Stenalt
Første gang Stenalt blev nævnt var i 1375, hvor gården blev ejet af Bo Leigel. I middelalderen var herregården i en lang periode blev ejet af adelsslægten Bjørn.
Anne Krabbe, der var en af 1500-tallets "lærde kvinder", boede på Stenalt. Hun blev i sin samtid betragtet som "en af de lærdeste damer, som nogen tid har været til i Danmark."
Det middelalderlige Stenalt lå ca. 1,5 km fra den nuværende hovedbygning i et sumpet terræn, der gav gode forsvarsmuligheder. Det nuværende Stenalt er opført i 1799 og er inspireret af bygherrens ophold i Italien.
Ejerhistorie
Laurits Mus, der formodentligt døde omkring 1436, efterlod sig ingen sønner. Ved hans død overgik Stenalt derfor til svigersønnen, Anders Jakobsen Bjørn, der tilhørte den magtfulde, adelige slægt Hvide. Bjørns efterkommere sad på Stenalt frem til 1596. I denne periode opførte Anders Bjørns barnebarn, der ligesom sin farfar hed Anders Bjørn, en ny hovedbygning på gården. Denne Anders Bjørn var en dynamisk og initiativrig herre, der udvidede sine besiddelser ganske betragteligt, ligesom han besad en række vigtige poster i statsadministrationen.
Anders Bjørns søn, Jakob Bjørn, arvede Stenalt omkring 1580. Jakob Bjørn havde som mange andre adelige i perioden modtaget en grundig uddannelse både herhjemme og på rejser rundt i Europa. Han var gift med Anne Krabbe, der var datter af rigsrådsmedlem Tyge Krabbe. Jakob Bjørn døde allerede i 1596, og Anne Krabbe sad i mange år som enke på Stenalt. I tiden på Stenalt tog hun aktivt del i godsdriften og samlede en række skrifter, bøger og dokumenter, der i dag findes på Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Roskilde adelige Jomfrukloster
Anne Krabbe og Jakob Bjørn fik ingen børn, og ved Anne Krabbes død i 1618 blev gården solgt til Enevold Kruse fra Hjermitslevgaard. Enevold Kruses barnebarn, Tyge Kruse, arvede Stenalt omkring 1632, da han var blot tre år gammel. Tyge Kruse døde allerede i 1649, og hans mor, Karen Sehested, der havde administreret godset for ham, overtog Stenalt.
Karen Sehested giftede sig igen med Jørgen Seefeld, og det var hans søn Christen Seefeld, der arvede Stenalt i 1666. Christen Seefeld udvidede jordtilliggendet betragteligt, og ved hans død i 1685 arvede hans umyndige søn, Mogens Seefeld, gården. Allerede i 1713 overdrog Mogens Seefeld imidlertid Stenalt til sin svoger Axel Bille. Bille efterlod i 1751 Stenalt til sin ældste søn, Knud Bille, mens den yngste søn fik faderens anden herregård, Holbækgaard.
Knud Bille, der døde i 1785, fik ingen sønner. Flere år forinden var Stenalt kommet til døtrene Ida Skeel Bille og Sophie Seefeld Bille, der fik hver sin halvpart i gården. Førstnævnte var gift med Frederik Christian Schack til Giesegaard, som i 1768 samlede Stenalt ved at købe den anden halvpart fra Axel Rosenkrantz til Søbysøgaard, der var gift med Sophie Seefeld Bille.
Frederik Christian Schack solgte formelt Stenalt til sin unge søn Preben Brahe Schack i 1787 - samme år som Stenalt blev oprettet som stamhus. Reelt overtog Preben Brahe Schack dog først administrationen af godset i 1798.
Skønt Preben Brahe Schack opførte en helt ny hovedbygning på gården, beholdt han ikke Stenalt længe. I 1805 havde han fået tilladelse til at ophæve stamhuset, og i 1810 solgte han Stenalt til den norske købmand Bern Holm.
I første halvdel af 1800-tallet skiftede Stenalt hyppigt ejere - muligvis fordi de vanskelige vilkår for landbruget gjorde det vanskeligt at få økonomien til at løbe rundt. I hvert fald blev Stenalts ejerforhold atter mere stabile omkring 1830, efter landbrugskrisen var overstået. I 1842 købte den tidligere kapelmusikus, Peter Christian Bruun, således herregården. Hans familie ejede gården frem til 1934, hvor gården overgik til Carl Scheel, der var en fjern slægtning.
Ved Carl Scheels død i 1937 arvede hans nevø, lensgreve Kresten Scheel, Stenalt, som han solgte til Statens Jordlovsudvalg i 1939. Udvalget udstykkede ca. 330 tdr. land fra gården og solgte derefter hovedparcellen til forpagteren Erik Blach i 1940.
I 1956 blev Stenalt solgt til Axel Bie-Nielsen, der ejede den frem til 1975.
I 2021 er gården ejet af Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich, der i 1991 havde købt den af Ellen Egeskov.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning ligger på et gammelt voldsted fra slutningen af 1400-tallet. Voldstedet blev anlagt af Bjørn Andersen i midten af 1500-tallet, da han opførte den nu forsvundne hovedbygning. Bjørn Andersens hovedbygning var et trefløjet anlæg i to etager. Hovedbygningen, der rummede et kapel, var omgivet af brede voldgrave, som man passerede via en pælebro.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1799 af grev Preben Brahe Schack under ledelse af arkitekt Anders Kruse fra Horsens. Bygherren Preben Brahe Schack har formodentligt sat sit eget fingeraftryk på bygningens arkitektur. Stenalts hovedbygning, der bringer de klassiske italienske villaer i erindring, har således ikke mange fællestræk med Anders Kruses øvrige bygninger. Det er en enkeltfløjet bygning i to stokværk over en høj kælder. Bygningen har en refendfuget sokkel og krones af en tandgesims og et relativt fladt zinktag.
Mod gården afgrænses de tre midterste vinduer på hver side af to joniske pilastre, mens en dobbelt trappe fører til hoveddøren. Mod haven er der opført et svagt fremspringende midterparti, og centralt placeret heri er havedøren, der er kronet af en fronton.
Hovedbygningen er gulkalket, mens udsmykninger og sokkel er hvidmalede.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
I 1994 blev Stenalt tildelt Europa Nostra-prisen for en nænsom restaurering af hovedbygningen.
Andre bygninger
Anders Bjørns store avlsgård lå uden for voldgraven
De moderne avlsbygninger er et uregelmæssigt anlæg opført i begyndelsen af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Anlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø
Preben Brahe Schack lod i forbindelse med opførelsen af hovedbygningen anlægge en italiensk inspireret have. Af dette haveanlæg er der i dag ikke meget tilbage, og haven fremstår som en klassisk landskabelig have.
I haven findes en meget gammel eg, hvis omkreds måler 6 meter. Haven rummer - foruden den før omtalte eg - en række søer, voldgrave og fire broer.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Jens Villiam Jensen (red.): Stenalt. Randers Amts Historiske Samfund 2009.
Knudsen, H: Anne Krabbe. Aarbog fra Randers Amt 1926.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Skøde- og panteprotokoller for Viborg Landsting, Rigsarkivet (Arkivalier Online)
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Stenalt
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Kan ses fra vej, rundvisninger efter forudgående aftale
Ejer
Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich
Herregårdens størrelse
763 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 468 ha, skov 223 ha, mose 30 ha, park/have 6 ha, sø 1 ha, andet 35 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, stenalt.dk
Amt, herred og sogn
Randers - Rougsø - Ørsted
Ejer
Kammerherreinde C. M. Bruun
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
387000 (kr)
Ejendomsskyld skov
48000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 176 kalve, 16 tyre, 250 fedekreaturer, 36 heste, 12 føl, 6 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 2 fodermester(e), 1 forkarl, 17 karl(e), 5 pige(r), 12 daglejer(e), 15 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Stenalt hørte samlet: 33.1 tdr. htk. bøndergods, 98.9 tdr. htk. arvefæstegods, 150 tdr.l. skov (0.9 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 751000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Rougsø - Ørsted
Ejer
Jægermester Rud. Bruun
Herregårdens størrelse
63.50 htk
Skovskyld
0.88 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
231.93 htk
Arvefæstegårde
10.81 htk
Leje- og tyendehuse
3.27 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=fredskov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Rougsø - Ørsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
78.58 htk
Skovskyld
0.89 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Tiende
123.06 htk
Fæstegods
412.30 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 456
