Constantinsborg
Constantinsborg hed oprindeligt Stadsgaard og var anløbsplads ved Brabrand Sø.
Constantinsborg er opkaldt efter Constantin Marselis, der ejede gården i 1600-tallet.
I 1800-tallet fik særligt Pontoppidan-slægten stor betydning for gården, såvel som for dansk landbrug og hedens opdyrkelse.
I slutningen af i 1500-tallet lod Frederik III (1534-1588) opføre et jagthus på gården.
Den nuværende hovedbygning blev opført i starten af 1800-tallet.
Ejerhistorie
Det nuværende Constantinsborg blev oprettet omkring 1400, hvor det var ejet af Erik Jensen Munk. Helt tilbage til 1210 kendes dog en skov ved navn Stad i samme område. Skoven tilhørte da Aarhus Domkirke. Gården blev efter Erik Jensen Munks død arvet af sønnen Peder Lykke, som bl.a. var landsdommer i Nørrejylland. Lykkes efterkommere ejede gården frem til 1583, hvor Valdemar Parsberg afstod gården til Kronen i forbindelse med et mageskifte.
Frederik II (1534-1588) erhvervede gården for at kunne udvide sine jagtområder omkring Skanderborg Slot. Efter at være blevet krongods blev gården lagt under Havreballegård Len. I 1661 blev lenet - og dermed også Constantinsborg - overdraget til hollandske købmand Gabriel Marselis, som var en af Kronens største kreditorer.
I 1667 kom sønnen Constantin Marselisborg til Danmark for at bestyre farens udstrakte godser. Han tog ophold på Constantinsborg, som han lod opkalde efter sig. I 1683 sikrede han gården hovedgårdsprivilegier, og gården har derfor været af anseelig størrelse. Det var således kun såkaldte komplette godser, dvs. godser med mere end 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for 15 km afstand af hovedgården, der kunne få tildelt disse privilegier, som sikrede hovedgårdsjordens skatte- og tiendefrihed.
I 1699 døde Constantin Marselis og hans enke, Sophie Elisabeth Charisius, overtog gården. Hun lod Constantinsborg ophæve til stamhus og bragte gården med ind i sit andet ægteskab med Peder Rodsteen. Han blev i forbindelse med ægteskabet ophøjet til baron, ligesom han senere blev medlem af gehejmekonseilet, et organ der rådgav og tog beslutninger for kongen.
Ved Rodsteens død i 1714 overgik stamhuset Constantinsborg til Sophie Elisabeth Charisius' nevø Christian Charisius, som var gift med Dorothea Cathrine Rosenlund. Han døde 1724 og hun året efter, hvorefter det stærkt forgældede stamhus overgik til sønnen Constantin August Charisius. Han helligede sig administrationen af Constantinsborg, som på det tidspunkt blev sat til 30 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, 236 tdr. hartkorn tiender og 664 tdr. hartkorn fæstegods. I løbet af de 52 år han ejede gården formåede han at udvide og afrunde jordtilliggendet, men prisen var høj, og ved hans død i 1776 var han stærkt forgældet.
I 1787 overtog Constantin August Charisius slægtning, Hans Frederik Fædder-Charisius, stamhuset Constantinsborg. I 1796 fik han tilladelse til at sælge og udstykke stamhuset under forudsætning af, at indtægterne fra salget blev båndlagt til fordel for hans efterkommere. Gården blev i 1799 solgt på auktion, og Fædder-Charisius købte selv Constantinsborg, såvel som noget af det tilhørende fæstegods.
Fædder-Charisius efterlod sig dog børn, og Constantinsborg blev efter ægteparrets død solgt til Peder Jacob Møller. Møller havde giftet sig til en formue, men var ikke i stand til at forrente investeringen i godset, som var dårlig drevet.
I 1867 solgte han gården til Hendrik Pontoppidan, der havde tjent en formue på handel. Han havde boet i både Manchester og Hamborg, hvor han havde oprettet et stort handelsfirma. Han blev i 1840'erne brugt af Nationalbanken som kommissær, og i 1851 blev han dansk generalkonsul, altså repræsentant for den danske stat. Efter købet af Constantinsborg engagerede Pontoppidan sig stærkt i landbrugets forhold generelt, og han var en drivende kraft i tilplantningen af hede og i Hedeselskabet. Derudover var han med til at stifte Aarhus Privatbank, som skulle gå hen og blive en af de største banker i Aarhus.
Hendrik Pontoppidan døde i 1901, men allerede i 1885 havde han afstået Constantinsborg til sønnen Alfred Pontoppidan, som var uddannet landbrugskandidat og havde studeret i bl.a. Skotland og Hannover. Han drev Constantinsborg særdeles godt, og godset udviklede sig til et mønsterbrug, hvor mange unge landmænd blev uddannet. var en mønstergyldig drift, som derfor også blev uddannelsessted for mange nye landmænd.
En efterkommer solgte i 1999 Constantinsborg til Troels Holch Povlsen, som også står bag tøjproducenten Bestseller. Constantinsborg indgår i produktionsfælleskabet De 5 Gaarde, som sælger kvalitets- og specialfødevarer fra herregårde.
I 2021 ejes Constantinsborg af Anders Holch Povlsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Constantinsborg er opført i 1801 og består af en enkelt lang fløj. Den grundmurede fløj er i én etage og opført over en høj kælder. Bygningen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager, der er prydet af kraftigt modelerede portaler. Mod nord krones frontspidsen af en lav mur, en såkaldt attika.
Efter at Frederik II overtog det nuværende Constantinsborg, gav han i 1587 ordre til, at der her skulle opføres et hus, som var kongen værdigt. Lensmanden lod opføre et bindingsværkshus omgivet af lindetræer og med springvand i gården. Frederik II døde dog året efter, så han nåede ikke at få nogen stor glæde ud af huset.
Constantin Marselis overtog Stadsgaard i 1667 og lod i 1677 opføre en ny hovedbygning. og da han foretrak at bo her fremfor på Marselisborg, lod han hovedbygningen ombygge helt i 1677. Marselis´ hovedbygning var omtrent tre gange så stor som den nuværende hovedbygning. Bygningen blev dengang beskrevet som kostelig og sirlig, og bygningen var præget af barokkens stilarter. Dette kunne ses i den symmetrisk opbyggede trefløjede borggård, som åbnede op ud imod den symmetriske, trefløjede avlsbygning. Midterfløjen på hovedbygningen bestod af et dobbelthus, en stil som havde sin oprindelse i Constantin Marselis' Nederlandene. På sidefløjene var der i 1707 tilføjet to små vinkelfløje på, som vendte indad mod borggården.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget på Constantinsborg ligger umiddelbart syd for hovedbygningen. Det er stort og markant anlæg i kampesten. De ældste længer er fra 1870. Efter 2000 er der i forbindelse med de gamle avlslænger opført en række nye bygninger, der bruges til kontorer og administration.
I 1677 lod Constantin Marselis gården ombygge, og dette gjaldt også avlsbygningerne, som kom til at stå som et symmetrisk trefløjet anlæg, der åbnede op mod nord, hvor hovedbygningen stod. En del af de nuværende avlsbygninger har stadig denne form, som et trefløjet anlæg, selvom der her nu er blevet bygget en sidefløj på i den sydlige ende, som strækker sig ud af mod øst.
Under Peder Jacob Møller, som overtog Constantinsborg i 1832, blev flere nye avlsbygninger i kampesten opført. I 1867 købte Hendrik Pontoppidan Constantinsborg, og i 1870 opførte han ligeledes nye avlsbygninger, som udgør en del af de nuværende avlsbygninger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Constantinsborg ligger ved bredden af Brabrand Sø, som strækker sig nord for gården.
Haven, som ligger nord og nordvest for hovedbygningen og grænser op til Årslev Engsø, blev antagelig anlagt af Constantin Marselis i barokstil. Marselis' anlæg bestod af tre terrasser og var udstyret med hække, alléer og vandgrave.
Da Hendrik Pontoppidan overtog Constantinsborg i 1867, lod han anlægge en have i engelsk stil med fritstående træer og store græsplæner. Marselis' terrasser blev dog bevaret.
Litteratur
Hertel, J. V. T.: Constantinsborg. 1877.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Pontoppidan, Jørgen A.: "Pontoppidan-slægten på Constantinsborg", i: Østjysk Hjemstavn, årg. 66. 2001.
Roussell Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Skriver, Jens B.: Den værste straf? Hoveri i praksis: Hoveriet og arbejdets organisering ved Vilhelmsborg, Moesgård, Østergård, Marselisborg og Constatinsborg fra o. 1700 til hoveriets afvikling i midten af det 19. århundrede. Kerteminde 2002.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Wilhelms, Estrid: Episoder omkring slægten Charisius på Constantinsborg, Østjysk Hjemstavn, årg. 58. 1993.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Constantinsborg
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Constantinsborg A/S ved Anders Holch Povlsen
Herregårdens størrelse
508 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 327 ha, eng 40 ha, skov 121 ha, sø 20 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Gyllingnæs, Moesgaard, Refsnæs, Vilhelmsborg
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Ormslev
Ejer
Alfred Pontoppidan
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
97.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
320000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 110 køer, 40 kalve, 4 tyre, 20 heste. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 1 karl(e), 6 pige(r), 8 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Ormslev
Ejer
Pro. Pet. Jac. Møller
Herregårdens størrelse
37.13 htk
Skovskyld
1.32 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.27 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Ormslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.39 htk
Skovskyld
1.30 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
177.00 htk
Fæstegods
600.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Stadsgård
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 115
