Rumohrsgaard

Ejerhistorie

Rumohrsgaards ejerforhold kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården hed Søbo. Den første, kendte ejer af gården var Otto Breide, der vist overtog den via sin hustru Anna Fikkesens slægt omkring år 1505. Han ejede 50 gårde, hvoraf de 13 lå på Als. I denne periode lå kun få fæstegårde under Søbo. Det var parrets barnebarn, Anna Breide, der arvede gården, og i 1579 blev hun gift med Ditlef Rumohr, som således blev gårdens nye ejer. Han solgte i år 1600 Søbo til hertug Hans den Yngre, som gav gården sit nuværende navn, Rumohrsgaard.

Hans den Yngre havde købt adskillige gårde og samlet flere sammenhængende godsområder på Als, Sundeved, Ærø og i Nordangel. På Als ejede han bl.a. også Nordborg, Gammelgaard, Rønhave, Sønderborg Ladegaard og Østerholm. Samtidig med, at han opkøbte gårdene, indførte han nemlig også stordrift. Han inddrog mange fæstegårde og øgede hoveriet, dvs. bøndernes ulønnede arbejdspligt, hvilket gjorde ham upopulær blandt lokalbefolkningen. Også præsterne på Als, hvis markgrænser han overtrådte, blev sure på ham.

Efter Hans den Yngres død i 1622 begyndte hans sønner at strides om retten til hans gårde. Selv Christian IV (1577-1648) måtte blande sig i fordelingen, men kunne ikke løse konflikten. Det endte med, at sønnen Alexander overtog Rumohrsgaard mod at opgive sine andre godser. Hans familie sad dog kun på gården indtil den sønderborgske konkurs i 1667, og da blev Rumohrsgaard pantsat til amtmanden i Haderslev, Kai von Ahlefeldt. Han solgte samme år godset videre til hertugen på Augustenborg, Ernst Günther. Det godtog kongen i 1668 på betingelse af, at Kronen forbeholdt sig ret til at indløse pantet. Dette skete ikke før næste generation på Rumohrsgaard, hvor hertug Frederik Vilhelm i 1706 var udenlands, og svigerdatteren Sophie Amalie Ahlefeldt sad alene på gården, som Frederik IV (1671-1730) her besluttede sig for at overtage. Forhandlingerne var strenge, men hun tog til København og fik udsættelse to år. Derefter lykkedes det Frederik Vilhelm at få udsættelse endnu to år, og da kongen kort efter igen blev indblandet i Den Store Nordiske Krig, fik han brug for sine penge andetsteds. Dette betød altså, at augustenborgerne kunne beholde gården.

En senere hertug, Christian August II, interesserede sig meget for sine godser, jagt og hesteopdræt. Efter en tur til England oprettede han et stutteri på Augustenborg Slot, som blev kendt i hele Europa. Årets største begivenhed blev væddeløbene på Rumohrsgaard kobbel ved Ketting, hvor hertugen havde anlagt en bane i 1827. De blev holdt i forbindelse med hertugindens fødselsdag og varede i flere dage.

Godset fortsatte altså med at være i augustenborgernes eje, men kun indtil Treårskrigen (1848-1850), hvor hertugerne på Augustenborg Slot havde valgt side mod den danske konge, og derfor måtte flygte fra deres ejendomme. Også Rumohrsgaard overgik i den forbindelse til den danske Krone.

I de næste årtier blev gården solgt videre uden at blive længe hos hver slægt, og i 1925 købte staten den i tillæg til Konrad Gisbert Wilhelm von Rombergs øvrige besiddelser på Als. Staten begyndte at udstykke gården, dvs. at sælge jorden i mindre dele, og det kom der bl.a. 22 husmandsbrug ud af. Hovedparcellen gik til Iversen-familien i 1930.

Rumohrsgaard er i 2021 ejet af Holger Andreas Iversen, som driver landbrug på gården.