Ladegaard
Ladegaard var frem til 1725 i slægten Ahlefeldts eje og fungerede som avlsgård under Søgaard.
Under Anden Verdenskrig var Ladegaard i en kort periode konfiskeret af den tyske besættelsesmagt.
Hovedbygningen stammer fra sidste halvdel af 1700-tallet og fremstår som en langstrakt, hvidkalket længe i grundmur på en høj kampestenssokkel.
Under et luftslag over Sønderjylland i forbindelse med Anden Verdenskrig nedbrændte en af avlsbygningerne.
Ejerhistorie
Ladegaard hørte igennem store dele af sin levetid under herregården Søgaard, der lå syd for landsbyen Vårbjerg. I 1543 lå der i byen Vårbjerg ni gårde, men seks år senere blev den nye gård, på det tidspunkt kaldet Nyladegaard, opført. I de følgende hundrede år blev store dele af Vårbjergs marker lagt under Ladegaard, der herefter blev betegnelsen for selve landsbyen.
Ladegaard hørte altså under herregården Søgaard, der frem til 1725 var i slægten Ahlefeldts eje. Under deres ejerskab var godset blandt hertugdømmet Slesvigs største. Den sidste ejer fra slægten var Carl Ahlefeldt. Han havde foruden sit store gods, der primært var samlet omkring hertugdømmet Slesvig, også besiddelser i Holsten og i kongeriget Danmark. Alligevel var han i økonomiske vanskeligheder og var ved sin død i 1722 gået konkurs.
Efter slægten Ahlefeldts tid på Søgaard var forbi, blev gården solgt på auktion i 1725. Ligesom Søgaards andre avlsgårde var også Ladegaard bortforpagtet, men blev på auktionen solgt fra Søgaard. Dermed var de to gårdes fælles ejerhistorie forbi. I auktionspapirerne blev det nævnt, at der på Ladegaard bl.a. var en ret stor besætning af ungkvæg og køer, hvilket antyder, at Ladegaard har været drevet som mejerigård.
Den nye ejer var Johan Nissen, der var gift med Augusta Elisabeth Poulsen. Hun overtog allerede ejerskabet over Ladegaard i 1729, da Nissen døde. Hun giftede sig senere med Otto Hinr, der dog allerede døde i 1737, hvorefter Augusta Elisabeth Poulsen sad på gården frem til sin død i 1747. I 1748 blev Ladegaard dog stillet på offentlig auktion, da ingen af Augusta Elisabeth Poulsens børn ønskede at beholde den.
Den nye ejer af Ladegaard var Hans Petersen, der havde arbejdet sig op som forpagter. De talrige kongelige og hertugelige avlsgårde i Nordslesvig gav store muligheder for dygtige forpagtere. Med købet af Ladegaard opnåede Hans Petersen selv at blive herregårdsejer. Han døde først i 1774, men afgav allerede ejerskabet over Ladegaard til sin søn, Andreas Petersen, omkring 1760.
Andreas Petersen blev af egnens beboere betragtet som en gal og hård mand. Han plagede bl.a. sine bønder med hoveri, altså bøndernes pligtarbejde over for herremanden. I Tumbøl erhvervede han en stor mængde gårde og krævede efterfølgende, at bønderne på gårdene udførte hoveri på Ladegaard. De modsatte sig dog hans ordre, og sagen gik derefter til overretten på Gottorp, hvor de fik medhold i deres klage, da man fandt hoveriet utåleligt.
Andreas Petersen var samtidig i økonomiske problemer. Derfor måtte han i løbet af 1760'erne bortsælge en del af Ladegaards jord. Samtidig tilbagekøbte en del af bønderne i Tumbøl deres gårde. Endelig valgte Andreas Petersen at sælge Ladegaard til sin bror, Søncke Ludewig Petersen.
Søncke Ludewig Petersen havde tidligere været i dansk militærtjeneste, hvor han bl.a. blev udnævnt til kaptajn. På Ladegaard fortsatte han dog, hvor broderen havde sluppet. Flere gårde blev bortsolgt, og i 1781 blev en del af gårdens jorder udstykket. Livet som godsejer passede ikke Søncke Ludewig Petersen alt for godt, og derfor solgte han omkring 1790 Ladegaard videre til sin fætter, Andreas Petræus.
I 1811 overtog Hans Christopher Ohlsen Ladegaard. Han fik ejerskabet via sit ægteskab med Birgitta Petræus, der var barnebarn til Andreas Petræus. Ladegaard blev i slægten Ohlsens eje i de næste tre generationer. I 1905 solgte Julius Ohlsen gården videre til det kongelige klosterkammer i Hannover. Sønderjylland var efter krigen i 1864 blevet en del af Tyskland. Julius Ohlsen overtog dog selve forpagtningen af gården efter klosterkammerets overtagelse.
I 1919, året efter Første Verdenskrigs afslutning men inden Genforeningen af Sønderjylland og Danmark, overtog Julius Ohlsen igen Ladegaard fra de tyske ejere.
Ladegaard var dog ikke helt færdig med at være på tyske hænder. I 1945, hvor Anden Verdenskrig var ved sin afslutning, blev gården konfiskeret af den tyske besættelsesmagt. Ladegaard var på det tidspunkt ejet af J. P. Jessen og A. Lubrecht, som ved krigens afslutning samme år fik gården tilbage.
Ladegaard er i 2021 ejet af Hans Christian Kirk Lilleør.
Hovedbygning
Hovedbygningen er opført i ca. 1770. Den fremstår som en langstrakt, hvidkalket bygning, der er opført i grundmur på en høj kampestenssokkel. Taget er af tegl, men var tidligere stråtækt. Over bygningens fladbuede indgange er der valmede kviste. Ud mod haven og den tilhørende dam er der i nyere tid indsat store vinduer, mens de gamle småsprossede vinduer er bevarede ud mod gårdspladsen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Andre bygninger
I 1906 blev en stor avlsbygning i gule sten opført. Den nedbrændte dog under Anden Verdenskrig natten mellem d. 18. og 19. august 1942. Her fandt et luftslag sted over store dele af Sønderjylland, hvilket altså gik hårdt ud over Ladegaards bygninger. Umiddelbart efter blev avlsbygningen dog genopført, hvor dele af det gamle murværk bl.a. blev anvendt.
Syd for hovedbygningen ligger der også en gammel bindingsværkslænge.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Fausbøll, J: Minder fra Sundeved og Felsted Sogn. 1914.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ladegård
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hans Chr. Kirk Lilleør
Herregårdens størrelse
87 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 87 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021