Herregårde i Sønderjylland
I Sønderjylland er der 28 herregårde. Antallet af herregårde er lavt sammenlignet med det øvrige Danmark og placerer sig i overvejende grad på Als og mellem Sønderborg og Aabenraa. I den vestlige del af Sønderjylland ligger også en række herregårde.
Sønderjylland adskiller sig fra det øvrige Danmark med dets lange historie som hertugdømme. I middelalderen var hertugdømmet blevet delt mellem den danske konges sønner. Området omkring Sønderborg blev i 1620’erne delt i yderligere fem mindre hertugdømmer, mens dele af det vestlige Sønderjylland var en del af de såkaldte kongerigske enklaver. Dette har haft betydning for de herregårde, der i dag placerer sig i det sønderjyske landskab, hvor en betydelig del af landsdelens samlede antal af herregårde var underlagt Sønderjyllands hertuger.
Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
Renæssancen var en blomstringsperiode for den danske adelsstand, der nød stor politisk magt og rigdom. Selvom perioden er kendetegnet ved stor byggeaktivitet på herregårdene, har renæssancens herregårde ikke efterladt sig mange spor i det sønderjyske landskab.
Trøjborg. Foto: Preben Jensen.
Trøjborg er Sønderjyllands mest fremtrædende eksempel på en herregård fra renæssancen. Bygningen blev opført i slutningen af 1500-tallet som en firefløjet renæssanceborg med tårne i hvert hjørne. I 1854 blev bygningen revet ned og tilbage står i dag kun ruinerne fra en engang prægtig renæssancebygning. Herregårdens hovedbygning er et hvidkalket stuehus fra omkring 1780 opført øst for den gamle ruin.
Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Blandt de relativt få herregårde i Sønderjylland er bygningsværker fra barokken blandt landsdelens mest fremtrædende.
Gram. Foto: Bent Olsen.
Gram er i væsentlige træk et produkt af større ombygninger i 1700-tallet, selvom den gamle østfløj stammer fra omkring år 1500. Fra 1664 var Gram ejet af slægten Schack, hvis efterkommere besad herregården indtil 2007.
Schackenborg. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning
Schackenborg var, som navnet antyder, længe ejet af slægten Schack. Først med Hans Schack fra 1661 og indtil 1978, hvor Schackenborg blev testamenteret til Prins Joachim. Schackenborg var det ene af to grevskaber i hertugdømmet Slesvig og det eneste i den del af hertugdømmet, der var blandt de kongerigske enklaver. Hovedbygningen er med dens opførelse i 1660’erne et tidligt eksempel på barokbygninger i Danmark, men gennemgik dog ombygninger i både 1700- og 1800-tallet.
Graasten. Foto: Hans Henrik Tholstrup.
I årene 1700-1708 blev der på Graasten opført en ny hovedbygning efter barokkens idealer, men Graastens bygning er i dag i høj grad et produkt af genopbygningen efter en brand i 1757, hvor det meste nedbrændte. Herregården var længe ejet af den fremtrædende adelsslægt Ahlefeldt, der ejede betydelige mængder gods i Sønderjylland, men overgik i 1720’erne til hertugerne af Augustenborg. Siden 1921 har Graasten været i statens eje og har været benyttet som kongelig residens.
Skovbølgaard. Foto: Jørgen Toft Jessen.
Skovbølgaard blev opført i midten af 1700-tallet af den borgerlige ejer Christopher Koch. Inden da havde den været i sønderjyske og holstenske adeliges ejerskab. Herregården repræsenterer således periodens nye gruppe af ikke-adelige godsejere, der efter enevældens indførelse i 1660 gjorde deres indtog som godsejere.
Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Gode økonomiske tider i slutningen af 1700-tallet afspejlede sig i byggeriet på danske herregårde, og adskillige bygninger blev opført med referencer tilbage til antikken. I Sønderjylland gjorde klassicismen også sit indtog, men kun i begrænset omfang i sammenligning med det nuværende øvrige Danmark.
Sandbjerg. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning
Sandbjergs hovedbygning, hvis arkitektoniske udtryk repræsenterer overgangen mellem rokoko og klassicisme, blev opført i 1780’erne af Conrad Georg Reventlow, hvis slægt havde ejet herregården siden 1673. Slægten ejede betydelige mængder gods, og Sandbjerg blev en del af grevskabet Reventlow ved dets oprettelse 1685. Ligesom mange andre herregårde i Sønderjylland havde Sandbjerg indtil da været ejet af en af områdets hertuger.
Herregårde i Sønderjylland (28)
Augustenborg Hovedgaard, Avnbølgaard, Ballegaard, Blansgaard, Fiskbæk, Gammelgaard (Jylland), Gram, Grøngrøft, Graasten, Hjortspring, Kegnæsgaard, Kogsbøl, Ladegaad, Majbølgaard, Nybøl, Revsø, Rumohrsgaard, Rønhave, Sandbjerg, Schackenborg, Skovbølgaard, Solvig, Søgaard (Sønderjylland), Trøjborg, Aarupgaard, Aastrupgaard.
*Sønderjylland forstås som grænsen fra 1920 med amterne Haderslev amt, Tønder amt, Aabenraa amt og Sønderborg amt.
Videre læsning:
Rasmussen, Carsten Porskrog: Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770. Aabenraa 2003.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.