Rønhave

Ejerhistorie

I sin tidligste historie var Rønhave ejet af adelsslægten Holck. I 1535 arvede Henrik Holck Rønhave efter sin faders død samme år. Han var gift med Magdalene Reventlow, og sammen donerede de bl.a. en ny prædikestol til Ulkebøl kirke. Holck forøgede også sit gods med flere fæstegårde primært i området omkring Ulkebøl. I 1589 var slægten Holcks tid på Rønhave imidlertid slut, da Henrik Holcks sønner, Detlef og Anders Holck, valgte at sælge gården videre til Hans Blome.

Allerede året efter valgte Hans Blome at sælge Rønhave videre til Hans den Yngre, der var broder til Frederik II (1534-1588). I 1564 havde Hans den Yngre fået tildelt en tredjedel af kongens besiddelser i hertugdømmerne. Det betød, at han bl.a. fik ejerskabet over Als, Ærø og Sundeved, der alle sammen lå i Slesvig. I forhold til Rønhave nedlagde han bl.a. landsbyen Skovhuse og lagde dens jorder under godset.

Efter Hans den Yngres død i 1622 fulgte Rønhave den sønderborgske linje. Året forinden havde Hans den Yngre besluttet at udstykke sine besiddelser i hertugdømmerne i flere små fyrstedømmer, som blev til hertuglinjerne Ærø, Nordborg, Glücksborg, Plön og Sønderborg. Den sønderborgske linje kom i midten af 1600-tallet i store økonomiske problemer og gik konkurs i 1667. Allerede i 1653 var Rønhave blevet givet i pant til Anna Rantzau, da hertuginde Anna af Sønderborg ikke kunne tilbagebetale et lån.

Ved konkursen i 1667 overgik ejerskabet over Rønhave til Kronen. Gården var herefter krongods under Sønderborg Amt indtil 1746, hvor Christian VI (1699-1746) skænkede gården til hertug Christian August af Augustenborg. Han døde dog i 1754, hvorefter Kronen igen overtog gården. I 1764 overtog Christian Augusts søn, hertug Frederik Christian, så Rønhave og flere andre gårde. Handlen var en del af en række komplicerede transaktioner, hvor Frederik Christian bl.a. afgav sine krav på de besiddelser, han havde i Glücksborg og Plön.

Efter Treårskrigen, der varede fra 1848 til 1850, overtog Kronen igen Rønhave i 1852. Treårskrigen, der blev udkæmpet mellem slesvig-holstenere og den danske stat, begyndte som et krav om de to hertugdømmers løsrivelse fra kongeriget Danmark. Samtidig ønskede nationalliberale i Danmark, at Slesvig skulle integreres i Danmark, mens man var klar til at give afkald på Holsten. Enden på krigen blev status quo, da stormagterne underskrev London-protokollen i 1852, hvor det blev fastlagt, at Danmark stadig havde herredømmet over hertugdømmerne, men at de ikke måtte sluttes sammen med Danmark eller hinanden.

Hertugerne af Augustenborg havde støttet den slesvig-holstenske sag og måtte tidligt flygte fra Augustenborg Slot. I forbindelse med fredsslutningen måtte augustenborgerne afgive alle deres besiddelser i hertugdømmerne, deriblandt Rønhave, mod en kontant kompensation. Familien flyttede derefter til deres godser i Tyskland.

Den danske stat begyndte snart at afhænde de augustenborgske godser. Rønhave blev solgt i 1855. Under krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) blev danske soldater indkvarteret på herregården. Kort efter krigen overgik herregården til tyske ejere. I 1904 købte den preussiske regering Rønhave, som de brugte som domænegård. I forbindelse med Genforeningen af Sønderjylland og Danmark i 1920 blev gården overtaget af den danske stat, som herefter udstykkede 27 husmandsbrug på gårdens areal mellem 1925 og 1926. Den danske stat ejede fortsat hovedparcellen med Rønhave frem til 2003, hvor den primært blev brugt som forsøgsstation.

I 2003 overtog Marianne og Hans Iversen gården, som bl.a. udlejes til arrangementer og ferielejligheder.