Tustrup (Østjylland)
Tustrup er oprettet af tidligere landsbyjorde i midten af 1600-tallet.
I 1700-tallet indgik herregården i stamhuset Hevringholm.
Gården har i løbet af sin historie været ejet af mange af Djurslands fremtrædende adelsfamilier.
Tustrup var frem til 1600-tallet krongods, men blev solgt for at finansiere krigen mod Sverige i midten af 1600-tallet.
Tustrup blev i store dele af 1700-tallet ejet af en svensk adelsfamilie.
Ejerhistorie
Som meget andet krongods blev Tustrup i 1600-tallet solgt for at finansiere de gentagne krige mod Sverige. Da Frederik III (1609-1670) omkring 1656 solgte Tustrup, var der i landsbyen tre bondegårde. Den nye ejer af Tustrup - Hans Friis fra nabogodset Clausholm - nedlagde imidlertid fæstegårdene og oprettede i stedet herregården Tustrup. Tustrup er eksponent for den udvikling, hvor der i perioden 1536-1660 blev nedlagt mellem 1000 og 1500 fæstegårde landet over, og hvor herregårdene voksede sig større og driften blev intensiveret.
Hans Friis var på mange måder en bemærkelsesværdig skikkelse. Som søn af rigskansleren Christen Friis var han født ind i den danske højadel, ligesom han var overmåde velhavende. Han havde også i sin ungdom været i både fransk og østrigsk krigstjeneste, og da svenskerne i 1658 angreb Danmark, og Jylland atter blev besat, iværksatte Hans Friis med udgangspunkt i sine østjyske herregårde en velorganiseret modstand mod besættelsesstyrkerne. Friis var ansvarlig for oprettelsen af det rytterregiment, der i 1659 var medansvarlig for at nedkæmpe de svenske tropper på Fyn, men da regimentet efter krigen blev nedlagt helligede Hans Friis sig sine godser og ikke mindst Tustrup, hvor han tilbragte meget tid.
I 1695 - to år før sin død - overdrog Hans Friis Tustrup til sin nevø Gregers Friis. Gregers Friis havde imidlertid ingen børn, og ved hans død i 1711 arvede broren, Christian Friis, Tustrup. Christian Friis havde i 1695 overtaget Hans Friis' andet gods Hevringholm. Hans Friis havde i den forbindelse betinget sig, at den længstlevende bror skulle arve begge godser, som derefter skulle forblive samlet i stamhuset Hevringholm.
Christian Friis døde - ugift og barnløs i 1727 - og den nærmeste arving var en Christian Rantzau-Friis, skønt hans tilknytning til slægten Friis var ganske perifer: en søn i en tidligere svigersøns andet ægteskab!
Rantzau-Friis døde, som flere andre ejere af Tustrup, uden at efterlade sig nogen arvinger i 1731, og den nærmeste arving var den svenske oberstløjtnant Joachim Beck. Ved overtagelsen af Tustrup tog familien navnet Beck-Friis for at associeres til Tustrups grundlægger, men ellers tilbragte den nye ejerslægt ikke meget tid på Tustrup. Ejerne koncentrerede sig om deres svenske besiddelser, mens Tustrup blev drevet af forpagtere. I 1782 fik familien tilladelse til at ophæve stamhuset Hevringholm, som Tustrup indgik i, og Tustrup blev i 1784 solgt til Christian Kallager fra Meilgaard. Blot tre år senere solgt Kallager Tustrup til amtmand Peter Severin Fønss og Johan Frederik Carøe fra Randers, der begge tjente mange penge på at handle med godser i disse år.
Fønss og Carøe solgte straks Tustrup videre til Anders Dyhr, som frasolgte fæstegodset og udparcellerede hovedgårdsjorden. I 1809 blev samtlige hovedgårdsparceller købt af Holger Rosenkrantz, som dermed atter samlede Tustrups jordtilliggende. Rosenkrantz solgte i 1833 Tustrup til forpagter Anders Pind, der ejede den frem til sin død i 1860. Ved Anders Pinds død overtog sønnen, J. Pind, gården, som han i 1898 solgte til Herman Løvenskiold.
I løbet af det 20. århundreder har gården haft en række skiftende ejere, og i 2021 er gården ejet af Niels Peter Louis-Hansen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Ifølge Pontoppidans Danske Atlas, der udkom i årene 1763-1783, rummede Tustrup på daværende tidspunkt blot en stor ladegård. Det synes således sandsynligt, at der ikke har været nogen hovedbygning forud for den nuværende, der blev opført i 1809, da Tustrup blev ejet af Holger Rosenkrantz.
Den klassicistiske hovedbygning er i én etage. Midt på den enkle hovedbygning er der opført en gennemgående gavlkvist, der - mod gårdspladsen - rummer indgangspartiet.
I 1862 lod J. Pind hovedbygningen ombygge og opførte i den forbindelse to sidefløje, der ligger i forlængelse af den oprindelige hovedbygning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Ifølge Pontoppidan var der i slutningen af 1700-tallet en stor avlsgård opført; dels i grundmur, dels i bindingsværk.
Det nuværende anlæg, der ligger nordøst for hovedbygningen, er udbygget løbende i det 20. århundrede, men rummer enkelte elementer fra 1800-tallet, bl.a. en vognport.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tustrup Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Randers
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Niels Peter Louis-Hansen
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
485 ha
Detaljeret størrelse
Ager 369 ha, eng 61 ha, skov 38 ha, andet 17 ha, forpagtet 120 ha
Detaljeret størrelse
17.00 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Tustrup hører også Hørninggård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Hørning
Ejer
Niels Frederik Johansen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
280000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 140 køer, 80 kalve, 5 tyre, 20 fedekreaturer, 22 heste, 4 føl, 10 får. Der sælges ca. 500 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 5 pige(r), 8 daglejer(e), 13 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Hørning
Ejer
Pro. And. Pind
Herregårdens størrelse
44.38 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Hørning
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
72.37 htk
Skovskyld
0.71 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
122.50 htk
Fæstegods
691.30 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 347
