Søviggaard
Søviggaards historie er præget af hyppige ejerskifter og dårlig økonomi.
Søviggaards hovedbygning er opført i 1766.
Gården blev stærkt udstykket i begyndelsen af 1900-tallet.
Ejerhistorie
Søviggaard blev oprettet i 1639 af Christoffer Hvas ved sammenlægningen af to bøndergårde. Efter hans død i 1658 solgte enken Anne Staverskov i 1669 gården til Anders Nielsen, der var forpagter og forvalter på Søviggaard. Han blev senere gift med Christoffer Hvas og Anne Staverskovs datter Hedevig Elisabeth Hvas.
Efter mandens død i 1710 modtog Hedevig Elisabeth Hvas fra 1714 Kronens tiende for det nærliggende Janderup Sogn, fordi Kronen skyldte hendes afdøde far Christoffer Hvas penge. På trods af denne styrkelse af gårdens økonomi, solgte hun og sønnen Christoffer Hvas gården i 1717.
Køberen var Oluf Krabbe, som allerede i 1723 solgte gården videre til Rasmus Bundesen, der var amtsforvalter i Ribe. Rasmus Bundesen købte i 1758 Filsø ø fra den nærliggende herregård Hennegaard. Han døde i 1761 og året efter overdrog enken Gertrud Marie Vejrum gården til svigersønnen Thøger Reenberg Sterm, så den forblev i familien.
Mellem 1762 og sin død i 1785 solgte Sterm det meste af fæstegodset fra. Efter et par hurtige handler overtog Christen Stockholm gården i 1799. Han fortsatte i Sterms fodspor og udstykkede Søviggaard i 102 mindre parceller.
Den stærkt reducerede hovedparcel havde i resten af 1800-tallet ikke mindre end 17 forskellige ejere. I 1900 overtog brødrene Jens og Christian Lyhne imidlertid gården. De delte i 1907 det resterende gods i to selvstændige bondegårde og Jens Lyhne overtog Søviggaard, som han ejede langt op i det 20. århundrede
Gården blev i 1993 købt af Esbjerg-fabrikanten Arne Nielsen, der i sin tid som ejer har foretaget en gennemgribende restaurering af gården.
Søviggaard ejes i 2021 af Peter Hviid Nielsen, som driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning består af en enkelt hovedfløj, der er opført i pudset grundmur. Fløjen er i én etage og krones af rødt halvvalmet tegltag. Bygningen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager.
Gårdens nuværende hovedfløj blev opført af Thøger Reenberg Sterm i 1766, muligvis af materialer der havde været anvendt til den tidligere hovedbygning. Oprindeligt stod bygningen i blank rødstensmur og med stråtækt tag.
Den oprindelige hovedbygning blev opført af Christoffer Hvas i midten af 1600-tallet. Det var et trefløjet anlæg i bindingsværk. Denne bygning blev under Rasmus Bondesens tid som ejer mellem 1723 og 1761 restaureret og ombygget.
Mens Hvas' hovedfløj blev revet ned i 1766, blev sidefløjene bevaret frem til 1799, hvor de blev revet ned i forbindelse med en udparcellering.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen spejler en stor længe opført i 1870 eller 1910 hovedbygningen. Selve hovedbygningen flankeres af to enkeltstående længer mod henholdsvis øst og vest. Længerne, der er opført i 1996, trækker inspiration fra de fritstående kavalerfløje, der findes ved barokke herregårdsanlæg fra 1700-tallet.
Fedningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Søviggård
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Varde
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Peter Hviid Nielsen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Ribe - Vester Horne - Ovtrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.37 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
254.82 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 715
