Kalbygaard
Kalbygaard tilhørte fra slutningen af 1100-tallet og frem til Reformationen den katolske kirke.
Kalbygaard var fra midten af 1600-tallet og frem til 1767 ryttergods.
Ejerhistorie
I 1183 testamenterede biskoppen i Aarhus Kalbygaard til Øm Kloster. Klostret overlevede Reformationen i en kort årrække, fordi munkene efter 1536 bekendte sig til den lutheranske tro. I 1554 overgik Kalbygaard imidlertid til Kronen, som i 1560 lukkede og nedlagde klostret.
Kalbygaard, der på et tidspunkt inden 1554 var blevet delt i to gårde, overgik ved kongemagtens overtagelse af Øm Kloster til Skanderborg Slots Len, og gårdene blev de næste 100 år administreret af de skiftende kongelige lensmænd.
I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset omkring Skanderborg- herunder Kalbygaard - blev udlagt til ryttergods, som skulle forsørge rytterregimenterne. Kalbygaard havde på dette tidspunkt ikke status af herregård, men var en såkaldt ryttergård. En ryttergård skulle forsørge en rytter og hans hest, og fæsteren blev til gengæld fritaget for skat og hoveri.
Kalbygaard indgik i det, der senere blev kaldt Skanderborg Rytterdistrikt, frem til 1767. Fra midten af 1700-tallet begyndte kronen at sælge krongodset for at skaffe midler til veje. I den forbindelse blev Kalbygaards jordtilliggende udvidet - og gården fik i 1767 status af herregård med dertil hørende privilegier i form af skattefrihed for herregårdens egne jorde. Senere samme år blev Kalbygaard overtaget af generalkrigskommissær M. Beringskjold ved en auktion over krongodset ved Skanderborg.
Beringskjold var en farverig skikkelse: En borgerligt født randrusianer, der blev adlet af den østrigske kejser og fungerede som dansk spion i Skt. Petersborg! Beringskjold havde dog - på trods af sit interessante liv - ikke midler til at gennemført købet af Kalbygaard. I løbet af de næste 18 år havde Kalbygaard derfor en række skiftende ejere, bl.a. justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg, der ejede gården mellem 1769 og 1771.
Mange herregårde måtte lade livet i perioden mellem 1770 og statsbankerotten i 1813. Dette gjaldt også Kalbygaard, der i 1805 blev købt af fæstebønder fra de nærliggende sogne. Bønderne udstykkede fæstegodset, der herefter blev solgt til selveje.
Hovedparcellen skiftede hyppigt ejere op igennem det 19. og 20. århundrede. I 1966 købte Vagn Sørensen Kalbygaard, og i 1988 overtog sønnen, Finn Sørensen, en del af driften.
Kalbygaard ejes i 2021 af Jacob Reinholdt Sørensen, der driver gården som moderne landbrug og skovbrug.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i 1907.
Kalbygaard var blandt de mange danske herregårde, der fik en ny hovedbygning under de gunstige konjunkturer, der prægede dansk landbrug i slutningen af det 19. århundrede. Den ældre hovedbygning, der var opført i bindingsværk, blev således revet ned i 1874.
Året efter blev der opført en moderne trefløjet hovedbygning oven på de gamle kældre. Denne hovedbygning nedbrændte i 1906, og i 1907 blev de nuværende bygninger opført.
Den beskedne hovedbygning er et enkeltfløjet anlæg i én etage over en høj kælder. Bygningen er grundmuret og hvidpudset. Mod havesiden er der midt på bygningen opført et tårn med kuppel og spir.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Der er endnu bevaret en enkelt længe fra et avlsanlæg opført omkring 1900.
Mod vest ligger et nyere avlsanlæg, der er opført løbende fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 2000.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kalbygård
Region og kommune
Midtjylland - Skanderborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jacob Reinholdt Sørensen
Herregårdens størrelse
289 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 177 ha, eng 11 ha, skov 101 ha, forpagtet 108 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Gjern - Låsby
Ejer
Ingolf H. Dohlmann
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
11.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
227000 (kr)
Ejendomsskyld skov
62000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 40 kalve, 2 tyre, 14 heste, 4 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Gjern - Låsby
Ejer
Pro. Fritz Lange
Herregårdens størrelse
33.91 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Htk er med den underliggende avlsgård Tharsminde.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Gjern - Låsby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.06 htk
Skovskyld
0.90 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
213.39 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 228