Grøngrøft

Ejerhistorie

Grøngrøft blev formentlig dannet ud fra markerne af nedlagte bondegårde i landsbyen Vaarbjerg. I midten af 1500-tallet nævnes det, at der i landsbyen lå otte gårde.

I 1535 indgik de to brødre Gregers og Frantz Ahlefeldt en overenskomst om deling af slægtens besiddelser. Under herregården Søgaard lå bl.a. en 'mark' med navn Grøngrøft, som deltes mellem brødrene. I 1569 lå her angiveligt to gårde, den ene bygget af Frantz Ahlefeldt, den anden af Gregers Ahlefeldts enke. Disse blev angiveligt lagt sammen med jorderne fra Vaarbjerg, hvorved Grøngrøft etableredes som en avlsgård under Søgaard. En avlsgård var en selvstændig herregård, som havde tilhørende fæstegårde, lå under et større gods og blev drevet af forpagtere eller forvaltere.

I 1600-tallet var Grøngrøft stadig i slægten Ahlefeldts eje. Gården indgik i et godsfællesskab, der talte talrige herregård i Sønderjylland. Frederik Ahlefeldt brugte primært sit liv i diplomatiets tjeneste. Senere blev han statholder i København for til sidst i 1676 at blive udnævnt til storkansler. Denne titel blev brugt efter enevældens indførelse i 1660, hvor det danske og tyske kancelli blev slået sammen, hvorefter lederen af begge kancellier fik titel af storkansler - en slags førsteminister. Frederik Ahlefeldt døde i 1686, hvorefter sønnen Frederik Ahlefeldt overtog den store samling af godser. Ved hans død i 1708 havde godset dog økonomiske problemer, da det overgik til broderen Carl Ahlefeldt.

Carl Ahlefeldt spillede lige som sin far en stor rolle under enevælden. Allerede fra de unge år var han tæt knyttet til kongehuset, hvor han bl.a. fulgte kronprins Frederik på en lang udlandsrejse i slutningen af 1600-tallet. Da Frederik IV (1671-1730) overtog tronen i 1699, blev Ahlefeldt en af kongens betroede personer. Senere blev han udnævnt til statholder over Slesvig og Holsten, en stilling, han bestred til sin død i 1722.

På trods af sine høje stillinger og store besiddelser lykkedes det ikke Carl Ahlefeldt at rette økonomien op. Da han døde i 1722, blev han samtidig erklæret konkurs. For Grøngrøft betød det, at tiden med Ahlefeldt'erne på gården var forbi. Gården blev i 1725 solgt videre til Asmus Paulsen.

Igennem resten af 1700-tallet og hele 1800-tallet var Grøngrøft ejet af primært slægterne Boysen og Bachmann.

I 1935 blev Grøngrøft købt af den tyske skibsreder Poul Rickmers, og gården var derfor i tysk eje under hele Anden Verdenskrig. Efter krigen konfiskerede Staten Grøngrøft som tysk ejendom. I 1953 åbnede drengehjemmet Grøngrøft Fredehjem.

Senere har Grøngrøft været anvendt som skolehjem og asylcenter. I 2007 købte Jens Nyland Grøngrøft og foretog en omfattende restaurering, hvorefter han gav det navnet Grøngrøft Slot.

I 2021 ejes Grøngrøft af Ulla Villumsen og Ralf Ole Villumsen.