Kongsdal

Ejerhistorie

I 1180 skænkede Københavns biskop Absalon sit arvegods i sognet Undløse i Nordvestsjælland til Sorø Kloster, som her opførte en ladegård kaldet Undløse. Senere blev der lagt flere fæstegårde under ladegården, som derved kom til at eje det meste af Undløse og meget af nabobyerne.

Sorø Kloster var meget interesseret i borgen Pedersborg, og man mageskiftede, dvs. byttede, derfor Undløse Ladegaard med fæstegårde til gengæld for borgen Pedersborg.

På denne måde kom gården tilbage til Hvideslægten, som gav den navnet Tygestrup og ejede gården de følgende 150 år - med en kort afbrydelse. Sidst i 1200-tallet var gården ejet af den berømte og berygtede Marsk Stig Andersen, som i 1286 blev dømt for mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade. Som følge af dommen fik han frataget sin jord, men ved et forlig i 1309 blev Tygestrup givet tilbage til sønnen Anders Stigsøn. Dennes søn, Stig Andersen, tog dog også del i et fejlslagent oprør, denne gang mod kong Valdemar Atterdag, og i 1361 måtte han skænke Tygestrup til Antvorskov Kloster for at opnå tilgivelse for sine synder.

Antvorskov Kloster beholdt Tygestrup indtil Reformationen 1536, hvor Kronen overtog alt gejstligt gods. Tygestrup fortsatte som kongeligt len indtil 1587, hvor gården blev overdraget til den tyske adelsmand Peder Reedtz. Han var kommet til Danmark under Syvårskrigen 1563-1570, og havde derefter vundet kongens gunst.

Peder Reedtz forøgede Tygestrups gods gennem forskellige mageskifter med kongen, og ved hans død i 1607 overtog sønnen Frederik Reedtz godset. Han forøgede også besiddelserne, blandt andet gennem to ægteskaber. Han var desuden lensmand på Vordingborg Slot og havde sæde i rigsrådet. Sønnen Peder Reedtz overtog Tygestrup i 1659 efter faderens død, men han beskæftigede sig ikke meget med godsdrift, derimod steg han i graderne ved hoffet indtil han blev var kansler i Danske Kancelli, dvs. leder af datidens administration. Peder Reedtz byttede Tygestrup, som da var en meget stor herregård med 104 tønder hartkorn hovedgårdstakst og 800 tønder hartkorn fæstegårde underlagt, med Frederik III (1609-1670).

Frederik III ændrede Tygestrups navn til Kongsdal. Efter Frederik III's død overgik Kongsdal til prins Jørgen, som dog hurtigt byttede den med greven Christopher Parsberg for godset Jungshoved. Efter Christopher Parsberg død i 1672 blev Kongsdal overdraget til hans svoger Otte Pogwisch.

Otte Powisch havde deltaget ivrigt i forsvaret af København under Anden Karl Gustav Krig (1658-1660), og han var ligeledes en ivrig støtte af Enevældens indførelse. Otte Pogwischs økonomiske forhold var dog dårlige, og han endte senere i gældsarrest. Hans arvinger fragik sig arv og gæld, og Kongsdal blev derfor købt på auktion af Valdemar Gabel. På dette tidspunkt var Kongsdal allerede blevet væsentligt formindsket.

I løbet af 1700-tallet havde Kongsdal mange forskellige ejere. I 1718 overtog generalen Gregers Juel Kongsdal, og han forsøgte at danne sig et samlet godskompleks på Holbæk-egnen, hvilket dog ikke lykkedes. I 1731 blev Kongsdal derfor købt af oberst Johan von Schack, som købte flere fæstegårde til gården, men som også fik et ry for at have mishandlet bønderne på godset.

Lorenz Lassen købte Kongsdal sidst i 1700-tallet. Han forbedrede godsets avl og drift betydeligt, ligesom han også satte gang i udskiftningen af fæstegårdene. Udskiftningen betød, at landsbyens fælles marker blev samlet i enkelte parceller, der blev lagt til de enkelte gårde. Ideen var, at fæstebønderne derved fik større udbytte af at intensivere driften på deres egne marker.

Sønnen Niels Lassen fortsatte forbedringerne, men havde også omkostninger. De usikre tider omkring Napoleonskrigene tvang ham til at sælge Kongsdal i 1812. Den nye ejer, Jacob Resch, fuldførte udskiftningen og byttede nogle gårde med nabogodset, hvorved godsets drift blev mere samlet.

I 1835 blev Kongsdal købt af Hector Frederik Janson Estrup, som straks købte mere jord til godset. Inden købet af gården havde Hector Estrup først været lektor og siden direktør på Sorø Akademi, ligesom han havde en doktorgrad i historie. Efter fratrædelsen fra Sorø Akademi i 1837 fik han ærestitlen etatsråd, og han helligede sig driften af Kongsdal. Ægteskaberne først med Jacobine Scavenius og efter hendes død med søsteren Anna Christine Scavenius havde bragt ham i besiddelse af den formue, der havde muliggjort købet. Hector Estrup forbedrede Kongsdals drift betydeligt. Han oprettede biblioteker og skoler, og fandt også tid til at skrive en bog om Kongsdals historie.

Sønnen Jacob Brønnum Scavenius Estrup overtog Kongsdal kort før faderens død i 1846, men faderens enke, Anna Christine Scavenius fortsatte med at leve på gården. J. B. S. Estrup boede derimod på herregården Skaføgaard i Jylland. J. B. S. Estrup var en af 1800-tallets største politikere og fungerede som konseilspræsident, datidens statsminister, fra 1874-1894. Han er dermed den danske regeringsleder, der har siddet ved magten i længst tid efter demokratiets indførelse. J. B. S. Estrup er også en af de mest forkætrede danske regeringsledere, ikke mindst pga. provisorietiden 1885-1894, hvor regeringen Estrup gennemførte foreløbige (provisoriske) finanslove mod Folketingets flertal.

J. B. S. Estrup døde på Kongsdal i 1913, men havde inden da overladt gården til sin søn. Kongsdal var i Estrup-familiens eje indtil 2021, hvor det blev solgt til Martin Mikkelsen. Godset drives som et traditionelt land- og skovbrug med jagt- og boligudlejning.