Blansgaard
Lavadelslægten Magnussen sad på Blansgaard indtil midten af 1600-tallet.
Siden tilhørte gården ved Sønderborg først Glücksborg-hertugerne og derefter Kronen, som udstykkede jorden i slutningen af 1700-tallet.
De nuværende bygninger ligger stadig på den gamle herregårds plads på voldstedet.
Voldstedet var firesidet og omgivet af vandgrave.
Ejerhistorie
Allerede i 1315 nævnes to adelsmænd i forbindelse med Blansgaard. Det var Erik Blånes og Peder Nilssen af den lavadelige slægt Magnussen, der efter alt at dømme ejede gården i de følgende århundreder.
I 1500-tallet var gården ejet af Poul Magnussen. Han var husfoged på Sønderborg Slot og fungerede en tid som fangevogter for Christian II (1481-1559), hvor den tidligere konge var blevet fængslet af sin farbror Frederik I (1471-1533). Poul Magnussen overtog senere herregården Melletgaard (nuværende Hjortspring).
Midt i 1600-tallet overlod en Magnussen-enke sine gårde til sin svoger, og sådan kom Blansgaard til den tyske adelsslægt von Fircks. Søstrene var af von der Wisch-slægten, og gården arvedes af en nevø, Johan von der Wisch.
I 1717 solgte efterkommerne Blansgaard til hertugen på Glücksborg, Philip Ernst. Hans søn var den sidste regerende hertug af Glücksborg, og derefter overgik Blansgaard til Kronen.
Kort efter Kronens overtagelse blev gårdens jorder udstykket i 37 dele til beboere i Ullerup og Blans. Stamparcellen med selve hovedgården blev fra 1869 ejet af familien Thomsen.
En del kan desuden tyde på, at Blansgaard har haft sin egen jurisdiktion, selv under Glücksborg i 1717 og under Kronen i 1779. I 1811 kom godset dog under Sønderborg Amt, og i 1835 blev det en del af Nybøl Herred.
I 2021 ejes herregården af Rasmus Sandberg Kjærgaard.
Hovedbygning
I 1602 stod Magnussen-familiens gård færdig i to grundmurede etager og en øverste sal af bindingsværk. Huset blev senere af og til kaldt Schönleben.
Glücksborghertugen Philip Ernst overtog gården i 1717, og året efter rev han overetagen ned. Han gav bygningen et nyt tag og opsatte sit slægtsvåben.
I 1769 opførte den sidste Glücksborghertug Frederik Vilhelm en ny hovedbygning og i 1787 blev Magnussen-slægtens gamle hus nedrevet. De nye bygninger brændte i 1795, og året efter blev gårdens jord solgt fra i mindre dele.
Den nuværende hovedbygning er bygget i 1876 af Jens Thomsen. Det er en gulstensfløj i blank mur med frontgavl mod gården og halvvalmet tag. Hjørnepilastrene og soklen blev malet grå. En spinkel pilasterportal omgiver hovedindgangen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Frederik Vilhelm byggede i 1769 også nye staldbygninger. Efter branden i 1795 blev der efter udstykningen opført en ny stråtækt lade i træmaterialet bulfjæl. Den stod indtil 1943, men pga. transportproblemer i krigsårene kunne laden desværre ikke blive flyttet til Frilandsmuseet i Sorgenfri.
Hovedbygningen er nu flankeret af to avlsbygninger, hvoraf den ældste stammer fra 1861.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Gribsvad, Frode og Johan Hvidtfeldt: Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. Side 69.
Jørgensen, A. D.: i Sønderjydske Aarbøger 1891. Side 61ff.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Blansgård
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Rasmus Sandberg Kjærgaard
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
