Lynderupgaard
Indtil Reformationen i 1536 var Lynderupgaard ejet af bispen i Viborg. I 1534 var gården blevet brændt ned af Skipper Clements bondehær under Grevens Fejde (1534-1536)
Lynderupgaards hovedbygning er opført i 1556 og er en trefløjet bindingsværksbygning. Den er opført på et firkantet voldsted omgivet af grave.
Mellem 1828 og 1981 var Lynderupgaard ejet af slægten Kjeldsen.
Ejerhistorie
Første gang Lynderupgaard nævnes er i en kilde fra 1404, men da havde den allerede tilhørt Viborg Bispestol i nogen tid, - muligvis siden 1362 hvor Valdemar Atterdag (1320-1375) overdrog en gård i Lynderup til bispestolen. Gårdens betydning for bispestolen skyldtes ikke mindst, at der til Lynderupgaard hørte fiskerettigheder. Netop forsyningen af frisk fisk var af stor betydning for de katolske biskopper, og en række retssager og dokumenter vidner om, hvor stor betydning fiskeriet i Hjarbæk Fjord - såvel som i Skals og Simested Å - havde for Lynderupgaard i denne periode.
Efter Reformationen i 1536 kom Lynderupgaard til Kronen. Inden da var gården som led i Grevens Fejde - en borgerkrig under reformationsopgøret 1534-36 - sat i brand af Skipper Clements tropper i 1534. Skipper Clement indledte bondeoprøret i Vendsyssel i 1534 til fordel for Christian II (1481-1559), og Lynderupgaard var blot én af mange nordjyske herregårde, der som led i oprøret blev sat i brand af bønder.
Kronen beholdt Lynderupgaard indtil 1544, hvor Christoffer Rosenkrantz købte gården. Rosenkrantz, der tidligere havde været lensmand på Sæbygaard og på Gulland, deltog aktivt i Syvårskrigen mellem 1563-1570. Under et søslag ud for Bornholm faldt Rosenkrantz i 1565, og Lynderupgaard blev overtaget af broren Stygge Rosenkrantz.
Gennem ægteskaber kom Lynderupgaard først til slægten Skram og senere til slægten Bille, før gården i 1662 blev købt af Eggert Abildgaard. Hans tid blev en nedgangsperiode for Lynderupgaard, hvilket bl.a. skyldtes følgerne af Karl Gustav-krigene mellem 1657-1660, hvor Danmark stod tilbage som tabere og måtte afstå bl.a. Skåne, Halland og Blekinge. Abildgaard pantsatte i kampen for overlevelse alle fæstegårdene, men måtte sande, at det ikke var nok, og han gik derfor fallit, hvorefter én af kreditorerne overtog Lynderupgaard.
Den nye ejer var Peder Lassen, som hurtigt solgte den videre til handelsmand og senere borgmester i Viborg, Claus Reenberg. Reenberg samlede atter meget af det oprindelige fæstegods. Takket være hans indsats fik gården et jordtilliggende på 230 tdr. hartkorn, og gårdens status som komplet herregård med dertil hørende skatteprivilegier var dermed sikret.
Reenbergs efterkommere ejede gården indtil 1735, hvorefter der fulgte en længere periode, hvor gården blev handlet hyppigt, og hvor den undertiden var delt på flere hænder.
Mellem 1828 og 1835 formåede de to brødre Kjeld og Jens Kjeldsen imidlertid at samle alle anparter på deres hænder, og de ejede gården i fællesskab frem til Jens Kjeldsens død i 1840. Brødrene kom fra en vidtforgrenet bondeslægt, og deres far havde sammen med sine brødre købt Lerkenfeld, Volstrup og Mølgaard.
De to brødre tog efter overtagelsen af Lynderupgaard straks fat på at forbedre gården. Ny jord blev opdyrket og ikke mindst merglet, ligesom studeopdrættet blev intensiveret og ny skov tilplantet. Efter Jens Kjeldsens død i 1840 tog Kjeld Kjeldsen fat på at sælge fæstegodset, ligesom han gradvist afskaffede hoveriet.
Under familien Kjeldsen udviklede Lynderupgaard sig til en slægtsgård, og Kjeld Kjeldsens efterkommere ejede gården frem til 1981.
I 2022 er Lynderupgaard ejet af Jens Petri Petersen.
Hovedbygning
Ifølge en nu forsvunden inskription over en gårddør skal Lynderupgaards hovedbygning være opført i 1556 af Christoffer Rosenkrantz.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod syd. Bygningen ligger på et firkantet voldsted og omkranses af voldgrave på alle sider. Fløjene, der primært er opført i bindingsværk, er i to etager, hvoraf den øverste etage flere steder er udkraget, dvs. bredere end stueetagen. Alle fløje har rødt tegltag.
Hovedfløjen mod nord rummer en port, hvorigennem der er adgang til gårdspladsen. Hovedfløjen er den ældste, mens østfløjen er opført umiddelbart efter. Hovedfløjens såkaldt knægtbyggede bindingsværk, hvor skråbjælker understøtter den bredere førstesal, er meget karakteristisk ved sin udsmykning formet som Andreaskors. Denne del af gården er formentlig det ældst bevarede bindingsværk i Nordjylland.
Den nordlige del af den vestlige sidefløj er ombygget i nyere tid. Her er der indsat en træskåret vindueskarm i sengotiske former. Syddelen er opført i bindingsværk omkring år 1700, mens midterpartiet af den vestlige fløj overvejende er opført i kampesten. Det er blevet antaget, at det kan være en rest fra bispetiden, men den kan formentlig også være opført under Christoffer Rosenkrantz ejerskab.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter voldgravene og springvandet på gårdspladsen.
Andre bygninger
Nordvest for hovedbygningen ligger den trelængede avlsgård, der åbner sig mod hovedbygningen i syd. Den østlige fløj, der ligger parallelt med tilkørselsvejen, er opført i bindingsværk, mens den nordlige og vestlige længe, der er opført i 1912 efter en stor brand, er grundmurede. Alle længer har rødt tegltag.
Fredningsstatus 2021: Bygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Gården ligger smukt med sin store, gamle have ned mod engene ved Hjarbæk Fjord og Simested Å. Der er udsigt ud over fjorden mod syd og vest. Terrænet omkring gården er kuperet, mens jorden består af god sandmuld.
Gården har sit eget vandværk med vand fra egen kilde.
Midt på hovedbygningens gårdsplads står en lille springbrønd, der foroven er prydet med et firedobbelt indianerhoved støbt af malm, hvor vandet løber ud gennem de fire munde. Springbrønden stammer fra det 16. århundrede.
Fredningsstatus 2021: Brønden er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lynderupgaard Gods
Region og kommune
Midtjylland - Viborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Kirsten Glerup og Ove Glerup
Herregårdens størrelse
896 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 746 ha, eng 50 ha, skov 91 ha, park/have 9 ha, forpagtet 100 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Lynderup
Ejer
Jens Kjeldsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
160000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 35 køer, 80 kalve, 2 tyre, 16 heste, 8 føl, 45 får. Der sælges ca. 40 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 4 røgter(e), 9 karl(e), 5 pige(r), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Lynderup
Ejer
Pro. Kjeld Kjeldsen
Herregårdens størrelse
36.23 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
227.86 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
23.91 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er med den bortforpagtede avlsgård Åstrupgård på 5-4-0-2,5.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Lynderup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
37.07 htk
Skovskyld
0.14 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Tiende
132.33 htk
Fæstegods
315.01 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 684