Hostrup
Hostrup historie kan spores tilbage til 1458, hvor den var i adelsslægten Krabbes besiddelse.
Gården var mellem 1639 og 1646 ejet af Jørgen Rosenkrantz, der bl.a. var hofmester på Sorø Akademi samt forstander på Herlufsholm.
Hostrups hovedbygning blev omkring 1750 opført som et trefløjet anlæg i bindingsværk i én etage. Den blev ombygget af ejer Johan Sigismund Schulin, som i 1881 lod hovedbygningens tre fløje ombygge i grundmur og udstyrede dem med svungne renæssancegavle.
Hovedbygning og forpagterbolig blev i 2010 ombygget til at indeholde selskabs- og konferencelokaler samt værelser til overnatning.
Ejerhistorie
Hostrups historie kan spores tilbage til det 15. århundrede, hvor den var blandt den danske uradelslægt Krabbes besiddelser og fungerede således allerede her som hovedgård. Ejerhistorien fra denne periode er dog meget usikker, og udover at Karen Nielsdatter Krabbe i 1458 ejede gården, vides ikke meget. Meget tyder på, at den gennem 1500- og 1600-tallet blev nedarvet gennem slægterne Krabbe og siden Lykke.
I midten af 1600-tallet var Hostrup i to korte perioder ejet af meget fremtrædende medlemmer af den danske adel. I 1639 overgik gården til Jørgen Rosenkrantz, som var blandt rigets mægtigste mænd og finansminister i en lang årrække. Jørgen Rosenkrantz gjorde sig også bemærket som forstander på Herlufsholm og Sorø Akademi. Da den Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) medførte, at indtægterne til disse skoler næsten ophørte, finansierede han ved egne midler driften af skolerne.
Herregården i Salling, Hostrup, afhændede han i 1646 til et andet fremtrædende medlem af adelen, rigsråd Mogens Høg. Allerede i 1653 solgte denne dog Hostrup til enken Helle Sandberg, som bosatte sig på Hostrup, hvilket hendes forgængere med al sandsynlighed ikke har gjort. Her boede hun til sin død i 1660, hvorefter hendes arvinger to år senere solgte den til Niels Nielsen, der blev den første ejer, som ikke var af adelig stand. Dermed står Hostrup som repræsentant for den udvikling efter Enevældens indførelse, hvor adelens besiddelser efterhånden koncentreredes i Østdanmark. Vestjyske herregårde reduceredes i størrelse gennem frasalg, og mange ophørte med at eksistere i denne periode.
Forholdene på Hostrup var i slutningen af 1600-tallet ikke særligt herskabelige, og skiftende ejere formåede ikke at rette op på gårdens økonomiske udfordringer. Dette ændrede sig i 1703, hvor Christopher Bartholin købte Hostrup af Dorete Poulsdatter. Gården blev centrum i en anseelig godsbesiddelse, hvor den kom til at fungere som sædegård. Christopher Bartholin var i 1684 blevet udnævnt til landsdommer i Nordjylland og havde i den sammenhæng først erhvervet sig hovedgården Kaas i Lime Sogn og i altså 1703 også Hostrup.
Efter Christopher Bartholins død i 1714 blev gården arvet af svigersønnen Peter Fürst, der dog først tolv år senere fik gården overdraget fra de andre arvinger. Han levede kun til 1732, hvorefter Hostrup blev solgt på auktion til Selio Müller. Gården er herefter kendetegnet ved hyppige ejerskift, indtil den i 1766 blev erhvervet at Jokum Tolstrup.
Gården forblev i slægten Tolstrups ejerskab indtil 1881, men ingen af ejerne nåede at sætte så stort et præg på gården, som Jokum Tolstrup gjorde. Han er ansvarlig for at have solgt herregårdens fæstegods til selveje i 1795, men fik derudover et dårligt eftermæle som meget hård mod bønderne. Selv efter sin død blev han genstand for skræk og rædsel, da han ifølge den lokale folketro gik igen på Hostrup. Ifølge traditionen blev han dog manet ned på kirkevejen fra Hostrup af en lokal præst.
Hostrup var i 1800-tallet, modsat mange andre vestjyske gårde, præget af stabile ejerforhold og nedarvedes gennem slægten Tolstrup, indtil den i 1881 blev købt af Johan Sigismund Schulin. Han solgte den i 1900 videre til Søren Kristensen Trærup, og 1900-tallet var i vidt omfang præget af skiftende ejere.
Siden 1968 har Hostrup været i samme families eje, og i 2004 omdannedes ejerskabet til et familieejet aktieselskab, A/S Hostrup, ejet af Jonna Bisgaard Ahrenfeldt, Anders Ahrenfeldt og Marie Bisgaard. Driften hviler på landbrug, jagtudlejning samt overnatning og arrangementer som selskaber, konferencer og ferieophold.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Daværende ejer Peter Panderup lod omkring 1750 hovedbygningen opføre som et trefløjet anlæg i bindingsværk i én etage. Der vides ikke meget om hovedbygningens tilstand fra tidligere tider udover, at den på Mads Lauridsens tid i slutningen af 1600-tallet havde stråtag og var i ringe stand.
Da Johan Sigismund Schulin overtog Hostrup i 1881, lod han straks hovedbygningen ombygge, så den fik sit nuværende udseende. Den er således et trefløjet anlæg i én etage i hvidkalket grundmur med svungne renæssancegavle og med rødt tegltag.
Hovedbygningen blev under Hans Helmuth Carl Sommer Jermiins ejerskab i 1942-1947 restaureret.
Hovedbygning og forpagterbolig blev i 2010 gennemgribende restaureret til at rumme faciliteter til selskaber og overnatning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Hostrups avlsbygninger brændte i 1912, hvorefter nye blev opført i grundmur og cementsten. I 1960 blev hestestalden ombygget til svinestald, og kostalden blev samme år moderniseret.
Udover at modernisere avlsbygningerne i 1960 lod Erik Leopold August Hammerich Damn også en forpagterbolig opføre. Denne var i samme stil som de små pavilloner, Hans Helmuth Carl Sommer Jermiin havde bygget 1942-1947.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hostrup Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
A/S Hostrup v/Jonna Bisgaard Ahrenfeldt
Herregårdens størrelse
222 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 92 ha, eng 107 ha, skov 17 ha, mose 3 ha, park/have 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Rødding - Lem
Ejer
Søren Kristensen Trærup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
75000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 30 køer, 70 kalve, 2 tyre, 40 fedekreaturer, 8 heste, 6 føl, 70 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 2 pige(r), 1 daglejer(e), 3 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rødding - Lem
Ejer
Gårdejer Christian Tolstrup
Herregårdens størrelse
16.32 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.55 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rødding - Lem
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
15.95 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
26.79 htk
Fæstegods
224.54 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 752
