Hald

Ejerhistorie

Ludvig Albertsen Eberstein, som var marsk og dermed landets øverstbefalende, var Halds første navngivne ejer. I 1328 efterlod han Hald til sine børn Margrethe Ludvigsdatter Eberstein og Peder Ludvigsen Eberstein. Margrethe solgte kort efter sin part til broren, hvilket først blev kongeligt stadfæstet i 1346. Forinden havde Peder dog pantsat gården til Niels Bugge, som i 1346 købte Hald.

Niels Bugge var en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Han ejede flere jyske herregårde, men var særligt knyttet til Hald. Flere lokale folkeviser berettede om Bugges tid på Hald: Blandt andet om den jyske adels opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375), som Bugge førte an.

Valdemar Atterdag belejrede Hald, men var ikke i stand til at indtage borgen. Ved Danehoffet, en rigsforsamling af rigets vigtigste mænd, blev de to parter forsonet i 1354. Kort efter udbrød der dog igen uro, og Bugge blev dræbt efter et forgæves forsøg på at nå til enighed med kongen. Hvorvidt kongen havde arrangeret dette, vides ikke. Dog kom de af Middelfarts beboere, der boede i samme område som gerningsmændene, til at betale årlige blodpenge - såkaldte Buggespenge - som hæftelse for mordet. Denne betaling blev først ophævet i 1874!

Bugges datter, Lisbeth Nielsdatter, var gift med Godskalk Skarpenberg, en tysk adelsmand, som havde tjent den svenske kong Magnus. Skarpenberg overtog ved giftemålet Hald, som han kort tid efter solgte til Valdemar Atterdag.

Fra en gang i 1370'erne og frem til 1387 var Hald et såkaldt pantelen, fordi Kronen havde pantsat lenet til adelsmanden Timme Limbek, der var lensmand på gården. I 1387 indløste Margrethe I (1353-1412) pantet, og overdrog efterfølgende Hald til Viborg Bispestol på den betingelse, at borgen skulle nedbrydes, og materialerne anvendes til domkirkens bygning, ligesom hun krævede at der skulle afholdes en årlig messe for hende og hendes forældres sjæle i kirken.

Bisp Jørgen Friis opførte i første halvdel af 1500-tallet en ny borg på Hald, hvor han boede efter han i 1529 havde lagt bispedømmets store gods ind under Hald. Allerede fra midten af 1525 blev den katolske kirke i Viborg udfordret af Hans Tausen, der i denne periode opholdt sig i byens fængsel.

Ved Reformationen i 1536 overgik Hald til Kronen og blev et kongeligt Len. Hald fik status som hovedlen, dvs. det blev et lokaladministrativt center for krongodset i flere af de omkringliggende herreder. Hald blev et såkaldt regnskabslen, dvs. at lensmændene modtog løn for deres arbejde med at administrere lenet, men at alle lenets indtægter tilfaldt Kronen. Mellem 1536 og 1664 var nogen af landets største adelsmænd lensmænd på Hald, og posten som lensmand - og de medfølgende indtægter - har altså været betragtelige. Flere kongebreve er i perioden udfærdiget på Hald, der altså har haft hyppige kongelige besøg. De tilknyttede skove har været tiltrækkende for ikke mindst den jagtglade Frederik II (1534-1588).

I 1664 overdrog Frederik III (1609-1670) Hald til de to hollandske jøder, brødrene Jacob Isak og Samuel de Lima. Brødrene stammede fra en stor handelsfamilie og var blandt Kronens største kreditorer, hvilket var baggrunden for at de modtog Hald. Brødrene syntes dog at have levet over evne. I hvert fald fik de selv økonomiske problemer og måtte sælge af Halds jordegods. Samuels enke, Rachel, overtog de økonomiske problemer og solgte i 1703 Hald til generalmajor Gregers Daa.

Daa opførte en ny hovedbygning, men forblev dog ikke længe på Hald. I 1709 indtrådte Danmark i Den Store Nordiske Krig (1709-20), og året efter udnævntes Daa til generalmajor i rytteriet. Ved slaget i nordtyske Gadebusch blev han fatalt såret, og han blev slægtens sidste mand. Daas hustru var allerede død, og Hald overgik derfor til hendes søn fra et tidligere ægteskab, Ove Henrik Juel-Rysensteen.

Landsdommeren Frederik Schinkel købte Hald i 1750. Schinkels familieliv kendes fra Steen Steensen Blichers noveller, hvor datteren Charlotte Schinkel optræder i novellen "Eneste Barn". Blicher traf Charlotte Schinkel på sin onkels herregård Aunsbjerg. Hun var blevet sendt hertil, fordi hun mod forældrenes vilje var forelsket i den unge officer, Martinus Braem.

I 1789 opførte Schinkel nye bygninger på Hald, men kun fem år senere døde han, og Hald tilfaldt Charlotte og Braem, som hun trods sin fars modstand havde giftet sig med. I 1796 fik parret kongelig bevilling til at frasælge fæstegodset uden tab af hovedgårdsfriheden, bl.a. skattefrihed.

I 1798 købte den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg Hald. Høegh-Guldberg havde været statsminister under Christian VII (1749-1808), men hans konservative politik havde gjort ham upopulær hos kronprinsen, den senere Frederik VI (1768-1839). Efter kronprinsen havde overtaget regeringsmagten blev Høegh-Guldberg udnævnt til stiftsamtmand i Aarhus. Guldbergs arvinger solgte efter hans død i 1808 Hald til landsdommer Henrik Muhle Hoff, og dele af bøndergodset blev udstykket.

Gården skiftede i første halvdel af 1800-tallet hyppigt ejer, men i 1851 købte Frederik Anton Monrad Krabbe

Hald, som forblev i slægtens eje i knap 70 år. Sønnen Christoffer Krabbe var politiker og en af de ivrigste tilhængere af Grundloven af 1849. Han var en god ven af Grundtvig og fungerede som formand for folketinget i adskillige år. Hans barnebarn, Aage Krabbe, solgte Hald i 1918, hvilket blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifte og frasalg af jord.

M. Mikkelsen købte Hald i 1943 men på grund af lovændringer i forbindelse med Anden Verdenskrig kunne han ikke få skøde derpå. I 1944 solgte Mikkelsen derfor Hald til en entreprenør ved navn Kristensen. Skødet blev udstedt til faren, Thomas C. Kristensen, men familien måtte ikke desto mindre afstå Hald efter krigen, da Kristensen blev stævnet af staten på grund af værnemageri, dvs. samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

Hovedbygningen blev udlejet til Danmarks Internationale Studenterkomité, som i 1951 åbnede Internationalt Studentercenter Hald. I 1974 overtog den Selvejende Institution Hald herregården med det formål at sikre den fredede hovedgård som et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingssted.

Siden 2002 har Det Danske Forfatter- og Oversættercenter med støtte fra Viborg Kommune og Kulturministeriet drevet Hald Hovedgaard som en litteratur- og kulturinstitution. Forfattere, oversættere m.fl. tilbydes gratis arbejdsophold på Hald, der siden 1948 har været ejet af Skov- og Naturstyrelsen. 

Hald i 1938. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.