Gram

Ejerhistorie

Herregården Gram har eksisteret siden 1200-tallet, hvor middelalderborgen hørte til kongens private besiddelser. Efterhånden blev Gram da en del af krongodset. I korte perioder i 1200-tallet sad de sønderjyske hertuger på Gram, men først i 1317 opgav den danske konge sit krav på krongodset i Sønderjylland. Herefter må gården i en eller anden form have hørt under de holstenske grever, som dominerede Sønderjylland. Under Valdemar Atterdag (ca. 1321-1375) må Gram imidlertid igen være kommet i Kronens besiddelse, i hvert fald var den kongens betroede mand, som var herre på borgen i Gram. Ved Valdemar Atterdags død gik Gram igen over til hertugen af Holsten, grev Gerhard, hvorefter slægten Limbeck blev ejere.

Gram gled dog ud af Limbeck-slægtens hænder, hvorefter Joakim Bjørnsen fra den fynske adelsslægt Bjørn blev den næste kendte ejer af gården. Da Joakim Bjørnsen Bjørn døde i ca. 1467 kom godset til hans datter Sophie Bjørn, der bragte det til sin mand Ditlev Reventlow. I de følgende næsten 100 år sad slægten Reventlow som ejere af Gram. Af slægtens mest markante ejere fra Gram kan bl.a. Ditlev Reventlow nævnes, idet han både var en virksom politiker og en handlekraftig godsejer. Den sidste Reventlow på Gram efterlod sig kun døtre, hvorved datteren Anna Reventlow bragte Gram til sin mand Ditlev Buchwald.

Ved en arveoverenskomst fra 1585 blev Nybøl udskilt som en selvstændig herregård. Gram skulle overtages af sønnen Christoffer Buchwald. I Christoffer Buchwalds tid som ejer af Gram skete der store forbedringer på godset. Han nedlagde en del af bondegårdene og lade jorden under herregårdens egene marker, som herved fordobledes. Det blev indført efter holstensk mønster og er etableret efter et mejeri på Gram, det såkaldte hollænderi. 

Sønnen Ditlev Buchwald arvede gården, som han dog stærkt forgældet måtte sælge kong Christian IV (1577-1648), der dog straks solgte godset videre til Dionysius von Pudewils, der havde været gift Buchwalds datter.

Dionysius von Pudewils havde som mange andre af tidens adelsmænd været på flere dannelsesrejser til udlandet. Som 26-årig kom Dionysius von Pudewils i tjeneste hos hertug Hans den Yngre af Sønderborg som hofmarskal, og ved denne tid stiftede han bekendtskab med den danske kong Christian IV (1577-1648). Under sine mange rejser samlede han en stor mængde bøger, men desværre blev hans store og værdifulde bibliotek ødelagt af svenske hære under krigshandlinger i 1644.

Ved Dionysius von Pudewils' død i 1647 var sønnen fra andet ægteskab endnu kun et barn. Enken beholdt godset indtil 1664, hvor det måtte sælges ved tvangsauktion. Den nye ejer var rigsfeltherre Hans Schack, der havde været feltmarskal under Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) og siden blev udnævnt til øverstbefalende for hæren. Han ejede i forvejen Møgeltønderhus, det nuværende Schackenborg. Med Hans Schacks overtagelse af Gram blev der indledt en ny glansperiode i gårdens historie, og slægtens efterkommere besad Gram indtil 2007.

Hans Schack købte straks efter sin overtagelse mange nye fæstegårde, hvorved godset fordoblede sin størrelse. Derudover blev der i hans tid oprettet et stutteri på Gram. Ved Hans Schacks død i 1676 blev Gram overtaget af sønnen, Otto Didrik Schack, der i forvejen var greve på Schackenborg. Anna Sophie Rantzau, der var enke efter Otto Didrik Schacks søn, Hans Schack, kom i besiddelse af Gram efter sin mands død i 1719, idet Gram fungerede som enkesæde. Anna Sophie Rantzau skilte herefter Gram fra Schackenborg ved at købe det af sin stedsøn.

I sin tid som ejer af Gram udfoldede hun en stor byggevirksomhed, og det lykkedes hende at blive en af 1700-tallets store godssamlere i Danmark. I 1754 udvidede Anna Sophie Rantzau godset ved køb af nabogodset Nybøl, som der tidligere havde været mange stridigheder med.

Anna Sophie Rantzau var en energisk godsejer, der satte store krav til sine bønder, som skulle udføre øget hoveriarbejde. Hoveri var det pligtarbejde, som fæstebønderne skulle udføre som en del af afgiften for fæstegården. Dette bevirkede, at Anna Sophie Rantzau senere er blevet kaldt "den onde grevinde". I sit testamente bestemte hun, at der af Gram og Nybøl sammen med hendes sjællandske godser skulle oprettes et stamhus, som ved hendes død skulle tilfalde slægtningen Frederik Christian Schack. Et stamhus var et såkaldt majorat, der sikrede, at godset kunne bevares udelt hos efterkommerne og hverken kunne deles, pantsættes eller sælges.

Under Frederik Christian Schacks ejerskab blev bøndernes kår forbedret, og udskiftningen af landsbymarkerne blev påbegyndt. Hvor bønderne tidligere havde drevet deres gårde gennem landsbyens fælles marker blev jorden nu 'udskiftet', således at hver fæstegård fik sit eget jordtilliggende. Ideen var, at fæstebønderne dermed havde større incitament til at forbedre driften og at de dygtigste bønder belønnedes for en ekstra indsats.

Frederik Christian Schack blev efter sin død i 1790 efterfulgt af sønnen Knud Bille Schack og dennes nevø Henrik Adolph Brockenhuus, der i 1822 blev optaget i grevestanden under navnet Brockenhuus-Schack. Efter ham fulgte sønnen Knud Bille Ludvig Anton Brockenhuus-Schack, der var ejer af Gram indtil 1892.

Under hans ejerskab blev Gram birk henlagt under Frøs og Kalvslunds herreder. Tidligere havde Gram været en selvstændig retskreds, et birk, hvor godsejeren kunne udnævne og aflønne dommerne. Derudover skete der i Knud Bille Ludvig Anton Brockenhuus-Schacks tid som ejer store forbedringer på godset, og frasalget af fæstegodset blev gennemført. I 1892 overgik Gram til sønnen Adolf Ludvig Brockenhuus-Schack.

I 1919 overgik Adolf Ludvig Brockenhuus-Schacks sønderjyske godser til frit eje i henhold til den nye tyske lenslov. I 1940 blev Gram og Nybøl overtaget af Knud Henrik Otto Brockenhuss-Schack, hvorefter godserne i 1945 blev omdannet til aktieselskabet Gram-Nybøl Godser A/S.

I 2007 solgte Kim Brockenhuus-Schack Gram efter næsten 350 år i samme families eje. Køberne var Sanne og Svend Brodersen, der overtog aktieselskabet. De skabte virksomheden Gram Slot, der i dag drives som en alsidig virksomhed med driftsgrenene økologisk landbrug, hotel- og restauration, events samt kulturformidling. Der afholdes en række arrangementer og rundvisninger.