Herregårde i Østjylland
I Østjylland er der 97 herregårde.* De mange herregårde ligger tæt og en række af landets store godskomplekser har gennem tiden har ligget her. Den frodige jord på de bakkede, østjyske marker er noget af Jyllands bedste jord og har i århundreder dannet basis for et solidt landbrugssamfund.
Mens mange af Østjyllands herregårde har rødder, der går tilbage til middelalderen, er der ikke mange spor tilbage derfra. Som i det øvrige land er herregårdene kendetegnet ved ombygninger og nybygninger gennem århundrederne.
Landsdelen er rig på fra 1500- og 1600-tallets renæssanceherregårde, og særligt Djursland har mange herregårde med bygninger fra denne periode. På egnene omkring Aarhus og Skanderborg dominerer i stedet senere herregårdsbyggerier opført under enevælden med byggerier i periodens barokstil og den senere klassicisme.
Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
I Østjylland er der mange herregårde fra renæssancen. 1500- og 1600-tallet var en periode, hvor adelen havde stor magt og rigdom, hvilket afspejlede sig i standens store byggelyst. Blandt Østjyllands herregårde er det især på Djursland, at renæssanceherregårdene pryder landskabet.
Rosenholm. Foto: Bent Olsen.
Rosenholm ligger på Djursland og har siden 1500-tallet været hovedsæde for slægten Rosenkrantz. Det helstøbte renæssanceanlæg består af fire fløje, hvis opførelse begyndte i midten af 1500-tallet.
Foruden Rosenholm ligger Skaføgård, Løvenholm, Sostrup, Katholm, Gammel Estrup, Gammel Ryomgaard og Rugaard alle på Djursland. Øst for Randers ligger Støvringgaard.
Tæt ved Hadsund ligger renæssanceherregården Overgaard. Ved Vejle ligger Tirsbæk, der er opført i løbet af 1500-tallet i en overgang mellem middelalder og renæssance.
Clausholm. Foto: Bent Olsen.
Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Clausholm syd for Randers er opført i 1690’erne af greve og senere storkansler Conrad Reventlow. Clausholm er et tidligt eksempel på barokstilen, der var karakteristisk for den ældre enevælde. I 1718 blev den købt af Frederik 4. (r. 1699-1730), der var blevet gift med datteren til Conrad Reventlow, Anna Sophie Reventlow, først til "venstre hånd" og sidenhen "til højre hånd".
Nord for Randers ligger Gjessinggaard opført i 1740’erne. Tæt ved Aarhus ligger flere herregårde opført i bindingsværk: Rodsteenseje, Aakær og Dybvad på egnen omkring Odder samt Lyngbygaard vest for Aarhus.
Moesgaard. Foto: Bent Olsen.
Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Moesgaard ligger syd for Aarhus. Herregården var i slutningen af 1600-tallet blevet købt af den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis. Han blev baron og fik navnet Gyldenkrone, og det var hans efterkommere, der omkring 1780 opførte Moesgaards nuværende hovedbygning. Hovedbygningen blev opført med inspiration fra det nordsjællandske Bernstorff Slot, der var blevet opført ca. 20 år tidligere, og som anses for Danmarks første klassicistiske bygningsværk.
Andre østjyske herregårde opført i samme periode er Constantinsborg og Vilhelmsborg ved Aarhus og Palsgaard ved Hedensted. Ved Randers ligger også Tustrup og på Djursland Stenalt og Lyngsbækgaard.
Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Mange herregårde oplevede i sidste halvdel af 1800-tallet en periode med både økonomisk, kulturel og politiske opblomstring – også selvom adelen havde mistet sine privilegier med Grundloven i 1849. Et resultat heraf var et nyt byggeboom på landets herregårde.
Mejlgaard. Foto: Bent Olsen.
Mejlgaard ligger på det nordlige Djursland. I sidste halvdel af 1800-tallet blev herregårdens landbrugsdrift reformeret under Niels Joachim Christian Gregers Iuels ejerskab, der også var aktiv politisk og blev medlem af Folketinget. Hovedbygningen blev opført i 1500-tallet, men gennemgik en større ombygning i slutningen af 1800-tallet.
Ussinggaard ved Horsens blev også ombygget i perioden, hvilket også gjaldt for Brattingsborg på Samsø.
Marselisborg, der oprindelig var en herregård, og som i dag er et kongeslot, fik opført en ny hovedbygning omkring år 1900 på en ny placering i det sydlige Aarhus.
Herregårde i Østjylland (96)
Agersbøl, Barritskov, Bisgaard, Bjellerup, Boller (Østjylland), Brandberg, Brattingsborg, Brusgaard, Bygholm, Clausholm, Constantinsborg, Demstrup, Dronningborg, Dybvad (Østjylland), Engelsholm, Estruplund, Frisenvold, Fævejle, Faarupgaard, Gammel Estrup, Gammel Ryomgaard, Gersdorffslund, Gjessinggaard, Gyllingnæs, Haraldskær, Haraldslund, Hessel (Djursland), Hevringholm, Holbækgaard, Hvolgaard, Høgholm, Ingvorstrup, Isgaard, Jensgaard, Kalø, Katholm, Kjeldkær, Kjellerup, Kollerup, Kvelstrup, Kærbygaard, Lerbæk (Sydjylland), Lykkesholm (Djursland), Lyngballegaard, Lyngbygaard (Jylland), Lyngsbækgaard, Løjstrup, Løvenholm, Laage, Mariager Kloster, Marselisborg, Mejlgaard, Mindstrup, Moesgaard, Møgelkær, Møllerup, Nebbegaard, Overgaard (Østjylland), Palsgaard, Rantzausgave, Rathlousdal, Refstrup, Ristrup, Rodsteenseje, Rohden, Rolsøgaard, Rosenholm, Rosenvold, Rugballegaard, Rugaard (Jylland), Skaføgaard, Skerrildgaard, Skovgaard, Skærsø, Skærvad, Skaarupgaard (Østjylland), Sostrup, Stenalt, Stensmark, Store Grundet, Stougaard, Støvringgaard, Sødringholm, Tirsbæk, Trinderup, Trudsholm (Jylland), Tustrup (Østjylland), Vedø, Vilhelmsborg, Vosnæsgaard, Wedelslund, Williamsborg, Ørbækgaard, Ørumgaard (Midtjylland), Østergaard (Aarhus), Aakær
*Østjylland forstås som de gamle amter Aarhus amt, Randers amt og Vejle amt samt Samsø.
Videre læsning:
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Jylland. 2018.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.