Herregårde i Midtjylland
I Midtjylland er der 73 herregårde.* De er placeret i et landskab præget af stor variation fra vest mod øst. Mod øst ligger herregårdene tæt, og her har det bakkede morænelandskab givet gode mulighed for kornproduktion. Anderledes har det været på de store hedearealer, der har præget de midtjyske områder mod vest. Her gjorde den tørre og ofte sandede jord opdyrkning af jorden besværlig, og de relativt få herregårde her har måttet udnytte landskabets ressourcer på anden vis.
Især i Salling er der flere eksempler herregårde, der endnu i dag har betydelige bygningselementer fra middelalderen. Længere mod øst sætter herregårde med bygninger fra senere perioder deres præg.
Middelalder (1050-1536)
Mange danske herregårde har rod i middelalderen, men på landsplan har langt de fleste ingen spor tilbage derfra og er i stedet produkter af forskellige periodens byggestil og byggelyst. Imidlertid er der i Midtjylland flere eksempler på herregårde med bygninger fra middelalderen.
Spøttrup. Foto: Bent Olsen.
Spøttrup ligger i det sydvestlige Salling og blev opført som bispeborg omkring år 1500. På trods af de mange, skiftende ejere efter reformationen i 1536 og senere ombygninger, er det i dag er en af de bedst bevarede middelalderborge i Danmark. I Salling ligger også Østergaard fra omkring år 1500. Mellem Viborg og Silkeborg ligger Aunsbjerg, hvoraf en del af hovedbygningen stammer fra et trefløjet anlæg i bindingsværk fra 1538, der sidenhen blev reduceret.
En række herregårde fra midten af 1500-tallet blev opført i middelalderens sengotik, mens man i andre dele af landet var begyndt at opføre herregårde efter renæssancens idealer. Den sene gotik ses på Jungetgaard fra 1548 og på Krabbesholm ved Skive fra omkring 1555. Lerkenfeld nord for Viborg fra 1540’erne og 1550’erne har også et middelalderligt udtryk.
Tjele ligger øst for Viborg og består bl.a. af et stenhus fra den sene middelalder. Ørslev Kloster var i middelalderen et nonnekloster, men kun kirken i herregårdens nordfløj forblev urørt ved en ombygning i 1700-tallet.
Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
1500- og 1600-tallet var en storhedstid for adelen, der besad stor politisk magt og økonomisk velstand. Adelen var endnu en krigerstand, der skulle beskytte landet ved krig, men herregårdene blev nu forandret fra at være middelalderlige forsvarsborge til pragtboliger under renæssancen.
Ulstrup. Foto: Bent Olsen.
Ulstrup ligger langs Gudenåen øst for Bjerringbro og blev opført i renæssancens karakteristiske røde mursten. Bag opførelsen stod slægten Skeel, der ejede store godsbesiddelser i det midt- og østjyske.
Lynderupgaard, der ligger ud til Hjarbæk Fjord er et firfløjet renæssanceanlæg i bindingsværk fra midten af 1500-tallet. Marsvinslund syd for Viborg er også i bindingsværk og er opført i midten af 1600-tallet med ombygninger i 1700-tallet.
Nordøst for Skive ligger Staarupgaard opført i 1554. I det vestlige Salling ligger herregården Kaas fra 1635.
Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Enevældens indførelse i 1660 betød store forandringer for landets herregårde og deres ejere. Hvor de før havde været forbeholdt den eksklusive adelstand, kunne alle nu i princippet eje jord. Borgerskabet gjorde nu sit indtog på de danske herregårde.
Bidstrup. Foto: Karina Beck.
Bidstrup ligger nær Langå og har en hovedbygning fra midten af 1700-tallet. I forlængelse af det trefløjede anlæg ligger avlsgården og udgør tilsammen et af velbevaret herregårdsanlæg fra barokken. Hovedbygningen blev opført af købmanden og godsejeren Gehrdt de Lichtenberg.
Stensballegaard ved Horsens er opført i 1690’erne og er blandt de tidlige bygninger opført i barokstil. Nord for Silkeborg ligger Palstrup, mens herregården Viskum ligger øst for Viborg. Bustrup og Eskær ligger i Salling.
Tyrrestrup ved Horsens, Sejlgaard ved Silkeborg og Holmgaard ved Viborg er alle fra 1700-tallet og opført i bindingsværk.
Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Den yngre enevælde er for herregårdenes vedkommende især kendetegnet ved de omfattende landboreformer, der fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet og bedst kendt med stavnsbåndets ophævelse i 1788. Perioden var også en økonomisk opgangstid, der satte gang i en ny bølge af herregårdsbyggeri.
Hald. Foto: Bent Olsen.
Hald kendes fra middelalderen og var efter middelalderen centrum for Hald Len. Gennem tiden har Hald haft fem forskellige placering, og Halds hovedbygning i dag, der er fra 1789, var oprindeligt tænkt som en portfløj med gennemkørsel til en ældre hovedbygning.
Fussingø ligger mellem Viborg og Randers. Den klassicistiske hovedbygning blev opført omkring 1790 til fordel for en ældre renæssancebygning fra midten af 1500-tallet.
Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Med Grundloven forsvandt langt de fleste privilegier, der havde været bundet til titler, rang og adelsskaber, der havde været kendetegnet enevældens samfund. På trods af det oplevede godsejerne på de danske herregårde en opgangstid i sidste halvdel af 1800-tallet. Det var gode tider for landbruget, og godsejerne sad på den politiske magt. En herskabelig livsførelse blev udfoldet på de i mange tilfælde ombyggede herregårde efter historicismens idealer.
Foto: Frijsenborg og Wedellsborg.
Frijsenborg, der ligger ved Hammel, var i sidste halvdel laf 1800-tallet både centrum for et succesfuldt landbrug og et rigt selskabsliv. I perioden var flere ejere desuden aktive politikere. Som led i opblomstringen blev hovedbygningen ombygget i 1862-67.
Herschendsgave ved Skanderborg er fra 1860’erne og Kalbygaard nord for Ry fra begyndelsen af 1900-tallet. Hagsholm mellem Silkeborg og Randers er fra samme periode.
Hostrup i Salling er egentlig et barokanlæg, men blev ombygget og udstyret med renæssancegavle i 1881.
Ormstrup syd for Bjerringbro fik opført sin hovedbygning i 1867, men har siden 1999 gennemgået en totalrenovering og omfattende ombygninger.
Herregårde i Midtjylland
Allinggaard, Asmildkloster, Astrup, Aunsbjerg, Bidstrup, Bjerre, Bustrup, Eskær (Midtjylland), Frijsenborg, Frijsendal, Fussingø, Grinderslev Kloster, Hagsholm, Hald, Hanstedgaard, Hegnet, Herschendsgave, Hersomgaard, Himmestrup, Holmgaard, Hostrup, Julianelyst, Jungetgaard, Kalbygaard, Karmark, Kjeldgaard, Korsøgaard, Krabbesholm (Jylland), Kærgaardsholm, Kaas, Lerkenfeld, Lundgaard (Midtjylland), Lynderupgaard, Løndal, Marsvinslund, Mattrup, Nissumgaard, Ny Skivehus, Nørgaard (Midtjylland), Ormstrup, Palstrup, Randrup (Midtjylland), Rask, Restrup, Rye Nørskov, Sejlgaard, Serridslevgaard, Silkeborg, Skjern, Sophiendal, Spøttrup, Steensballegaard, Strandet, Staarupgaard, Søbygaard (Jylland), Sødal, Tamdrup Bisgaard, Tammestrup, Tjele, Tvilumgaard, Tyrrestrup, Taarupgaard, Ulstrup (Midtjylland), Urup, Vinderslevgaard, Vindum Overgaard, Vingegaard, Viskum, Vaabensholm, Ørslev Kloster, Østergaard (Favrskov), Østergaard (Salling)
*Midtjylland forstås som de gamle amter Viborg og Skanderborg.
Videre læsning:
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Jylland. 2018.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972