik. Den velstående adel opførte adskillige pragtbyggerier i 15- og 1600-tallet.

Borreby. Foto: Bent Olsen.

Borreby syd for Skælskør blev opført i 1550’erne og hører til blandt de tidlige renæssanceherregårde, der er karakteriseret ved fortsat at have en række af middelalderborgenes forsvarselementer såsom skyttelofter (som Borreby havde indtil 1880'erne) og skydeskår uden dog at indgå som fæstningsværker. Den blev opført af Johan Friis, der foruden at eje flere andre herregårde også udøvede meget politisk indflydelse som kongens kansler.

Holsteinborg. Foto: Bent Olsen.

Holsteinborg ligger mellem Skelskør og Næstved. I perioden 1592-1651 blev anlægget med en firefløjet hovedbygning og trefløjet avlsgård opført af medlemmer af slægten Trolle. I 1707 kom den i slægten Holsteins besiddelse, der endnu i dag ejer Holsteinborg. Mellem 1708 og 1921 indgik herregården i grevskabet Holsteinborg.

Fuirendal har siden 1700-tallet hørt under Holsteinborg. Dens hovedfløj er opført i renæssancestil. Løvenborg vest for Holbæk er et rødpudset renæssanceanlæg i tre fløje fra 1630’erne. Til herregården hører en stor barokhave anlagt i midten af 1700-tallet.

Andre herregårde fra perioden er Kongsdal og Vognserup

Ældre enevælde og barok (1660-1784):
Med enevældens indførelse i 1660 blev kongemagten styrket. Grever og baroner blev indført, der var titler givet af kongen til mænd, han ville knytte tæt til sig. Det var i de fleste tilfælde forbeholdt de allerstørste godsejere med betydelige mængder af jord.

Lerchenborg. Foto: Søren Broberg Knudsen.

Lerchenborg ved Kalundborg blev først oprettet som herregård i midten af 1600-tallet. I det følgende århundrede blev herregården en af landets største under Christian Lerches ejerskab, der blev optaget i grevestanden. Lerchenborg består af et stort barokanlæg fra 1740’erne, hvor både hovedbygning, avlsbygninger og park er symmetrisk forbundet med alle bygningsdele strengt aksefast grupperet.

Gunderslevholm ligger nord for Næstved og blev opført som et barokpalæ i 1729, men er præget af en ombygning i 1787, der tilpassede hovedbygningen klassicismens stil.

Tersløsegaard nord for Sorø er opført i bindingsværk i 1737 og udbygget i perioden 1750-1800. Ludvig Holberg købte i 1745 herregården, der kom til at indgå som hovedsæde i Baroniet Holberg. Tersløsegaard er i dag museum for Ludvig Holberg.

Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Slutningen af 1700-tallet var på en opgangsperiode med velstand, hvor mange herregårde blev opført efter klassicismens idealer. Det var også en periode præget af landboreformerne, der ændrede det danske landbosamfund markant.

Eriksholm. Foto: Bent Olsen.

Eriksholm ligger ud til den sydligste del af Isefjorden, og hvis klassicistiske hovedbygning blev opført i 1788. I samme periode blev tidens landboreformer gennemført på Eriksholm. Mellem 1878-2014 var herregården i familien Ahlefeldt-Laurvigs eje.

Andre klassicistiske herregårde er Store Frederikslund mellem Slagelse og Sorø opført i 1780’erne. Kragerup nord for Slagelse er opført i flere etaper. Hovedfløjen er opført i 1802, mens sidefløjene stammer fra et anlæg fra 1600-tallet, men som blev ombygget i 1838-43. Aggersvold fra 1830’erne er et eksempel på den sene klassicisme.

Andre herregårde fra perioden er Taarnborg, Taarnholm, Espe og Bøstrup.

Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet markerer herregårdenes sidste storhedstid. Herregårdene og dets ejere havde stor betydning for samfundet økonomisk, politisk og kulturelt. Mange af landets herregårde blev opført på ny eller ombygget i historicismens stil, der søgte tilbage til tidligere tiders stilarter.

Basnæs. Foto: Hans Henrik Tholstrup.

Basnæs blev nyopført i 1840’erne på fundamenterne af herregårdens gamle renæssanceanlæg, der var nedbrændt i 1758. Bag opførelsen stod Jacob Brønnum Scavenius, hvis efterkommere ejede herregården resten af århundredet.

Giesegaard. Foto: Preben Jensen.

Giesegaard kom i 1736 i den velstående enkegrevinde Anna Sophie Schacks eje, og siden da har efterkommere besiddet herregården. Hun opførte i midten af 1700-tallet dens hovedbygning, men i 1873 blev den ombygget i historicistisk stil med inspiration fra renæssancen.

Andre vestsjællandske herregårde fra denne periode er Egemarke, Knabstrup, Selchausdal, Birkendegaard, Gerdrup, Gislingegaard, Nørager, Valbygaard og lidt senere Kattrup.

Herregårde på Vestsjælland (82)
Aggersvold, Algestrup, Allindemaglegaard, Annebjerggaard, Astrupgaard, Avnsøgaard, Basnæs, Birkendegaard, Bjergbygaard, Bonderup (Holbæk), Bonderup (Korsør), Borreby, Brorupgaard, Bøstrup, Charlottendal, Davrup, Dragsholm, Dønnerup, Egemarke, Ellingegaard, Eriksholm, Eskildstrup, Espe, Falkensteen, Fodbygaard, Frihedslund, Fuglebjerggaard, Fuirendal, Førslevgaard, Gerdrup, Giesegaard, Gislingegaard, Gunderslevholm, Gyldenholm, Hagestedgaard, Harrestedgaard, Hellestrupgaard, Herlufsholm, Holbæk Ladegaard, Holsteinborg, Hørbygaard, Idagaard, Kalundborg Ladegaard, Kastrup, Katrineholm, Kattrup, Knabstrup, Kongsdal, Kragerup, Kærup, Lerchenborg, Lerchenfeld, Lyngbygaard (Sjælland), Løvegaard, Løvenborg, Merløsegaard, Mørup, Niløsegaard, Nordruplund, Nørager, Ottestrup (Sjælland), Rosengaard, Saltø, Selchausdal, Skjoldenæsholm, Snedinge, Sorø Store Ladegaard, Store Frederikslund, Sæbygaard (Sjælland), Sørup, Tersløsegaard, Toftholm, Torbenfeld, Tølløsegaard, Taarnborg, Taarnholm, Valbygaard, Vedbygaard, Vesterbygaard, Vognserup, Ødemark, Aagaard (Sjælland)

*Vestsjælland forstås som de gamle amter Sorø amt og Holbæk amt minus Samsø.

Videre læsning:
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. 2015

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972