Hagsholm
Hagsholm er oprettet i 1500-tallet, men den ældste hovedbygning er ikke bevaret.
Fra 1672 hørte Hagsholm under grevskabet Frijsenborg.
Rester af den tidligere hovedbygning - nedrevet 1765 - ses på et velbevaret voldsted vest for Hagsholm.
Den nuværende hovedbygning er fra 1909.
Ejerhistorie
Hagsholm er første gang nævnt i 1500-tallet, da den tilhørte Vesteni'erne. Herefter kom Hagsholm til Parsberg-slægten, hvor den nedarvedes, indtil den i 1662 blev købt af Mogens Friis. Han købte også omkring 40 af fæstegårdene, og Hagsholm kom til at indgå i oprettelsen grevskabet Frijsenborg i 1672.
Hagsholm blev dog nedlagt som herregård i midten af 1700-tallet, hvor bygningerne blev nedrevet, og jorderne i stedet blev oprettet som seks fæstegårde, der lå under andre herregårde. Først i 1890 blev gården igen samlet som en stor avlsgård under Frijsenborg, og der blev opført nye bygninger.
I 1919 blev lensafløsningsloven gennemført. Loven bestemte, at grevskaber (samt baronier og stamhuse) skulle overgå til fri ejendom med en afgift til staten, og samtidig skulle en tredjedel af jorden afstås til udstykning (mod erstatning). I 1925 overgik grevskabet Frijsenborg til fri ejendom, og bl.a. Hagsholm måtte afstå næsten 240 hektar jord til staten. Det areal blev delt op i 28 selvstændige husmandsbrug og en tillægsparcel.
Hovedparcellen med bygninger blev solgt til Hagsholms hidtidige forpagter, N.J. Jensen, som to år senere solgte den videre til E. Obel. Gården er fortsat i Obel-slægtens eje i 2021.
Hovedbygning
Lidt sydøst for gården ligger et voldsted, hvor renæssancetidens Hagsholm oprindeligt lå. Det er en kvadratisk borgplads på 60 x 60 meter, der har været omgivet af en 20-24 meter bred grav, som dog nu er udtørret. Den gamle gård, der lå her, var opført i slutningen af 1500-tallet, og man kan stadig se fundamenterne af det gamle bygningskompleks. Sydfløjen ser ud til at have haft et rundt hjørnetårn i sydvest og et trappetårn mod gården. Man kom tilsyneladende ind i gården over en dæmning i nordgraven, og der har nok gået en bro igennem nordfløjen. I pladsens østlige ende har man fundet et kælderrum med mure af munkesten og små klinker.
Den gamle hovedbygning skulle ifølge sin indskrift være bygget i 1594 af Manderup Parsberg. I dokumenter fra 1675 og 1690 kan man se, at det østlige hus skal have rummet fruerstuen, det sydlige en lejlighed, det nordlige kapel og port, mens den vestlige fløj skal have været riddersal. Salen kom man til gennem et trappetårn med blytækt spir.
I 1765 blev bygningerne revet ned og Hagsholm nedlagt som herregård. I 1890 blev gårdens jorder dog samlet igen, men først i 1909 opførtes nye bygninger.
Hagsholms bygninger fra 1909 er grundmurede med høj kælder, gennemgående frontgavl og cementstenstag. Desuden er der en stor, lukket veranda, der ligger mod haven mod syd.
Hovedbygningen er renoveret i 1941.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
De fire store avlsbygninger ligger nord for hovedbygningen. Alle fire længer er sammenbyggede, og man kan køre igennem porte i nord- og sydfløjen.
Spor i terrænet nord for det gamle voldsted er sandsynligvis fra den gamle avlsgård.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Godsejeren på Hagsholm Manderup Parsberg forærede Houlbjerg kirke en altertavle med hans og hustruens våben i 1598. Navnevåbnene kan også ses på alterstagerne, prædikestolen og de øverste stolerækker.
Syd for Hagsholm ligger 11 høje, deriblandt de tre Gejlbjerghøje, hvoraf især den ene er anselig.
Hagsholm lå indtil 1924 under et af landets største godser, Frijsenborg.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Haxholm
Region og kommune
Midtjylland - Favrskov
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Anders Christen Obel
Herregårdens størrelse
290 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 231 ha, eng 44 ha, skov 15 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Houlbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
4.71 htk
Skovskyld
0.40 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er under Frijsenborg.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 449
