Palstrup
Palstrup tilhørte i slutningen af 1400-tallet det velhavende Tvilum Kloster.
Palstrup var oprindeligt en ladegård under klostret.
Palstrup fik først sin nuværende placering mellem 1641 og 1661.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1730'erne af arkitekterne Johan G. Hödrich og Nicolai H. Rieman.
I 1919 gennemgik hovedbygning en omfattende renovering ved arkitekten Hack Kampmann, hvor to sidefløje bl.a. blev bygget til.
Ejerhistorie
I midten af 1400-tallet tilhørte gården det velhavende Tvilum Kloster. Klostret solgte imidlertid gården, der omkring 1500 tilhørte adelsmanden Las Braad. Derefter fulgte en periode, hvor ejerforholdene er usikre, inden gården i midten af 1500-tallet kom til Frans Dyre.
I første halvdel af 1600-tallet skiftede gården hyppigt ejere, men i 1620'erne overtog Johan Rantzau Palstrup. Han var gift med Dorte Gersdorff, der var datter af Christoffer Gersdorff - én af landets rigeste og mest magtfulde mænd. Gersdorff, der ejede en lang række godser rundt om i landet, overtog også Palstrup i 1630 i forbindelse med en byttehandel med svigersønnen.
Gersdorffs søn overtog Palstrup efter farens død i 1634, men han solgte den hurtigt videre til Oluf Parsberg i 1641. Parsberg kom igennem sin levetid i besiddelse af hele seks hovedgårde, men hans mange køb betød også, at han fik oparbejdet en stor gæld.
Efter Parsbergs død i 1661 overgik Palstrup til hans døtre og svigersønnerne Otto Pogwisch og Ebbe Gyldenstierne. Kun et år efter måtte de dog sælge Palstrup til svigerfarens hovedkreditor, Corfitz Ulfeldt.
Corfitz Ulfeldt, der var gift med Leonora Christine, var i 1641 blevet udnævnt til rigshofmester, hvilket var det højeste embede i kongeriget. I 1651 var han imidlertid flygtet til Sverige, da han frygtede, at en sag om embedsmisbrug mod ham var under opsejling. Året efter blev hans adelstitel inddraget og formuen konfiskeret.
I 1658 optrådte Ulfeldt som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde efter den første af Karl Gustav-krigene. Herefter fik han de rettigheder og ejendomme tilbage, som Kronen tidligere havde taget fra ham. Allerede i 1663 blev formuen såvel som titlen dog atter inddraget, og i den forbindelse overtog Kronen også Palstrup.
Baggrunden var rygterne om, at Ulfeldt forsøgte at få kurfyrsten af Brandenburgs støtte til et statskup, og han blev i 1663 dømt til døden. Da Ulfeldt på dette tidspunkt var flygtet til udlandet, fik man imidlertid aldrig fat i ham. Historien fortæller, at han døde på en båd på Rhinen i februar 1664.
Kronen solgte hurtigt Palstrup videre, men gårdens hovedprivilegier havde den inddraget, hvilket betød, at der bl.a. skulle svares skat af hovedgårdsjorden. Efter et par hurtige handler overtog Daniel Friedenreich i 1697 Palstrup, der i mellemtiden havde fået sine hovedgårdsprivilegier tilbage.
Sønnen Janus de Friedenreich overtog gården efter farens død i 1706. Han var en typisk repræsentant for de herrer, der på denne tid rykkede ind i en stor del af de jyske herregårde. Han sørgede for, at Palstrups jordegods blev forøget betragteligt via opkøb af flere gårde i området. Samtidig var han en aktiv bygherre, der sørgede for, at flere af kirkerne i området blev totalt ombygget eller restaureret. Sidst men ikke mindst opførte Janus de Friedenreich også den hovedbygning på Palstrup, som stadig er bevaret.
Da Friedenreich-slægtens tid på Palstrup var forbi i 1780, blev gårdens fæstegods frasolgt, og i 1799 var der således ikke mere fæstegods til gården. Palstrup mistede dog ikke sin hovedgårdsprivilegier og den dertil knyttede skattefrihed, Jens de Poulson, som overtog gården efter Friedenreich, havde fået kongens bevilling på dette i 1792.
I 1871 købte Johan Carl Fritz Baur Ræder Palstrup. Gården var da ganske forsømt pga. skiftende ejere. Ræder formåede dog igennem sin 35-årige lange periode som ejer af Palstrup at få gården på fode igen, og den fremstod som et mønsterbrug, da han i 1906 solgte den videre.
I 1918 købte Christian Johannes Kampmann Palstrup, der forblev i slægtens eje i flere generationer.
Palstrup blev i 2023 købt af Jørgen Mads Clausen, der tidligere var direktør for Danfoss. Gården drives som land- og skovbrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Palstrups hovedbygning er et trelænget anlæg, der ligger på et firkantet voldsted, der på alle sider er omgivet af vand. Anlægget åbner sig mod avlsgården i vest.
Selve voldstedet er etableret af Oluf Parsberg, der - efter han havde overtaget Palstrup i 1641 - lod anlægget flytte og nyopføre på dets nuværende placering. Parsberg hovedbygning findes ikke længere, men var antageligt i to etager og udsmykket med tårn og spir. Det eneste, som er bevaret i dag, er fire små sandstensløver, der er anbragt ved endepillerne af den bro, der fra vest fører over den inderste grav til borggården. På endepillerne er angivet Parsberg og hans kone Kruses våbener med årstallet 1656, hvilket må formodes at være der, den oprindelig hovedbygningen stod færdig.
Den nuværende hovedfløjen er i to etager og flankeres af to sidefløje i én etage. Mens hovedfløjen er forbundet med den sydlige sidefløj af en mellemfløj er den nordlige sidefløj fritstående. Alle fløje er opført i røde mursten og afsluttes af valmede røde tegltage.
Mod gården karakteriseres hovedfløjen af en beskeden frontspids, hvorpå der placeret et ur. Frontspidsen bærer endvidere våbnene tilhørende Janus de Friedenreich og hans hustru. Det var således Fridenreich, der ejede Palstrup mellem 1706 og 1755, som lod hovedfløjen opføre mellem 1720 og 1740. Frontspidsen havde tidligere let svungne tagkamme, som røbede bygningens tilknytning til den jyske murermesterbarok. Arkitekterne bag fløjen var da også bl.a. Nicolai Riemann, der havde opført Bidstrup og udført en række arbejder på Gammel Estrup.
Friedenreichs anlæg var oprindeligt firefløjet, men kun østfløjen er i dag bevaret. De nuværende sidefløje er en nyere tilføjelse. De er således opført i 1919, hvor hele hovedbygningen gennemgik en omfattende renovering, der gav anlægget dets nuværende udseende. Arkitekten bag sidefløjene, såvel som den øvrige renovering, var kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann.
I årene 1957-1964 blev hovedbygningen moderniseret ved arkitekt Christian Hage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter også stenbroen over den indre voldgrav.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen - i nogen afstand herfra - ligger det symmetriske trelængede avlsanlæg.
Nærmest hovedbygningen ligger to store grundmurede kørelader, hvoraf den ældste - der er stråtækt - er opført i 1784. Den anden samtidige længe brændte i 1946, og blev genopført kort efter af arkitekt P.A. Pedersen.
Vest for køreladerne ligger tre sammenbyggede længer, der lukker avlsgården mod vest. Dele af disse længer er i to etager og flere er opført i kampesten mens andre er af grundmur. Enkelte steder findes der endnu spor af det tidligere anlæg opført omkring 1650.
Fredningsstatus 2021: Den stråtækte lade fra 1784 er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Arthur G. Hassø (red.): Danske Slotte og Herregaarde, København 1943-1945.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Palstrup
Region og kommune
Midtjylland - Viborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
P&W Holding ApS v/ Jørgen Mads Clausen
Herregårdens størrelse
528 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 262 ha, eng 25 ha, skov 224 ha, mose 4 ha, park/have 13 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Palstrup hører også Ravnholt (skal ikke forvirres med Ravnholt Gods)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021; effektivtlandbrug.dk; viborg-folkeblad.dk
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Højbjerg
Ejer
V. Schjerup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
42.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
178000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 40 køer, 120 kalve, 14 heste, 8 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 2 elev(er), 7 karl(e), 3 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Højbjerg
Ejer
Jægermester Alex. Brun
Herregårdens størrelse
24.19 htk
Skovskyld
1.39 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.73 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Højbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
50.79 htk
Skovskyld
1.59 htk
Mølleskyld
6.38 htk
Tiende
127.66 htk
Fæstegods
529.63 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergods er med Kærholms.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 500
