Tirsbæk

Ejerhistorie

Den ældste historie om Tirsbæk stammer fra 1401. Et gammelt dokument bekræfter, at Jens Lavesen Dyre var ejer af alt gods i Bredballe og Tirsbæk undtaget det, kongen ejede. Dokumentet er et af de ældste vidnesbyrd om en slags adelsret herhjemme. Mellem linjerne fortæller dokumentet muligvis om en strid mellem kongen og Jens Lavesen Dyre om birkernes grænser. Et birk var en selvstændig retskreds, som lå til et gods. Godsejeren kunne udnævne og aflønne birkedommerne. Flere episoder i godsets historie viser, at striden ikke blev løst. Først i 1533 blev gårdens birkeret bekræftet af rigsrådet.

Ove Lunge var ejeren, der førte sagen til ende. Han havde taget sin mors slægtsnavn, Lunge, til sig, efter at slægten uddøde i mandslinjen. Ove Lunge stod i Christian II's (1481-1559) tjeneste under kongens krig i Sverige. Men ved indgangen til 1523 skiftede han side og støttede de jyske rigsråders ønske om at indsætte hertug Frederik af Slesvig-Holsten, den senere Frederik I (1471-1533) som Danmarks konge.

Resten af sit liv deltog Ove Lunge i forreste linje i dansk politik. Han blev udnævnt til rigsråd og slået til ridder af den nye konge. Ved kongens død i 1533 var Ove Lunge sammen med Mogens Gøye leder af den protestantiske fløj, der ønskede Christian III (1503-1559) på tronen i Danmark. Ved kroningen af den nye konge i 1537 bar Ove Lunge kronen og var i det hele taget en af landets mægtigste adelsmænd.

Ove Lunges søn, Iver Lunge, arvede Tirsbæk. Han var dog ikke som sin far interesseret i det politiske liv, men udvidede Tirsbæks besiddelser og opførte den hovedbygning på Tirsbæk, som står i dag.

I begyndelsen af 1600-tallet uddøde mandslinjen af Lunge-slægten. I 1614 arvede Lisbeth Bryske godset. Gennem sit ægteskab med Henrik Bille i 1616 overgik Tirsbæk til en anden af de store danske adelsslægter. Lisbeth Bryske var en bemærkelsesværdig adelsdame, som bl.a. stiftede et hospital i Engum og bestyrede godserne efter sin mands død. Hun blev berømt gennem sit omfattende litterære arbejde, hvor hun skrev slægtsbøger og våbenbøger, som blev værdifulde kilder til den gamle danske adels historie. Hun døde i 1674, 89 år gammel.

Det følgende århundrede var der roligt på Tirsbæk, men i midten af 1700-tallet var Tirsbæk ramme om en større skandale i selskabslivet. Gården var kommet til den stenrige de Linde-familie, som havde skabt en formue på handel og opkøb af herregårde. Niels de Linde byggede en ny avlsgård og brugte store summer på fornyelser af hovedbygningen og haven.

Niels de Linde havde ansat den fattige skomagerdatter, Maren Loss, som husholderske på Tirsbæk. Hun havde tidligere arbejdet som malkepige på godset. Efter at have overtaget herregården efter farens død giftede Christen de Linde sig i 1752 med Maren Loss på trods af familiens protester og indsigelser, bl.a. at hun havde stået forhold til faren. Allerede i 1756 døde Christen de Linde, og da enken allerede året efter giftede sig med godsets ridefoged, begyndte rygterne snart at svirre på egnen og i Christen de Lindes familie. Det fortælles, at Maren Loss går igen på Tirsbæk som straf for at have slået sin mand ihjel.

Den nye ægtemand blev adlet som Jørgen Hvass Lindenpalm. Han brugte mange penge på mad, drikke og forkerte spekulationskøb. Allerede i 1758 solgte han nogle gårde fra sit gods. Han indledte en række indviklede pengetransaktioner og låneforretninger, der langsomt tvang ham i knæ. I 1774 overtog svigersønnen, William Halling, Tirsbæk. Han var kendt som en hård herremand, der plagede sine bønder. Allerede i 1776 byttede han Tirsbæk væk.

Overgangen til selveje begyndte tidligt på Tirsbæk: i 1792 frasolgtes en stor del af fæstegårdene, i 1799 nedlagdes birkeretten, og i 1804 var også hovedgården udstykket i parceller. Gennem 1800-tallet ejede flere slægter Tirsbæk. Bl.a. skrev familierne Benzon, Becker, Brockdorff og Schack sig til godset, og godsets jordtilliggende forøgedes atter.

I 1830 besøgte H.C. Andersen Tirsbæk, som han beskrev som et gammelt slot med skydehuller, voldgrav og vindebro.

I 1912 købte stifteren af Det Østasiatiske Kompagni (ØK), H.N. Andersen, Tirsbæk til sin datter i dennes ægteskab med Frode Neergaard. Tirsbæk drives i dag af slægtens fjerde generation, som har udviklet herregårdens forretningsområder til at omfatte restauration, Land Rover Experience og anden oplevelsesøkonomi.