Marselisborg

Ejerhistorie

Marselisborg hed oprindeligt Havreballegaard og stammer antageligt fra 1100-tallet, hvor godsnavne der endte på balle var meget almindelige. I middelalderen tilhørte gården bispestolen i Aarhus, men den blev efter reformationen i 1536 overtaget af kronen. Kort efter blev Havreballegaard lagt ind under Aarhusgaard, der tidligere havde været en katolsk bispegård. Aarhusgaard blev dog opgivet, og i stedet blev der opført et nyt stort stenhus ved Havreballegaard, der blev sæde for lensmanden i Aarhus Amt.

Senere tog Christian IV (1577-1648) lejlighedsvis ophold på Havreballegaard, og allerede inden han gik ind i Trediveårskrigen i 1625, var det blevet besluttet, at der skulle oprettes en salpeterlade ved Havreballeskov. Laden skulle producere salpeter, som skulle bruges til krudt. Christian IV havde ikke succes i krigen, og hele Jylland blev efter 1626 besat. Som mange andre herregårde i perioden led Havreballegaard stor overlast.

I 1661 blev Havreballegaard overdraget til den hollandske købmand Gabriel Marselis, som siden 1628 havde været leverandør af jern, våben og ammunition til den danske stat. Efter Karl Gustav-krigene i 1657-1660 var Marselis blevet en af Kronens største kreditorer, og hans tilgodehavender blev bl.a. tilbagebetalt med jord.

I 1673 arvede sønnen Constantin Marselis Havreballegaard, og i 1680 blev gården ophøjet til et baroni ved navn Marselisborg. Baronier måtte ikke sælges eller deles op, og hvis slægten uddøde gik jorden til kongen. Til gengæld var der skattefrihed for hovedgårdsjorden samt en del af bøndergodset, ligesom baronen også fik birkeret, patronatsret og amtmandsmyndighed. Birkeret betød, at baronen selv kunne ansætte dommerne i den retskreds, som godset udgjorde. Marselis nøjedes imidlertid ikke med at dømme bønderne inden for sin egen retskreds, og i 1687 klagede flere landsdommere over, at han ved birketinget også dømte egne og kongens bønder, som ellers boede uden for baroniet.

Marselis døde i 1699 uden børn, og godset tilfaldt Christian V (1646-1699), som skænkede det til sin uægte søn, Ulrik Christian Gyldenløve. Ved Gyldenløves død i 1719 gik Marselisborg til hans nevø, Frederik Danneskiold-Samsøe, der - ligesom Ulrik Christian Gyldenløve - havde gjort stor karriere i flåden. 

Danneskiold-Samsøe gik straks i gang med at forbedre godsets drift, men fik til trods herfor ikke lov til at lade Marselisborg gå i arv inden for familien. Christian VI (1699-1746) havde i 1733 lovet sin yngling, Niels Gersdorff, Marselisborg, hvis Danneskiold-Samsøe ingen sønner fik. Danneskiold-Samsøe havde været stærk modstander af dette løfte, men kunne intet gøre, og da han døde uden at efterlade sig sønner, overtog Christian Rudolph Philip Gersdorff Marlisborg i 1772, to år efter Danneskiold-Samsøes død.

I 1800 arvede Nicolaus Maximilian Gersdorff Marselisborg. Han var general og havde i 1740'erne været i tjeneste hos den tyske kejser. Han døde allerede i 1802, hvorefter sønnen, Christian C.N. Gersdorff, arvede gården. I 1805 fik han stamhuset ophævet og solgte derefter Marselisborg til Frederik Julius Christian Gyldenkrone, som også ejede Moesgaard og Vilhelmsborg. Gyldenkrone indførte betydelige forbedringer i godset drift, og han sørgede for nødvendige nyplantninger i skovene omkring godset.

I 1825 kom Marselisborg tilbage til Gersdorff-slægten, da gården blev købt af Christian A. Gersdorff. Blot syv år senere solgte han imidlertid gården til H. Rothe og Caspar Ingerslev. Ingerslev købte i 1835 Rothes andel af gården. Han gennemførte derefter frasalget af fæstegodset og gjorde Marselisborg til et yderst veldrevet storlandbrug - en indsats, som hans søn, Hans Peter Ingerslev, fortsatte. Ingerslev blev i 1885 indenrigsminister i Estrups regering, og han varetog her særligt landbrugets interesser. Hans personlige liv var præget af ensomhed, hvilket ifølge rygterne skyldtes en ungdommelig forelskelse i en danserinde, Juliette Price.

I 1895 forhandlede Aarhus byråd sig frem til en forkøbsret til Marselisborg, hvilken man benyttede sig af året efter, da H. P. Ingerslev døde. Aarhus Kommune nedlagde herregården som landbrug. Godsets bynære jorder blev herefter anvendt til udvidelse af byen, som disse år oplevede en hastig vækst, mens skovene blev udlagt som rekreative arealer. Herregårdens bygninger blev udlejet til oprettelse af en kostskole. 

På godsets jorder syd for Aarhus blev et areal udlagt til opførelse af en residens til kongefamilien. Marselisborg Slot blev i 1898 givet som gave fra folket til den senere kronprins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine. Efter slottes færdiggørelse i 1902 benyttede parret det som sommerresidens.

Marselisborg Slot ejes af den til enhver tid regerende monark. I 2021 er Marselisborg ejet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som har været ejer siden Frederik IXs død i 1972.