Schackenborg
Gennem elleve generationer blev Schackenborg nedarvet fra far til søn i slægten Schack.
Fra 1978 var Schackenborg i kongefamiliens eje. I 1993 overtog Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Schackenborg og ejede den indtil 2014.
Den nuværende hovedbygning er opført mellem 1662 og 1666 af Hans Schack.
Hovedbygningen fremstår i dag som et hvidkalket, trefløjet anlæg i to etager med grå og gule dekorationer.
Ejerhistorie
Schackenborg hed tidligere Møgeltønderhus, og i 1200-tallet var denne gård ejet af Ribe bispestol. Den sidste biskoppelige lensmand på Møgeltønderhus var Peter Rantzau. Efter Reformationen i 1536 måtte Peter Rantzau overlade gården til Detlef Ahlefeldt, som blev den nye kongelige lensmand. Som alt andet bispegods var Møgeltønderhus overgået til den danske Krone ved Reformationen. I 1573 tiltrådte Bendix Rantzau som lensmand på Møgeltønderhus, og i 1583 købte han tilmed lenet, hvorefter han blev godsets ejer. I 1599 fortrød Bendix Rantzau imidlertid sit køb, og Møgeltønderhus blev atter krongods. I 1658 blev hærens øverstbefalende Hans Schack lensmand over Møgeltønder len.
Ligesom Bendix Rantzau valgte Hans Schack i 1661 at købe Møgeltønderhus. Hans Schack var født i 1609 og opnåede en stor militær karriere. I 1659 blev han feltmarskal, og som belønning for sine store bedrifter blev han i 1660 tilmed udnævnt til rigsfeltherre, præsident i krigskollegiet og medlem af statskollegiet. Hans Schack var således på toppen af sin karriere, da han blev ejer af Møgeltønderhus, som han imidlertid ikke syntes, var storslået nok. I sin tid som ejer af Møgeltønderhus udvidede Hans Schack således sit godstilliggende ved køb samt igangsatte flere byggerier, herunder den nuværende hovedbygning.
I 1671 blev Hans Schack ophøjet i den danske grevestand, hvilket medførte, at han også fik ret til udvide sit gods med henblik på at oprette et grevskab, og i 1673 omdøbte han gården til Schackenborg. Hans Schack nåede dog ikke at opleve grevskabets oprettelse, idet han døde i 1676. Sønnen Otto Didrik Schack arvede sin faders gods. Under Otto Didrik Schacks ejerskab blev grevskabet Schackenborg oprettet i 1676, til trods for, at de nødvendige 2500 tdr. hartkorn, som var betingelsen for, at et gods kunne ophøjes til et grevskab, ikke var nået. Oprettelsen af et grevskabet betød, at godset hverken kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger, men skulle nedarves efter en fastlagt arvefølge.
Ved Otto Didrik Schacks død i 1683 blev Schackenborg overtaget af sønnen Hans Schack. I sin tid som besidder af grevskabet oplevede Hans Schack vanskelige tider for landbruget, hvilket især gik ud over godsets bønder. Også Hans Schack blev efterfulgt af sin søn, men da Otto Didrik Schack endnu var et barn ved sin faders død, overtog moderen formynderskabet. Den danske kong Frederik IV (1671-1730) havde sørget for, at Otto Didrik Schack med tiden kunne indtage en førende stilling i staten. I 1741 døde Otto Didrik Schack imidlertid, da han kun var 31 år gammel. Godset var i hans tid blevet forringet, og under arvingen Hans Schacks ejerskab måtte formynderen for den unge greve med hårdt arbejde begynde at bringe godset tilbage på højkant.
Da Hans Schack blev myndig, fik han hurtigt en stor interesse for Schackenborg, hvilket bl.a. kom til udtryk i store byggearbejder. Desværre var Hans Schacks styring af godset ikke heldig, og i 1768 måtte han anmode om at komme under administration, som efterhånden fik bragt godsets drift på fode igen bl.a. på grund af gennemførelsen af en række reformer. Fra 1786 forestod Hans Henrik Holm godsbestyrelsen, og han blev den, der fik gennemført de store landboreformer på Schackenborg.
I 1856 kom endnu en Hans Schack i besiddelse af Schackenborg, og efter omkring 100 år med mere eller mindre usikker økonomi og tilværelse kom der nye og bedre tider på Schackenborg. Hans Schack var en arbejdsom herre, der med stor iver kæmpede for at skabe fremgang for grevskabet. Omkring 1900 var stort set alle fæstegårde solgt fra, hvilket havde skaffet kapital til godset. Hans Schacks virksomhed blev videreført af sønnen Otto Didrik Schack, der overtog godset ved sin fars død i 1905.
I 1924 overgik grevskabet til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919, hvorefter Otto Didrik Schack fortsatte som ejer af Schackenborg. Ved lensafløsningen blev der betalt en pengesum til staten samt afgivet jord til oprettelse af tre husmandsbrug. Da Otto Didrik Schack døde i 1949 overgik Schackenborg til sønnen Hans Schack. Schackenborg var således blevet nedarvet igennem elleve generationer fra fader til søn. Hans Schack døde barnløs i 1978 og testamenterede Schackenborg som fremtidig bolig for prins Joachim. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ejede Schackenborg indtil 2014, hvor den blev overtaget af Schackenborg Fonden.
Schackenborg i 1921. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Hovedbygning
Det nuværende Schackenborg er bygget på ruinerne af det gamle Møgeltønderhus. Denne middelalderborg var et uregelmæssigt anlæg, der var omgivet af grave og en ringmur. Bygningerne bestod dels af bygninger i grundmur, dels i bindingsværk. Hovedbygningen havde et firkantet tårn. I 1600-tallet var borgen i forfald, og da Hans Schack i 1661 kom i besiddelse af Møgeltønderhus igangsatte han en stor genopbygning af den øde borg.
Hans Schack beholdt borgens placering på det middelalderlige voldsted samt dele af fruerstuerhusets og porthusets murværk. Bygningerne på det nye Schackenborg blev opført som et regulært og symmetrisk anlæg. På tre af siderne på selve slotsholmen blev der opført en vold, der endnu findes betydelige rester af. I 1662 blev fruerstuen og porthuset restaureret og genopbygget, mens det egentlige nybyggeri først gik i gang i 1664. Det gamle fruerstuehus kom til at danne den søndre sidefløj i den nye trefløjede hovedbygning, der er åben mod øst og med to sidefløje i syd og nord. Alle tre fløje er opført i to stokværk. Hovedfløjen adskiller sig dog ved at være lidt højere end de andre fløje, ligesom det også kun er under denne, at en kælder er opført.
Hovedbygningens gavle fremstod ved opførelsen med sandstensafdækninger, der øverst var afsluttet med en trekantsfronton. Ved opførelsen af hovedbygningen fremstod den med blanke, røde stenmure. Hovedindgangen til bygningen findes i hovedfløjens midte, og tidligere fandtes der søjler på den tresidige stentrappe, som bar en balustrade.
Omkring 1730 blev hovedbygningen på Schackenborg istandsat, ligesom den i 1755 undergik en gennemgribende ombygning både udvendigt og indvendigt. Her blev hovedfløjens høje gavle nedtaget og erstattet med valme samtidig med, at der blev opsat tagkviste. Indvendigt blev hovedbygningen udsmykket med flotte lofter og anden billedkunst. Udvendigt blev anlæggets længdeakse yderligere betonet, da hovedfløjens midte fik en bred risalit opdelt med pilastre med ioniske kapitæler forneden og korintiske foroven. Også i midten af 1800-tallet blev hovedbygningen restaureret og igen i 1990'erne.
Hovedbygningen på Schackenborg fremstår således hvidkalket med grå og gule dekorationer. Det helvalmede tag fremstår med glaseret tegl. I midten af de tre fløje findes en brolagt slotsplads, som i øst afgrænses af stenpiller med kæder imellem. Vest og syd for hovedbygningen findes haven på Schackenborg, mens der findes en stor park øst for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1662 opførte Hans Schack en herskabsstald. Bygningen blev opført i to lange længer i en etage med stråtag og høje gavle samt en toetages frontispice midt over den rundbuede port. I 1785 blev den daværende staldlænge erstattet af den nuværende, der er udstyret med tre frontispidser mod gården. Herskabsstalden placerer sig nord for hovedbygningen.
Da bygningsarbejdet med hovedbygningen var færdiggjort, begyndte Hans Schack på opførelsen af den egentlige ladegård med to store længer. I 1771 blev ladegården nedrevet med undtagelse af den nordlige længe, der blev indrettet til stald. I 1891 blev denne stald nedrevet.
Til Schackenborg hører også et porthus, der i 1662 blev istandsat af Hans Schack. Bygningen var oprindeligt ens udformet med herskabsstalden, men er senere udstyret med tegltag. Porthusets gavle og frontispicer er udstyret med sandstensafdækninger. Det placerer sig syd for hovedbygningen ved en bro over graven.
Fredningsstatus 2021: Herskabsstalden og porthuset er fredede.
Kulturmiljø
Allerede under den første Hans Schacks ejerskab blev haven på Schackenborg anlagt. Det var dog først under hans tipoldesøn, Hans Schacks, ejerskab i 1750'erne, at haven blev anlagt i fransk stil.
Haven og parken rummer store lindealléer, og tidligere fandtes der også et ottekantet lysthus. I begyndelsen af 1800-tallet blev haven endnu engang omlagt. Denne gang var det i engelsk stil. På fire sider af haven findes vandfyldte grave.
Litteratur
Engquist, Hans Henrik: "Schackenborg", i: Bygningsarkæologiske Studier 1996.
Iversen, Peter Kr.: "Fra stavnsbåndets tid på Schackenborg, "den onde grevinde" og hendes bønder 1711-1725", i: Sønderjyske årbøger 1988.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Sønderjydsk Månedsskrift:Særnummer med artikler om sønderjyske slotte og herregårde, 1997/4: Schackenborg.
Trap, J.P.: Danmark. København 1965.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Schackenborg
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Tønder
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park ved rundvisninger. Ses fra vej
Ejer
Schackenborg Fonden og Schackenborg Møgeltønder
Herregårdens størrelse
377 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 363 ha, park/have 14 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, jagt/jagtudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021