Katholm

Ejerhistorie

Katholm var oprindeligt en bondegård, der tilhørte slægten Strangesen. Omkring 1536 giftede adelsmanden Christen Fasti sig med Anne Clausdatter Strangesen og overtog Katholm, som han gjorde til sædegård. Fasti lagde en del fæstegårde under Katholm, men det var først sønnen Thomas Fasti, der opførte en hovedbygning på gården.

Fra midten af 1500-tallet steg priserne på landbrugsprodukter  - ikke mindst korn - i Europa. De høje priser var et incitament til at intensivere hovedgårdsdriften efter europæisk forbillede. En sådan intensivering krævede imidlertid samlede arealer og tilstedeværelsen af fæstebønder, der boede så tæt på hovedgården, at de kunne udøve hoveri.

Thomas Fasti, der havde deltaget i Syvårskrigen, trak sig efter ægteskabet med Christence Gertsdatter Bryske tilbage til Katholm, hvor han - som faren - udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt gennem opkøb og mageskifter, dvs. byttehandler.  I kraft af Fastis indsats sluttede Katholm sig - i lighed med bl.a. Rosenholm - til de østjyske godser, der tidligt samlede fæstegodset omkring hovedgården for derved at kunne udnytte de driftsmæssige fordele, dette indebar, og den skattefrihed, som det nærtliggende fæstegods nød.

Efter Fastis død overtog enken Katholm, som ved hendes død først overgik til hendes bror og senere til de to nevøer, Gert og Truid Bryske. På grund af økonomiske vanskeligheder solgte de i 1616 gården til Albret Skeel fra Fussingø. Skeel udvidede jordtilliggendet yderligere og overdrog allerede før sin død gården til sin søn Otte Albretsen Skeel.

Otte Skeel døde blot 40 år gammel, og enken - Ide Lunge - bestyrede mandens mange gårde på vegne af de umyndige børn. Først i 1660 - 16 år efter Otte Skeels død - gennemførtes skiftet, og Katholm overgik til sønnen Albret Skeel.

Albret Skeel døde allerede i 1667, blot 32 år gammel. Katholm var på dette tidspunkt på 60 tdr. htk., mens fæstegodset udgjorde 343 tdr. htk., hvoraf langt hovedparten var samlet omkring hovedgården. Til sammenligning var en gennemsnitlig herregård på dette tidspunkt på omkring 42 tdr. htk.

Jens Maltesen Sehested, der var gift med én af Albret Skeels to døtre, købte i 1684 sin svigermor og svogers arvelodder i gården og blev dermed Katholms eneejer.  Få år efter solgte han imidlertid gården til Palle Krag. Krag udmærkede sig som soldat i både Den Skånske Krig og Den Store Nordiske Krig og trak sig i 1713 tilbage til Katholm, hvor han gennemførte en række forbedringer af både drift, hovedbygning og have. Allerede på dette tidspunkt synes der således at have været faste gartnere på Katholm.  

Palle Krag efterlod sig ingen børn, og ved hans død i 1723 blev Katholm derfor solgt til Poul Rosenørn fra det nærliggende Meilgaard. Katholm forblev i slægtens eje i de næste 80 år, og ejerne bibeholdt den studedrift, der var karakteristik for de jyske gårde langt op i tiden.

I 1760 var der på Katholm 170 stude, mens der til sammenligning blot var 12 køer - altså lige nok til at dække herregårdens eget forbrug af mælk og mejeriprodukter. Studene var gårdens primære indtægtskilde helt op til 1787, men blev efterhånden erstattet af malkekøer, idet de såkaldte hollænderier, dvs. mejerier, meget hurtigt vandt frem på Djursland.

I Randers amt havde 20 % af herregårdene således hollænderier allerede i 1760, mens det på landsplan blot var 7 % af gårdene. Det høje antal skyldes sandsynligvis, at Reventlowerne på Clausholm og Kalø hentede inspiration fra sine tyske besiddelser, hvor mejeridriften var mere almindelig, og dermed fungerede som rollemodeller for de nærliggende herregårde.

1700-tallets landboreformer vandt kun langsomt indpas på Katholm. I 1792 blev arbejdsbyrden for godsets 37 hoveripligtige fæstebønder fastsat til 24 pløje- eller harvedage, 81/2 spanddage og endelig 211 gangdage. På pløjedagene skulle fæstebønder stille med 4 eller 6 heste spændt for en plov, mens de på spanddage skulle stille med en vogn, 1-3 heste og en kusk. På gangdagene kunne de nøjes med at stille med en karl! At det var en arbejdsbyrde, der kunne mærkes, bar de mange klager vidnesbyrd om. Indsigelserne bar imidlertid ikke frugt, og hoveriet på Katholm blev først afløst i midten af 1800-tallet.

Mathias Peter Otto Rosenørn gennemførte mellem 1790 og 1800 udskiftningen af fæstegodset, før han i 1804 solgte gården. De nye ejere var Jens Jørgensen, der i mange år havde været forpagter på Rosenholm, og Niels Riis, der dog allerede trak sig fra handlen i 1805. De dårlige tider for landbruget i begyndelsen af 1800-tallet satte også sit præg på Katholm, hvor tiden var præget af hyppige køb og salg.

Mens trængte ejere på andre herregårde tyede til forhugning af skovene og afmontering af bygningsmassen var man på Katholm heldigere stillet. Ejerne i begyndelsen af 1800-tallet - Niels Jørgensen og Jacob Bergh Secher - var dygtige og visionære landmænd, der forsøgte at rationalisere sig ud af krisen. Katholms jorde blev merglet, dvs. tilført kalk og drænet, ny jord blev indvundet og nye afgrøder - bl.a. kartofler - introduceret.

Krisen overtrumfede dog indsatsen, og staten overtog gården i 1823. Det var hårde tider for landbruget og en række godser gik konkurs - alene på Djursland måtte staten, udover Katholm, overtage Sostrup, Skærvad, Skærsø, Meilgaard, Ørbækgaard og Løvenholm, mens herregårde som Stenalt og Kalø efter konkurser blev overtaget af private ejere. 

Staten overtog de mange gårde, bortforpagtede dem og solgte dem, så snart lejligheden bød sig. Bemærkelsesværdigt er det, at staten, trods et erklæret ønske om at fremme selveje blandt bondestanden, kun undtagelsesvis greb muligheden for at fremme selvejet på de mange herregårde, som kom under dens kontrol.

Heller ikke Katholm blev udstykket og solgt til selveje. I stedet købte Adolph Wilhelm Dinesen i 1839 Katholm, som blev i slægtens eje frem til 1916. Adolph Dinesen, der var Karen Blixens farfar, gennemførte en række forbedringer af gården. I 1846 blev hoveriet afløst, fæstegodset blev frasolgt, og hovedgårdsjorden blev udvidet ganske betragteligt, så den ved Dinesens død i 1876 var på 2400 tdr. land.

Såvel Adolph Dinesen, som sønnen Wentzel Laurentzius Dinesen, gennemførte en række forbedringer af gårdens skove. En udvikling, der var karakteristisk i perioden, hvor flere herregårde efter fæstegodsets frasalg opdyrkede skovene som et nyt forretningsområde.

Wentzel Dinesen døde i 1916, og samme år solgte hans datter Agnes Knuth fra Vosnæsgaard Katholm til Holger Collett, hvis efterkommere stadig ejer gården i 2021.