Fuirendal
Fuirendal hed tidligere Vindingegaard, men fik sit nuværende navn i slutningen af 1677, da godset blev ophævet til baroniet Fuirendal.
Baroniet blev nedlagt 1708, hvorefter Fuirendal indtil 1922 indgik som en del af grevskabet Holsteinborg. Fuirendal hører endnu Holsteinborg gods.
Fuirendals hovedbygning er opført over flere omgange, hvilket gør det til et ret uregelmæssigt anlæg.
Den nordlige toetagers hovedfløj er opført i renæssancestil i røde munkesten oven på en hvælvet kælder på en kampestenssokkel.
Ejerhistorie
Fuirendals tidlige historie foreligger uklar, men det vides, at Fuirendal oprindeligt hed Vindingegaard efter en landsby, der for længst er nedlagt.
Kendskabet til Vindingegaards tidlige ejere er ligeledes uklart, men det vides at, Thidricus Skællæ i 1387 besad gården. I 1400-tallet blev gården ejet af slægten Dyre, hvor Jens (muligvis Niels) Jensen Sosadel var den første i slægten, som kan forbindes til den. Han besad godset i nogle år i tiden op til sin død i 1417. Herefter forblev gården i slægten, hvor det gik i arv fra far til søn i flere generationer, indtil oldebarnet, Erik Christoffersen, døde i 1554, hvormed linjen uddøde. Efter Erik Christoffersens død besad hans enke, Sidsel Mouridsdatter Skave, gården frem til sin død i 1592. Herefter overgik den til slægtningen Niels Andersen Dresselberg.
Efter Niels Andersen Dresselbergs død i 1594 forblev gården i familien, da den gik i arv til sønnen Peder Nielsen Dresselberg, som dog allerede døde 1595, hvorefter hans broder Vilhelm Dresselberg overtog Vindingegaard. Efter Vilhelm Dresselbergs død i 1620 besad hans enke, Karen Grubbe, gården frem til sin død i 1630. Herefter overgik den til svigersønnen Frederik Parsberg, der i 1632 solgte Vindingegaard til Christian IV (1577-1648).
Christian IV (1577-1648) overdrog Vindingegaard til sin søn med Karen Andersdatter, Hans Ulrik Gyldenløve. Han har næppe nogensinde boet på gården, men skænkede dog kirken to udskårne figurer af Moses og Kristus. Han døde i 1645, hvorefter gården kom til Grunde Rosenkrantz. Han var en del af den gamle danske adelsslægt Rosenkrantz og havde været på flere forskellige udlandsrejser som ung, hvilket var normalt for tidens adelsmand. I en årrække tjente han som lensmand i Skåne og på Kalø, men kom dog med tiden i økonomiske vanskeligheder. Dette medførte, at han i 1660 skødede gården til broderen Jørgen Rosenkrantz.
Jørgen Rosenkrantz solgte i 1663 Vindingegaard til Margrethe Frische, enke efter den borgerlige Jørgen Fuiren. Dermed kom godset i Fuirenslægtens eje, hvor det forblev de næste generationer. Slægten Fuiren var en handels- og embedsslægt, der var indvandret fra Mecklenburg omkring 1560. Vindingegaard er hermed et af de første eksempler på, hvordan adeligt gods efter enevældens indførelse i 1660 overgik til borgerlige.
Ved Margrethe Frisches død i 1665 overgik godset til sønnen Thomas Fuiren, hvorefter det gik i arv til brodersønnen Diderik Fuiren, som foruden Vindingegaard ejede flere andre herregårde. Under hans ejerskab voksede Vindingegaards godsbesiddelser, og i 1677 oprettede han baroniet Fuirendal. Vindingegaard blev sæde for baroniet og fik ligeledes navnet Fuirendal. Da Diderik Fuirens søn, som også hed Diderik Fuiren, døde ung i 1700 uden nogen mandlig arving, tilfaldt baroniet Kronen, som dog allerede samme år overdrog det til Ulrik Adolph Holstein.
De følgende år erhvervede Ulrik Adolph Holstein flere gårde, og af disse oprettede han i 1708 grevskabet Holsteinborg, bl.a. af baroniet Fuirendal, som således blev opløst.
Herregården Fuirendal lå herefter under grevskabet. Gården blev i denne tid bortforpagtet og brugt som enkesæde. Fra 1811 blev hovedbygningen anvendt til det Fuirendalske Hospital og senere i 1833 afløst af det Fuirendalske Institut.
Lensafløsningen i 1919 gik hårdt ud over Fuirendal. Grevskabet Holsteinborg måtte opløses og overgå til fri ejendom. Desuden skulle der betales en afgift til staten, og som følge heraf blev store dele af Fuirendals jorder udstykket til selvstændige landbrug.
Fuirendal fortsatte herefter som avlsgård under Holsteinborg Gods.
I 2021 ejes Fuirendal af Henrik Christopher Holstein.
Hovedbygning
Fuirendals nuværende hovedbygning en del af et større anlæg, som er opført over flere omgange, hvilket gør det ret uregelmæssigt. Den nordlige hovedfløj er i to etager og opført i røde munkesten oven på en hvælvet kælder på en kampestenssokkel. Bygningen er i renæssancestil og har høj tagrejsning.
En lang, lav portfløj strækker sig fra hovedfløjens sydvesthjørne frem mod Fuirendal kirke, umiddelbart syd for gården. Naboskabet med kirken vidner om, at herregården oprindelig var en landsbyhovedgård, der efterhånden fortrængte landsbyens øvrige gårde. På sydsiden af hovedbygningen lå tidligere et ottekantet trappetårn, som var opført mellem 1609 og 1610 under Vilhelm Dresselbersg ejerskab. I det indre af denne bygning fandtes kalkmalede dekorationer, som senere i 1922 blev restaureret ved arkitekt Graves. Denne blev nedrevet i 1880'erne og erstattet af den nuværende mur mod kirkegården. Hele anlægget fremstår i år 2014 hvidkalket.
Hovedbygningens interiør led betydelige skader under en brand i 1954.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården gennemgik mellem 1922 og 1924 en række ombygninger. En ny hejselade og svinestald blev i denne sammenhæng opført.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Fuirendal indgår i Holsteinborg Gods.
Fuirendal er placeret højt med vid udsigt. Herregården ligger placeret i naturskønne omgivelser tæt på mose og skovbælte.
I området ligger skoven Fuirendal Kohave. Terrænet er svagt bølget og undergrunden er gennemgående leret. Hovedtræarten er bøg. I nærheden ligger også engstrækningen Erben og plantagen Kristiansholm.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter en høj, tre sløjfede langdysser samt en gravplads fra romersk jernalder.
Litteratur
Jacobsen, Fritz: Af Fyrendal Sogns Historie. 1934.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Fuirendal
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Henrik Christopher Holstein
Herregårdens størrelse
124 ha
Godsets størrelse
1428 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 124 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Fuirendal hører under Holsteinborg Gods, der også omfatter sædegårdene Holsteinborg og Snedinge og har et samlet areal på 1428 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Fyrendal
Ejer
Frederik C.C.C. Holstein, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
417000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 170 køer, 130 kalve, 5 tyre, 26 heste, 22 føl. Der sælges ca. 550 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 14 elev(er), 4 pige(r), 8 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Holsteinborg. Staves også 'Fyrendal' efter sognet
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Fyrendal
Ejer
Grevskabet Holsteinborg, lensgreve L. Holstein
Herregårdens størrelse
46.15 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Del af grevskabet Holsteinborg.Staves også 'Fyrendal'
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Fyrendal
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
108.03 htk
Skovskyld
5.67 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
637.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: VindingegårdStaves også Fyrendal'
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 36. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm