Herregårde i Vestjylland
I Vestjylland er der 50 herregårde.* Det er et lavere antal af herregårde sammenlignet med det øvrige Danmark. Her er afstanden mellem de enkelte herregårde større, og jorden er ikke nær så frodig som i det østlige Danmark, hvor langt rigere korndyrkning har muliggjort flere og større godsers tilstedeværelse.
De vestjyske herregårde er ofte placeret langs vandet ved fjorde og åer. Engene har gennem tiden været en central ressource til opdræt af stude, der blev eksporteret til Tyskland, og som var et vigtigt led i de vestjyske herregårdes drift og produktion.
Der har tidligere været flere herregårde i Vestjylland, end der er i dag. Det skyldes landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet, der for de vestjyske herregårde i højere grad end i det øvrige land medførte opløsning, spekulation og nedlæggelser af herregårde.
Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
Mange nye herregårdsbygninger så dagens lys i 1500- og 1600-tallet, hvor den magtfulde adelstand brugte deres store velstand på pragtbyggerier i tidens renæssancestil.
Brejninggaard. Foto: Bent Olsen.
Brejninggaard, der er i dag efterskole, er opført i sidste halvdel af 1500-tallet. Herregården er særpræget ved dets fliser med terrakottafigurer, der pryder hovedbygningen samt de talrige vandmøller, der i tidens løb har været knyttet til herregården, og som har udgjort en central ressource i herregårdens produktion.
Timgaard bestod tidligere af et stort firfløjet renæssanceanlæg, som i 1770’erne blev revet ned.
Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Med enevælden mistede adelen monopol på at eje jord og nye ejere fra andre befolkningsgrupper kom til. Godserne var modsat tidligere ikke længere ejet af adelige alene, men fik nu også personer med baggrund fra bl.a. købmandsfamilier og præsteslægter som ejere.
Ausumgaard. Foto: Bent Olsen.
Ausumgaard blev opført i 1760’erne af Thomas Just Jermiin, der kom ud af en præsteslægt, der blev godsejere. Foruden at opføre hovedbygningen i den for Vestjylland særlige afdæmpede barokstil oprettede han også stamhuset Ausumgaard. Det var et af Vestjyllands få såkaldte majorater, der gav besidderen særlige privilegier, og som udover stamhuse også indbefattede grevskaber, baronier og fideikommisgodser.
Herningsholm ligger i dag i Herning by og har en hovedbygning, der oprindeligt blev opført i 1579, men som i dag er et resultat af en ombygning i 1754. Bækmark er fra slutningen af 1600-tallet, mens Handbjerg Hovgaard, Møltrup og Søviggaard er fra 1700-tallet.
Nørholm. Foto: Museet for Varde By og Omegn.
Nord for Varde ligger Nørholm, hvis hovedbygning blev opført i årene 1776-80 i en overgang mellem stilarterne senbarok og klassicisme. Bag opførelsen stod Andreas Charles de Teilmann, der foruden at være en driftig landmand med opdyrkning af hedearealer, kær og moser også var modstander af landboreformerne. Syd for Nørholm ligger Lunderup, der havde samme bygherre som Nørholm, og som deler samme arkitektoniske formsprog.
Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Den yngre enevælde var for herregårdene præget af tidens landboreformer. Det blev gunstigt at spekulere i jord, og i Vestjylland gik mange godser i opløsning.
Lønborggaard. Foto: Bent Olsen.
Lønborggaard blev ligesom mange andre vestjyske herregårde påvirket af landboreformerne med bl.a. fæstegårdenes udskiftning. Lønborggaard havde status som stamhus, hvilket betød, at fæstegodset ikke kunne sælges fra. Gennem en optimering af landbrugsdriften forblev Lønborggaard, modsat mange andre af landsdelens herregårde, et relativt stort gods. Hovedbygningen blev opført i 1839.
Udstrup, der ligger ud til Nissum Fjord, er fra denne periode med dens hovedbygning opført i 1784.
Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Mange herregårde oplevede en økonomisk, politisk og kulturel opblomstring i sidste halvdel af 1800-tallet. Det til trods for at adelen havde mistet sine privilegier med Grundloven i 1849. Mange herregårde blev ombygget i tidens historicistiske stil, der søgte at fremhæve de historiske stilarter såsom gotik og renæssance.
Nørre Vosborg. Foto: Bent Olsen.
Nørre Vosborg vest for Holstebro har fået sit nuværende udseende gennem byggeaktivitet i fem århundreder, hvor den ældste fløj er fra 1500-tallet. Anlægget er i dag præget af ombygninger i 1800-tallet. I denne periode oplevede herregården en storhedstid under familien Tangs ejerskab.
Mange herregårde i Vestjylland er har bygninger fra denne periode, herunder: Pallisbjerg, Voldbjerg, Aabjerg, Nørre Holmgaard.
Herregårde i Vestjylland (50)
Ausumgaard, Bramming, Brejninggaard, Bækmark, Dejbjerglund, Endrupholm, Estrup, Estvadgaard, Gudum Kloster, Handbjerg Hovgaard, Herningsholm, Herpinggaard, Hesselmed, Kabbel, Krogsdal, Kvistrup, Kærgaard, Landting, Lergrav, Lindbjerggaard, Lunderup, Lønborggaard, Møltrup, Nørholm, Nørre Holmgaard, Nørre Vosborg, Pallisbjerg, Rammegaard, Rybjerg, Rydhave, Rysensteen, Sindinggaard, Sneumgaard, Stenumgaard, Strandberggaard, Stubbergaard, Sønderskov, Sønder Holmgaard, Søndervang, Søviggaard, Tanderup, Timgaard, Udstrup, Ulfsund, Vadskærgaard, Viumgaard, Voldbjerg, Volstrup, Ølufgaard, Aabjerg
*Herregårde i Vestjylland forstås som de gamle amter Ringkøbing amt og Ribe amt.
Videre læsning:
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Jylland. 2018
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972