Mejlgaard

Ejerhistorie

Mejlgaard blev omtalt i 1345, hvor gården på et skifte efter Niels Griis overgik til Vogn Pedersen. Inden 1386 købte Peder Markvardsen - der var Niels Griis' svigersøn - imidlertid gården, og hans efterkommere ejede Mejlgaard frem til 1560.

I 1560 døde Niels Markvardsen Skjernov uden direkte arvinger, og han efterlod derfor gården til sin nevø, Axel Juul. Axel Juul var en af de førende jyske godsejere på dette tidspunkt. Han havde i 1542 giftet sig ind i den magtfulde adelsslægt Lunge, og hans svigerfar, Ove Lunge, der havde spillet en betydningsfuld rolle under Grevens Fejde, hvor han støttede valget af Christian III (1503-1559), var en velhavende og indflydelsesrig person.

Axel Juul, hvis hovedsæde var den himmerlandske gård Willestrup, blev i 1551 udnævnt til landsdommer i Nørrejylland og lensmand på Asmild Kloster. Hans søn - Absalon Juul - overtog efter farens død i 1577 Mejlgaard, men døde i 1589 uden hverken hustru eller børn. Det var derfor hans ældste bror, og senere dennes søn, Frands Juul, der arvede Mejlgaard.

Frands Juul solgte i 1613 Mejlgaard til sin svoger, Jørgen Kaas, fra Geelskov. Mejlgaard blev en af Kaas vigtigste gårde, og han opgav derfor embedet som lensmand på Københavns Slot til fordel for posten som lensmand i Aarhus Stift for at kunne være nærmere på godset.

Omkring 1640 arvede Kaas' nevøer, Christoffer og Steen Bille, Mejlgaard, hvilket blev startskuddet til en omtumlet tid med mange ejerskifter.

I 1663 købte den velhavende Erik Høg Banner Mejlgaard. Gården indgik dog ikke i slægtens hovedbesiddelse Bjørnholm og det baroni, der i 1681 blev oprettet her. I stedet for blev Mejlgaard overdraget til Erik Banners svigerdatter, Helle Trolle, som enkesæde. Helle Trolle giftede sig i 1689 med Palle Krag fra herregården Katholm, og ægteparret solgte i 1694 Mejlgaard til Adam von Pentz.

Ved von Pentz overtagelse omfattede Mejlgaard 51 tdr. htk. ager og eng foruden 11 tdr. htk. En gennemsnitlig herregård var på dette tidspunkt 42 tdr. hartkorn svarende til 7-8 bondegårde. Mejlgaard var således en relativt stor herregård, og dertil kom, at fæstegodset også var vokset betragteligt og i alt omfattede 314 tdr. htk.

Adam von Pentz evnede imidlertid ikke at styre godset igennem de dårlige konjunkturer i slutningen af 1600-tallet, og 1693 solgte han Mejlgaard til sin svoger, Henrik Bille. Han døde allerede i 1708, og hans enke fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Skærbæk og lægge jorden under hovedgårdstaksten. Denne udvidelse af hovedgårdsjorden var dog ikke tilstrækkelig til, at hendes arvinger ønskede at beholde Mejlgaard, og i 1720 solgte de derfor gården til Poul Rosenørn.

Rosenørns søn døde i 1747, blot 10 år efter han havde arvet gården, og enken giftede sig i 1752 med Otto Christopher von der Osten. Von der Osten forstod at udnytte, at vilkårene for landbruget forbedrede sig mod slutningen af 1700-tallet, og han øgede jordtilliggendet og oprettede et såkaldt hollænderi på gården.

I 1769 solgte von der Osten imidlertid Mejlgaard, og der fulgte en periode med hyppige ejerskifter, inden gården i 1804 blev købt af Adam Christoffer Knuth til Lilliendal. Knuth solgte dog gården allerede i 1810, og i 1823 overtog staten Mejlgaard, idet den nye ejer Lars Lassen i de hårde år efter statsbankerotten i 1813 mistede hele sin formue.

I 1839 solgte staten Mejlgaard til konsul H.P. Hansen fra Aalborg, og atter fulgte der en periode med hyppige ejerskifter, på trods af at landbruget havde gunstige vilkår i perioden. I 1868 blev Mejlgaard imidlertid købt af Christian Frederik Theophilus Alexander Juel-Brockdorff, der var en yngre søn af ejeren af Valdemar Slot. Han var ugift og testamenterede derfor Mejlgaard til sin nevø, Niels Joachim Christian Gregers Iuel.

Iuel gennemførte efter sin overtagelse af gården en række reformer af driften. Med bistand fra Hedeselskabet blev mosejord omdannet til eng og ager, hvilket gjorde det muligt at udvide besætningen betragteligt. Iuel var desuden aktiv i lokal- og senere landspolitik, hvor han i en periode sad i Folketinget, ligesom han var præsident i Landhusholdningsselskabet og medlem af Hedeselskabets bestyrelse. Med sit store engagement repræsenterer Iuel indbegrebet af periodens moderne fremsynede godsejer, der aktivt tog del i såvel gårdens drift som samfundets styrelse.

Michael F. Iuel, der er en direkte efterkommer af Niels Joachim Christian Gregers Iuel, ejede i 2021 Mejlgaard.