Avnbølgaard

Ejerhistorie

Det var sandsynligvis Wolf Høk, der oprettede Avnbølgaard midt i 1500-tallet. Han var svigersøn til Margrethe von Qualen på Avnbøl. Han ejede i forvejen gården Ladkær, og da svigermoderen døde i 1579, lagde han og hustruen deres gårde sammen.

Efter Wolf Høks død solgte hans fire døtre gården til deres fætter, Didrik Høk, som forøgede gårdens areal ved en del byttehandler og køb af bl.a. Ullerupgaard. Hans sønner, Wolf og Mouritz, ejede derefter først gården i fællesskab, men Mouritz Høk købte efterhånden sin bror ud. Hans søn, Didrik Høk, måtte dele arven med sin svoger, som han siden også endte med at købe ud. I 1653 solgte han Avnbølgaard til den tidligere medejer, farbroren Wolf Høk.

Sønnen Hans Høk solgte i 1694 gården til den tyske greve Frederik Ludvig af Nassau-Saarbrück. Greven var svigersøn til storkansleren Frederik Ahlefeldt, der bl.a. ejede de store godser Søgaard og Graasten. Frederik Ludvig overdrog i 1703 Avnbølgaard til sin svoger og hertug Frederik Vilhelm på Augustenborg for 22.600 rigsdaler og et spand heste.

I 1734 havde gården et såkaldt hollænderi, dvs. et mejeri, med en besætning på 60 køer. Gården lå i 150 år under hertugerne på Augustenborg, hvor den blev drevet af forpagtere.

Den augustenborgske slægtslinje havde på et tidspunkt været tæt på at overtage den danske trone. I 1830 i det små begyndte den nationale og politiske strid om hertugdømmet Slesvig, og den fik skæbnesvangre følger for det augustenborgske hus, hvis arvefølge blev en del af konflikten. Her havde man ikke helt opgivet tanken om, at Christian August II skulle arve den danske trone.

I marts 1848 brød Treårskrigen ud mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Christian August og hans familie måtte nærmest flygte fra Augustenborg Slot. Krigen endte med dansk sejr og Staten beslaglagde alle augustenborgske besiddelser i Sønderjylland.

I 1852 erklærede Christian August II, at han afgav sine slesvigske godser og tronarveretten mod at få 3 millioner rigsdaler af den danske stat. Familien forpligtede sig så til at flytte ud af landet, og flyttede først til Gotha og siden til godset Primkenau.

Avnbølgaard var da kommet til staten, som i marts 1857 solgte Avnbølgaard og Lundsgaard Sø på auktion. Køberne var syv gårdejere i Avnbøl, der betalte 101.000 rigsdaler. Herefter må godset være blevet udstykket, og  hovedparcellen med Avnbølgaard gik til bonden Jacob Duus.

Fra 1876 til 1909 tilhørte Avnbølgaard Hamann-familien, men herefter kom den til familien Lei, der beholdt gården i over 100 år. Fra 1911 begyndte Christian Lei at øge gårdens areal ved at købe mere jord. I 1919 opførte han et nyt stuehus.

I 2021 er herregården ejet af Carl Christian Lei.