Overgaard (Østjylland)
Overgaard blev oprettet som herregård i midten af 1500-tallet af den rige adelsmand Jørgen Lykke.
I over 250 år var Overgaard ejet af slægten Arenstorff.
Overgaards hovedbygning blev opført mellem 1545 og 1547 af Jørgen Lykke.
Hovedbygningen består af en hovedfløj og to korte tværfløje. Midt på nordfløjen er et trappetårn, som i 1730 blev forhøjet og udstyret med et karakteristisk etagespir.
Ejerhistorie
Herregården Overgaard har eksisteret siden midten af 1500-tallet, da der fandt en storstilet godssamling sted i Danmark. Da det ikke altid var muligt at samle godset omkring de herregårde, som allerede eksisterede, var det nødvendigt at oprette nye, bl.a. Overgaard. Gårdens første ejer var adelsmanden Jørgen Lykke. Som mange andre af tidens adelsmænd havde Jørgen Lykke som ung været på dannelsesrejse i udlandet. I løbet af 1500-tallet blev kravene skærpet til adelsmændenes uddannelse, og de militære færdigheder skulle suppleres med administrative og politiske kompetencer.
Jørgen Lykke var en rig mand, der efter sin fader havde arvet Mullerup på Fyn samt havde andel i endnu et par herregårde. Han koncentrerede sig imidlertid om sit gods i Jylland, som han i de følgende år forøgede. I 1549 fik Jørgen Lykke tilmed fri birkeret til Overgaard. Dette bevirkede, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne og aflønne dommerne. I 1583 døde Jørgen Lykke, hvorefter sønnen Henrik Lykke overtog Overgaard. Ligesom sin fader havde Henrik Lykke været på udenlands- og studierejser, og i 1596 blev han medlem af rigsrådet.
Henrik Lykke blev efterfulgt af sønnerne Jørgen Lykke, Christian Lykke og Frands Lykke, derefter af datteren Christence Lykke, som arvede Overgaard i 1655. Christence Lykke var gift med Frands Brockenhuus, der døde i 1660, hvorefter Christence Lykke året efter solgte Overgaard til Christoffer Gabel. Han solgte imidlertid Overgaard videre samme år til Frederik von Arenstorff, der giftede sig med Christence Lykke, som dermed blev frue på Overgaard for anden gang. Frederik von Arenstoffs anden hustru var Augusta Elisabeth Rumohr. Hun overdrog i 1710 som enke Overgaard til sin stedsøn, Frederik von Arenstorff.
Frederik von Arenstorff led stærkt under en dårlig økonomi, og selv om han forsøgte at nedbringe gælden, så stod det stadigvæk kritisk til ved hans død i 1739. Sønnen Frederik von Arenstorff overtog Overgaard og betalte sin faders gæld ved at frasælge fæstegårde fra godset. Efter at have været ejet af flere medlemmer af slægten Arenstorff blev Overgaard i 1799 solgt af Frederik von Arenstorff til Peter Severin Fønss og Erik Christian Müller. Kort efter købte Frederik von Arenstorff dog gården tilbage og påbegyndte energisk at arbejde for at bringe godset på fode igen.
I 1835 oprettede sønnen, Frederik von Arenstorff, et fideikommis af Overgaard for familien Arenstorff. Det vil sige, at godset blev båndlagt og derved ikke kunne sælges eller pantsættes. I 1910 ophævedes Overgaard som fideikommis, hvorefter herregården solgtes efter 250 år i slægten Arenstorffs eje.
Overgaards nye ejer var Adolf Frederik Holten Castenschiold, der gennemførte en stor restaurering af gården. Da Adolf Frederik Holten Castenschiold solgte Overgaard i 1923 fulgte en periode med hyppige ejerskift. I 1938 købte Flemming Juncker Overgaard.
I 2021 er Overgaard ejet af Brask Thomsen Stiftung.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1545 og 1547 af daværende ejer Jørgen Lykke. Selvom hovedbygningen har gennemgået flere ombygninger, fremstår den alligevel som en markant renæssancegård. Oprindeligt bestod hovedbygningen af en hovedfløj med to smallere sidefløje i tre stokværk i rødkalkede munkesten med hvide fuger.
Senere er den øverste etage blevet fjernet, og sidefløjene er blevet reduceret til korte tværfløje. I 1730 blev trappetårnet på nordfløjen forhøjet og forsynet med sit karakteristiske etagespir og sandstensportal. Tidligere havde der været to trappetårne på hovedbygningen.
Mellem 1911 og 1912 fik hovedbygningen sit nuværende udseende ved arkitekt Mogens Clemmensen. Bygningen fremstår i blank mur med svungne gavle og tegltag. Lige syd for hovedbygningen er en åben gårdsplads med grønne arealer samt en indkørsel og avlsbygninger. Nord og vest for hovedbygningen findes en stor have.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Overgaard findes syd for hovedbygningen. De er opført på forskellige tidspunkter, og flere af dem placerer sig tæt ved indkørslen til hovedbygningen.
Af avlsbygningerne er staldbygningerne fra 1727 samt smedjen fra 1900 de mest bemærkelsesværdige. Staldbygningerne består af en hovedlænge i grundmur med saddeltag samt en sidelænge i bindingsværk med valmtag. Hovedlængen har gennemkørselsport til gårdspladsen. Smedjen består af en fløj med grundmuret gavl og saddeltag.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Til Overgaard hører en stor have på ca. 20 hektar.
Haven på Overgaard placerer sig nord og vest for hovedbygningen. Den store have rummer vandfyldte damme, et gammelt lysthus og en masse gamle træer. Ved tilkørslen til Overgaard samt i haven findes alléer.
I kulturmiljøet nær Overgaard findes flere fortidsminder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1963.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Overgaard Gods
Region og kommune
Midtjylland - Randers
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Brask Thomsen Stiftung
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
2415 ha
Detaljeret størrelse
Ager 1677 ha, eng 66 ha, skov 364 ha, andet 308 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, overgaardgods.dk
Amt, herred og sogn
Randers - Gjerlev - Udbyneder
Ejer
Frederik v. Arenstorff
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
355.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
439000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 250 køer, 116 kalve, 9 tyre, 32 heste, 5 føl, 59 får.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Gjerlev - Udbyneder
Ejer
Fideikommisbesidder kammerherinde J.M. Arensdorff
Herregårdens størrelse
93.39 htk
Skovskyld
0.39 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
10.95 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er med de underliggende avlgårde Arensborg og Charlottenlund. Under jendommen er også bortforpagtet hat (12-6-2-0,75) - måske en af avlsgårdene?
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Gjerlev - Udbyneder
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
113.93 htk
Skovskyld
0.40 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
79.28 htk
Fæstegods
476.47 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 453
