Jungetgaard
Jungetgaard lå tidligere i landsbyen Junget.
Gården tilhørte i næsten 150 år slægten Skeel.
Den nuværende hovedbygning stammer fra 1548 og er en sengotisk vinkelbygning.
Bygningen ligger på et firkantet voldsted delvist omgivet af grave.
Ejerhistorie
De første ejere af Jungetgaard stammede fra den gamle adelsslægt Skeel, der ejede gården frem til første halvdel af 1600-tallet. Den første ejer fra slægten var Albret Andersen Skeel, som ejede gården i slutningen af 1400-tallet.
Omkring 1545 overtog sønnen Herman Skeel Jungetgaard. I sine unge år studerede han på flere udenlandske universiteter, og efter hjemkomsten til Danmark gjorde han tjeneste ved centraladministrationen, før han i 1552 blev udnævnt til landsdommer i Nørrejylland. Det var Herman Skeel, der lod opføre det nuværende anlæg omkring midten af 1500-tallet. I 1548 skrev kongen således til lensmanden på Aalborghus, at Skeel skulle have leveret lige så mange mursten, som Skeel tidligere havde givet kongen.
Skeel døde i 1555 og efterlod gården til sønnen Albert Skeel. Han havde igennem sin ejertid godt styr på sine godsbesiddelser, men lå konstant i strid med andre mennesker, hvilket også skulle blive hans død. I 1600 kom han - efter sigende ved et uheld - til at dræbe Niels Juul til Kongstedlund. Skeel kom ud af sagen med livet i behold mod at betale en stor bøde, men allerede i 1608 var den gal igen. På dette tidspunkt lå han i strid med fogeden på Brandholm, Niels Jensen Varde. I forbindelse med et retsmøde i Viborg landsting blev Skeel så ophidset, at han stak fogeden ned, hvorefter han i 1609 blev dømt til døden, da man mente, at drabet var en krænkelse af tingfreden.
I 1634 købte Hans Steensen Bille Jungetgaard. Umiddelbart herefter giftede han sig med Kirsten Lunge, som stammede fra en meget velhavende familie. Dette forhold, såvel som det faktum, at han udelukkende helligede sig driften af sine godser, betød, at Bille blev en meget velhavende mand. For Jungetgaard betød det også, at gården under hans ledelse i 1660'erne var den herregård i Viborg amt, der havde den største besætning.
I 1726 overtog barnebarnet Jørgen Bille Jungetgaard. Han skulle blive den sidste ejer fra Bille-slægten. Jørgen Bille havde som ung været søofficer, men fik siden en lang karriere som embedsmand. Han var således en autoritet inden for alle erhvervsspørgsmål, og oprettelsen af Kommercekollegiet i 1735 var en direkte konsekvens af Jørgen Billes indberetninger om landets erhvervsforhold. Kommercekollegiet varetog lige frem til 1848 sager, som bl.a. vedrørte industri, handel og pengevæsen. Det var bl.a. kollegiet, der i 1736 oprettede den første danske bank, Kurantbanken.
Anders Mortensen Qvistgaard købte Jungetgaard i 1781. På dette tidspunkt blev jorden udelukkende drevet ved hjælp af hoveri, dvs. pligtarbejde udført af godsets fæstebønder. Markerne var ikke adskilt via grøfter, og jorden var inddelt i arealer, som blev dyrket i 10 år, før de i fem år blev lagt brak, hvilket var en meget gammeldags måde at føre landbrug på. Qvistgaard var en konservativ herre, der ikke så nogen grund til moderniseringer, og ved hans død i 1806 var gårdens drift på ingen måde blevet moderniseret.
Qvistgaards efterkommere ejede gården frem til 1909, og først da gården dette år blev overtaget af et konsortium tog man fat på gårdens udstykning. En del af fæstegodset blev solgt til de omkringliggende bønder, men man udstykkede også fem mindre landbrug og 10 husmandsbrug på jorden. Konsortiet rev samtidig de gamle avlsbygninger ned, hvorefter den tilbageblevne hovedparcel med hovedbygningen blev solgt til J.P. Pedersen.
I 2021 ejes Jungetgaard af Jens Peder Pedersen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Jungetgaards hovedbygning består af to vinkelbyggede fløje, der ligger på et firkantet voldsted med adgang fra nord. Voldstedet afgrænses mod syd, nord og øst af voldgrave.
Hovedfløjen - der ligger mod sydøst - er i to etager, mens sidefløjen er i én etage. Fløjene, der er opført i grundmur, er hvidkalkede, mens gavlene er prydet af kamtakker. Mod sydvest er der opført en lang spærremur, hvorover der tidligere var opført en vægtergang. Angiveligt har der tidligere også været en spærremur med port mod nord, så gården har været helt lukket.
Anlægget er opført af Herman Skeel i 1548 på et fladt terræn nær Limfjorden. Bedst bevaret er den nordøstlige sidefløj, der er i én etage over en fladloftet kælder. På fløjens kamtakkede gavle, er det muligt at se de oprindelige vandrette rundstave og faldrundbuede loftsglugger.
Oprindeligt var kun ydermurene opført i grundmur, mens murene ind mod gården har været bindingsværk med højstolper og tagknægte, som i dag kun delvist er bevaret.
Der, hvor den oprindelige spærremur mod vest lå, blev der i 1700-tallet bygget en vestfløj. Den blev dog revet ned igen i 1924 under J.P. Pedersen ejerskab. I den forbindelse iværksatte han en større renovering af hele hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne blev revet ned i forbindelse med udstykningen.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omkranset af vandfyldte grave på tre sider, som alle er fredet. Ikke langt fra gården er Limfjorden.
Nord for gården ligger Jungetgaard Plantage, som blev anlagt i 1895. På en lang skrænt langs den nærtliggende strand ved Limfjorden ligger Jungetgaard Krat, som primært består af tjørn og hassel. Udkigsposterne Dalen og Højen, som er yndede turistmål, ligger også placeret her.
Ikke langt fra gården ligger Junget Kirke, hvor flere af Jungetgaards ejere har indgraveret deres våben. Dette ses bl.a. i døbefonten, hvor giverne, Steen Bille og Mette Sehested, har indgraveret deres våben og årstallet 1682. Prædikestolen blev opført af Albert Skeel og Anne Kaas i 1595, hvor en påskrift til minde om "derers salige søn Bjørn S. til ihukommelse" er indgraveret. Øst for kirkegården ligger et stort familiegravsted, der tilhører slægten Qvistgaard, der havde sin gang på Jungetgaard mellem 1781 og 1876.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Jungetgård
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Jens Peder Pedersen
Herregårdens størrelse
73 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 65 ha, eng 2 ha, skov 6 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Junget
Ejer
Elis Bay
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
125000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 60 kalve, 15 heste. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 3 røgter(e), 8 karl(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Junget
Ejer
Jomfruerne L. og P. Qvistgaard
Herregårdens størrelse
30.29 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.80 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
180.08 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
11.17 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Junget
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
38.77 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.80 htk
Tiende
72.33 htk
Fæstegods
308.69 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 754
