Tyrrestrup
Tyrrestrup var ejet af Galt-slægten i mere end 150 år.
Tyrrestrup er bygget på fundamentet af et anlæg fra 1500-tallet.
Den nuværende hovedbygning ligger på et stort voldsted, der blev anlagt på Peder Ebbesens tid.
Ejerhistorie
Første gang Tyrrestrup blev nævnt var i kilder fra 1438, hvor gården blev ejet af adelsmanden Anders Hop. Omkring 1500 blev gården ejet af adelsslægten Galt, og Tyrrestrup forblev i slægtens eje frem til omkring 1630.
Blandt de mest berømte ejere fra denne periode var Peder Ebbesen Galt. Under Grevens Fejde (1534-1536) havde Peder Ebbesen en fremtrædende rolle, idet han sammen med Ove Lunge ledede forsvaret af Randers i 1534, og i 1542 blev Ebbesen valgt ind i rigsrådet, hvor han dog ikke synes at have spillet nogen aktiv rolle.
Peder Ebbesen var meget upopulær blandt sine bønder, og utallige var tilsyneladende historierne og sagnene om hans overgreb - ikke mindst mod kirkerne. Han rev ifølge historierne 18 kirker ned, hvilket antageligt var den direkte årsag til, at kisten ved Peder Ebbesens begravelse i 1548 efter sigende var tom; Djævlen havde hentet ham pga. hans mange onde gerninger.
Mange godsejere havde i perioden såkaldt patronatsret over kirkerne på deres gods, dvs. godsejeren overtog kirkerne og deres indtægter og fik ret til at udnævne de tilknyttede præster. Til gengæld påhvilede det godsejeren at vedligeholde kirkerne. Var vedligeholdelsesudgifterne høje eller indtægterne lave, kunne der for godsejeren være en meget konkret økonomisk årsag til at nedrive kirkerne, og Peder Ebbesen var ikke den eneste godsejer, der blev anklaget for at nedrive godsets kirker.
I begyndelsen af 1600-tallet solgte Peder Ebbensens efterkommere Tyrrestrup på grund af gæld, og efter gården i en tid havde tilhørt medlemmer af den skånske adelsslægt Laxmand, blev gården i 1668 overtaget af den velhavende finansmand Henrik Müller. Henrik Müller samlede store jordtilliggender omkring Tyrrestrup, og hans sønnesøn, Christian Carl Müller, der overtog gården i 1692, fortsatte Henrik Müllers bestræbelser og udvidede godset betragteligt.
Efter Christian Carl Müllers død blev gården i 1736 købt af Hans Christensen Juul, der som sine forgængere udvidede Tyrrestrups besiddelser betragteligt. Hans Christensen Juul testamenterede Tyrrestrup til sin datter Cecilie Marie Juul, der var gift med kammerråd Ole Johan Søltoft.
I familien Søltofts ejertid gennemgik Tyrrestrup en rivende udvikling. Frasalget af fæstegods blev indledt under Ole Johan Søltoft, og sønnen Christian Søltoft gennemførte denne proces. Barnebarnet, der også hed Ole Johan Søltoft, gennemførte en række reformer af driften og indførte bl.a. det moderne mejeribrug på gården.
Tyrrestrup blev i Søltoft-slægtens eje frem til 1914 hvor Viggo Søltoft solgte gården til L.P. Horn. Horn solgte avlsgården og godsets jord til Statens Jordlovsudvalg i 1936.
I 2021 er Tyrrestrup ejet af Jens O. J. Harder.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Under det nuværende Tyrrestrup ses rester efter Peder Ebbesen Galts hovedbygning fra 1540. Kældermurene i sydfløjen består af tilhugne granitkvadre, og der findes endnu spor af skydehuller.
Den nuværende hvidkalkede hovedbygning blev opført 1720-21 af Christian Carl Müller. Den trefløjede hovedbygning består af to lavere fløje i nord og øst samt en længere og større hovedfløj - alle i bindingsværk. De to sidefløje har begge indgangspartier der er fremhævet af trekantsgavle. Midterfløjens indgangsparti fremhæves af en enkel frontspids.
I 1810 blev Tyrrestrup endnu engang renoveret, hovedsageligt indvendigt.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I midten af 1700-tallet blev det gamle avlsanlæg revet ned, og nye samt større bygninger blev opført. Da Tyrrestrup blev solgt til Statens Jordlovsudvalg i 1936 blev alle avlsbygninger revet ned.
Kulturmiljø
Tyrrestrup ligger på et voldsted fra 1540. Rundt om hovedbygningen var i middelalderen vandfyldte grave på alle fire sider. Sidst i 1800-tallet blev den østre og nordre grav kastet til. I dag er der stadig vand syd og vest for Tyrrestrup. Mod vest er en bro over vandgraven.
I Tyrrestrups store have findes en kastanjeallé der blev anlagt i 1861.
I 1976 omlagde C. Th. Sørensen Tyrrestrups have.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tyrrestrup
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens O. J. Harder
Herregårdens størrelse
309 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 173 ha, eng 22 ha, skov 106 ha, mose 3 ha, park/have 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Søvind
Ejer
Viggo Søltoft
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
256500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 45 kalve, 4 tyre, 21 heste. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 karl(e), 6 pige(r), 10 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Søvind
Ejer
Pro. Ole Johan Søltoft
Herregårdens størrelse
38.27 htk
Skovskyld
3.91 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
15.27 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
7.73 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Søvind
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
38.09 htk
Skovskyld
3.92 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
83.75 htk
Fæstegods
211.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 223
