Rosenholm

Hovedbygning

Rosenholms hovedbygning er et firefløjet anlæg bygget i fire tempi.

Ældst er østfløjen, der blev påbegyndt i 1559 - muligvis under ledelse af arkitekterne Peter de Dunker eller Frederik Klingebeck. Østfløjen er - som dengang - i to etager over en kælder og flankeres af to runde hjørnetårne. Fløjen har oprindeligt haft endnu et tårn midt på østsiden, men dette er senere blevet fjernet. Facaden er opdelt af lyse vandrette bånd. Ved opførelsen har man anvendt kridtsten, men flere steder er disse i dag erstattet af cement.

Østfløjen var et moderne byggeri, blottet for tidligere tiders borgtræk, og forsynet med store regelmæssigt anbragt vinduer. Mod gården har der oprindeligt været en åben loggia, som det kendes fra italienske renæssancebygninger. Buegangene i loggiaen blev dog hurtigt tilmuret - senest i 1580'erne, hvor nordfløjen blev opført. En trappe midt på fløjens facade mod gården blev ligeledes fjernet ved senere renoveringer.

Østfløjen stod formodentligt færdig i 1567, hvorefter Jørgen Rosenkrantz påbegyndte opførelsen af den parallelle vestfløj. Fløjen står på en sokkel af kvadresten, der tidligere havde været anvendt i lokale kirker. Jørgen Rosenkrantz' bygning blev opført i røde sten og var i én etage. Midt på fløjen blev placeret et fremtrædende porttårn, der gav adgang til gården.

For hver ende af fløjen blev der opført pavilloner, hvis gavle modsvarer gavlene på østfløjen. Pavillonerne indikerer, at inspirationen til denne fløj - i modsætning til den østlige - blev hentet i Frankrig, hvor pavillonerne var et velkendt fænomen på dette tidspunkt. Den nordre pavillon er i tre etager og rummede oprindeligt bl.a. bageri og bryggers, hvorfor den er udstyret med små vinduer. Den sydlige pavillon, der blev brugt til beboelse, er i to etager og udstyret med store vinduer.  

Over porten er der placeret en sandstenstavle, der bærer Jørgen Rosenkrantz og Dorte Langes initialer og datoen 1567. Tavlen har tidligere siddet et andet sted - sikkert på østfløjen, der blev opført først.

Arbejdet på den tredje fløj - nordfløjen - blev formodentligt påbegyndt i 1580'erne, muligvis under opsyn af arkitekten Giovanni Gabriele. Fløjen forbinder de to tidligere opførte fløje mod øst og vest. Bygningen er i én etage over en høj kælder og går fra nordpavillonens østside til den nordligste del af østfløjen, hvorfor det trefløjede anlæg er vredet en smule skævt.

Det var Holger Rosenkrantz, der i begyndelsen af 1600-tallet opførte anlæggets fjerde og sidste fløj. Sydfløjen er, som nordfløjen, i én etage over en høj kælder. Han udstyrede porttårnet med et markant lanternespir. Dette blev senere fjernet, men ved renoveringen i slutningen af 1800-tallet lod Hans Rosenkrantz et nyt spir opføre, hvorfor tårnet i dag ser ud som på Holger Rosenkrantz' tid.

Med færdiggørelsen af sydfløjen fik Rosenholm i hovedtræk sit nuværende udseende: et firefløjet anlæg i røde sten, lukket omkring en karakteristisk trapezformet borggård.

Rosenholms indre blev imidlertid ændret gennemgribende under Iver Rosenkrantz omkring 1730. Han nyindrettede en række af gemakkerne i tidens stil med overdådige stuklofter, store fløjdøre og nye vinduer, ligesom mange af de oprindelige ildsteder blev erstattet af jern- og fajanceovne.

Senere renoveringsarbejder har ikke ændret væsentligt ved gårdens udseende.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen, såvel som de umiddelbare omgivelser, er fredede.

Andre bygninger

Jørgen Rosenkrantz lod på Rosenholm opføre såvel en avlsgård som en ladegård.

Ladegårdsanlægget blev placeret syd for hovedbygningen, mens det trefløjede avlsanlæg blev placeret vest for hovedbygningen. Det endnu eksisterende Pirkentavl var placeret i anlæggets sydvestlige hjørne og giver et fingerpeg om anlæggets placering og udstrækning.

Den oprindelige avlsgård blev flyttet i slutningen af det 19. århundrede, hvor Hans Rosenkrantz i 1895-96 lod arkitekten Carl Lange opføre en ny avlsgård syd for hovedbygningen, dér hvor den tidligere ladegård var placeret.

Avlsgårdens tre fritliggende længer er placeret omkring en kvadratisk gårdsplads. De grundmurede bygninger har tegltag, og laden i syd har udsmykkede gavle i renæssancestil. I forlængelse af vestlængen ligger den fritliggende forpagterbolig, som blev opført af Carl Lange i 1888.

Fredningsstatus 2021: Anlægget er ikke fredet. 

Kulturmiljø

Parken blev nyanlagt af Iver Rosenkrantz efter hans overtagelse i 1727. I tidens stil anlagde han en barokhave nordvest for hovedbygningen, ligesom han lod anlægge de alléer, der endnu i dag præger Rosenholm. Parkanlægget rummer ud over de nedenfor nævnte bygninger også en række skulpturer.

Blandt de meste berømte elementer i Rosenholms kulturmiljø er formodentligt det såkaldte Pirkentavl.

Pirkentavl er formodentligt Danmarks ældste renæssance lysthus. Det tilskrives traditionelt Holger Rosenkrantz, men de stærke ligheder med hovedbygningens østfløj indikerer, at det formodentligt blev opført af Jørgen Rosenkrantz samtidig med avlsanlægget.

Pirkentavl er opført i røde sten og karakteriseret ved en rig kridtstensudsmykning. Lysthuset er i to etager. Efter at avlsanlægget blev revet ned, ligger Pirkentavl alene vest for hovedbygningen.

I forbindelse med flytningen af avlsbygningen i slutningen af 1800-tallet opførte man nord for hovedbygningen en herskabsstald med stærk inspiration fra renæssancen. I samme forbindelse blev gartnerboligen og herregårdens smedje (i dag brohuset) opført.

I Rosenholms park ligger også enkesædet, der er opført i 1600-tallet og i 1897 blev renoveret og fik sit nuværende udseende.

Fredningsstatus 2021: Brohuset (tidligere herregårdens smedje) er det eneste af de ovennævnte elementer i Rosenholms kulturmiljø, der ikke er fredet.