Skaføgaard
Skaføgaard blev oprettet af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz af landsbyens Skabys jorde.
Gården blev oprindeligt kaldt Skabygaard.
Skaføgaard blev i 1852 købt af den senere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup.
Ejerhistorie
Skaføgaard blev formodentligt oprettet omkring 1551, hvor Jørgen Rosenkrantz første gang skrev sig til Skaføgaard. På dette tidspunkt havde han endnu ikke erhvervet sig det senere Rosenholm, og Skaføgaard blev derfor i en kort periode Jørgen Rosenkrantz primære bopæl.
Allerede i 1555 gik Jørgen Rosenkrantz i kongens tjeneste og blev først lensmand i Kolding og senere på Dronningborg i Randers. Sideløbende med sin administrative karriere samlede han en del jord under Skaføgaard, og han markerede sig som en af tidens mest fremsynede godsejere med sin bevidste indsats for at samle fæstegodset omkring herregården.
Etableringen af såkaldt velarronderede herregårde, dvs. herregårde, hvor fæstegodset - i modsætning til tidligere - var samlet omkring herregårdene, gjorde det muligt at udnytte fæstebøndernes arbejdskraft bedre og derved intensivere driften af hovedgårdsjorden. Gennem en bedre udnyttelse af hovedgårdsjorden kunne de danske godsejere få del i den generelle prisstigning på landbrugsprodukter i Europa - og blandt de første til at udnytte denne mulighed i stor stil var altså Jørgen Rosenkrantz.
Ved Jørgen Rosenkrantzs død i 1596 tilfaldt gården hans enke Dorte Lange, der flyttede fra Rosenholm til Skaføgaard, som hun anvendte som enkesæde. Ved Dorte Langes død overgik gården til sønnen Holger Rosenkrantz, der - lige som faren - forøgede jordtilliggendet ganske betragteligt.
Holger Rosenkrantz ældste søn, Gunde Rosenkrantz, arvede Skaføgaard ved morens død i 1613. Han måtte dog - af økonomiske årsager - sælge gården til Steen Bille fra Kærsgaard i 1647.
Bille blev hårdt ramt af de dårlige økonomiske vilkår i sidste halvdel af 1600-tallet og overdrog gården til sin svigersøn i 1666. Heller ikke svigersønnen kunne imidlertid få økonomien til at hænge sammen, og i 1710 måtte hans enke - Steen Billes datter - sælge gården til Thomas Nicolai Behr.
Behr var repræsentant for den driftige bondestand, der efter enevældens indførelse fik mulighed for at gøre sin entre på de danske herregårde. Han havde som ung rejst i udlandet og samlede sig senere en formue som handelsmand.
Thomas Behr efterlod ved sin død i 1749 Skaføgaard til sønnen Niels Behr, der udvidede herregården gennem opkøb af jord. Niels Behrs søn - Poul Behr - overtog gården i 1779 og tog - i tidens ånd - fat på at udskifte fæstegodset og fastlægge hoveriet.
Behrs enke solgte i 1797 Skaføgaard til sin nevø, Jørgen Mørch Secher. Secher havde tidligere ejet Vosnæsgaard og havde ved salget af denne gård tjent så mange penge, at han klarede sig igennem landbrugskrisen i begyndelse af 1800-tallet. Da ingen af hans sønner ønskede at overtage Skaføgaard, solgte Sechers enke i 1852 gården til den senere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup til Kongsdal. Estrup ledede den godsejerregering, som satte så stort præg på Danmarks politiske udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, men han havde ikke desto mindre også tid til at interessere sig for Skaføgaard og dens drift.
Estrup gennemførte en række reformer på Skaføgaard: Hoveriet blev afskaffet, daglejere blev ansat, og efterhånden afhændedes bøndergodset til fæsterne. Estrup udviklede ligeledes landbrugsdriften, og der blev opdyrket ny jord, anlagt teglværk og etableret mejeridrift.
I 1907 overdrog Scavenius Estrup Skaføgaard til sønnen Jacob Estrup. Jacob Estrup, der var en engageret historiker, døde uden arvinger og overdrog derfor i 1939 gården til sin nevø Niels Rudolph Estrup, hvis efterkommere endnu i 2021 ejede gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Skaføgaards hovedbygning blev opført mellem 1580 og 1582 af ejer Jørgen Ottesen Rosenkrantz, der kun få år efter havde fuldendt opførelsen af hovedbygningen på sin anden besiddelse Rosenholm.
Det trefløjede anlæg rummer mange referencer til samtidige forbilleder i Frankrig. Anlægget har i modsætning til mange samtidige herregårde ikke tydelige træk fra den nederlandske renæssance. Bygningen er opført i røde sten i krydsskifte og er i én etage over en høj kælder.
Foran den midterste fløj havde Rosenkrantzs anlæg et galleri, der blev båret af en underbygning med fem arkader. I begge hjørner mellem hoved- og sidefløj stod to firkantede trappetårne, hvoraf det vestre gav adgang til første etage. Galleriet fungerede som gang mellem de to sidefløje.
Jørgen Ottesen Rosenkrantz lod mod nord den firkantede gårdsplads indramme af en solid spærremur, og inden for broen - mod vest - opførte Rosenkrantzs enke en særpræget portbygning. Portbygningen blev opført omkring 1600 af hustruen Dorte Lange efter, at hun var flyttet til Skaføgaard, som hun brugte som enkesæde.
Jørgen Mørch Secher påbegyndte i 1811 en renovering af hovedbygningen, og man fjernede i den forbindelse den oprindelige gallerigang og etablerede i stedet en trappe. Denne trappe blev fjernet, da Jacob Scavenius Estrup efter sit ægteskab satte Skaføgaard i stand. I stedet opførtes et firkantet trappetårn foran hovedindgangen. I forbindelse med dette trappetårn opførte Jacob Estrup i 1918 buegange til minde om Rosenkrantz' gallerigang.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygning samt omgivelserne er fredede.
Andre bygninger
Skaføgaards avlsgård ligger vest for hovedbygningen og er ligesom borggården omgivet af fredede voldgrave.
Rosenkrantzs anlæg består af tre sammenhængende længer, der lukker sig omkring en gårdsplads. Anlægget er opført i røde sten. Den sydlige længe var oprindeligt en studestald, der ved opførelsen kunne rumme 110 okser. Tværlængen mod vest, en stor kornlade, er forbundet med den nordlige fløj af et porthus. Porthuset har i anden halvdel af 1800-tallet fået tilføjet en etage. Den nordlige fløj af avlsanlægget rummede oprindeligt hestestalden.
Under Niels Behrs ejerskab blev Skaføgaards jordtilliggende udvidet betragteligt, og i samme periode blev avlsanlægget ombygget og udvidet. Således blev studestalden ombygget 1761 og højremsladen i 1760.
Hestestalden blev ombygget 1856, muligvis i forbindelse med den udvidelse af avlsanlægget, som fandt sted under Jacob Brønnum Scavenius Estrup, og som også kan ses i den staldlænge, opført i bindingsværk, som ligger nord for Rosenkrantz's anlæg. Længere mod nordvest findes endvidere en trælade fra 1898.
Sammen med borggårdens bygninger udgør avlsanlægget et fornemt og velbevaret herregårdsanlæg fra renæssancen.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget og omgivelserne er fredede.
Kulturmiljø
Rosenkrantz's oprindelige borggård blev under familien Behrs ejerskab ændret. Mod nord opførtes ved den nordlige spærremur et hus i to fløje for at få mere plads indendørs.
Skaføgaard rummer et stort renæssanceskab fra Rosenkrantzs tid. Skabet anses for at være et af de fineste eksempler på renæssancens billedskærertradition.
Kulturmiljøet rummer en række huse og en smedje, ligesom der i Estrups tid blev opført et teglværk og et mejeri på Skaføgaard.
Litteratur:
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Estrup, J. S.: Aarbog fra Randers Amt. 1920.
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug. Statistisk, topografisk, historisk Haandbog I-IX. København 1930-1937.
Jespersen, Knud. J.V.: Skaføgaards adkomstbreve og jordebøger 1647-1797. Hornslet 1975.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Secher, C.E.: Danmark i ældre og nyere tid. III
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skaføgård Gods
Region og kommune
Midtjylland - Syddjurs
Offentlig adgang
Adgang til forplads og omgivende skovområder
Ejer
Jacob Christen Estrup
Herregårdens størrelse
1095 ha (2011)
Godsets størrelse
0
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2011, Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Hvilsager
Ejer
J.B.S. Estrup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
169.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
460000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 249 køer, 20 heste, 255 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Hvilsager
Ejer
Kammerråd Jørg. Mörch Sechers Bo
Herregårdens størrelse
55.08 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
211.41 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
14.84 htk
Bemærkninger om godset
Antal fætegård er svært at se, men der er over 30.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Hvilsager
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
49.08 htk
Skovskyld
7.18 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Tiende
13.50 htk
Fæstegods
285.25 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 343
