Eskær (Midtjylland)
Eskær i Midtjylland er en gammel borggård, hvis historie kan spores helt tilbage til 1328.
Gården har også sit eget spøgelse: En gammel ejer behandlede ikke bønderne godt og fandt derfor efter sigende aldrig hvile.
Eskær står som et prægtigt, trefløjet anlæg i én etage over høj kælder.
Gården ligger omgivet af voldgrave.
Sagnet siger, at de små kælderrum på Eskær har huset de såkaldte "Thise Trolde", inden de blev brændt på bålet.
Ejerhistorie
Første gang Eskær dukker op i skriftlige kilder er i 1328, hvor gården tilhørte Jakob Nielsen Gyldenstierne. Senere kom den til slægten Banner, og den blev en overgang bl.a. ejet af Niels Pedersen Høg, der var rigsråd, og som blev brugt som diplomatisk sendebud af både Kong Hans (1455-1513) og dennes søn Christian II (1481-1559). Høg skulle efter sigende have været både en ivrig præstehader og en stor godssamler. I de første to årtier af 1500-tallet samlede han således store jordtilliggender, bl.a. i området ved Eskær. Gennem arv og ægteskab gled gården dog ud af slægtens eje og kom i stedet først til slægten Rotfeld og siden til slægten Lykke.
I 1619 var ejeren Hans Lykke dog kommet i så bundløs gæld, at gården overgik til kreditorerne. Den nye ejer, Parsberg-slægten, kom hurtigt i en lignende situation, så Eskær blev pantsat, opkøbt og i 1643 videresolgt. I 1681 kom gården dog nok en gang i slægtens eje, da Verner Parsberg, der også ejede Skivehus og var søn af en tidligere Eskær-ejer, opkøbte gården. Han solgte godt nok Eskær videre til Barbara Rantzau i 1698, men kort efter giftede han sig også med hende, så det fik ikke de store konsekvenser for ejerskabet. Gennem ægteskabet erhvervede han sig betydelige rigdomme. Beretningerne om Verner Parsberg sætter ikke den gammeladelige mand i et godt lys, men han var en af de driftigste herremænd på egnen og formåede at slippe godt fra de svære tider efter enevældens indførelse i 1660. Hans søn Johan Parsberg efterlod dog godserne i en sørgelig stand.
Først i 1750 blev der for alvor gjort noget ved Eskær, da gården fik sin første ejer af borgerlig herkomst, Mads Hastrup. Denne dygtige landmand bragte Eskær på fode igen, og den nuværende hovedbygning er også hans værk.
Den næste ejer klarede det mindre godt. Johan Christian von Geistler, der var af tysk officersslægt, var ikke en lige så dygtig landmand, og han endte med at blive svært forgældet. I 1781 solgte han derfor gården til Christian Lange, der var af landmandsslægt og meget fremsynet, hvad angik landbrugsdrift. Lange tog straks fat på at forbedre den forsømte gård. Driften blev omlagt, og jorden kultiveret og udnyttet på en bedre måde. Lange anlagde desuden en humlehave, et teglværk og en kalkovn ved gården. Han forsøgte sig også med hørdyrkning.
Ifølge Lange selv var bøndergårdene ved hans overtagelse i stærkt forfald, og den udskiftning af gårdene, som han efterfølgende iværksatte, blev påbegyndt af hensyn til bøndernes kår og deres selvstændighed. Men det gik ikke lige let: han blev ved med at være i strid med både bønder og andre godsejere. Sagnet siger, at han narrede sine bønder, og derfor går igen på Eskær. Hvileløs går han rundt og slår dørene op og i, puslende med sit tøndemål og sin strygestok. Det siges også, at han løber rundt i den nærliggende mose med sin landmålerstok - et billede på, at han gik (for) højt op i udskiftningen af jordene. En anden historie fortæller om engang, han havde snydt bønderne. Da de fandt ud af, at han havde narret dem til at bære tiendekornet længere, end de havde pligt til, smed de ganske enkelt kornet midt på Eskær mark. Christian Lange svor, at bønderne skulle bære kornet i laden, og endte derfor med at bygge en lade uden om det aflæssede korn.
I 1797 blev gården solgt, og igen gik skidt for ejerne, for i 1828 måtte staten overtage. Siden blev den solgt endnu et par gange, før den i 1869 blev købt af Schütte-familien. De skiftende ejere udvidede op i gennem 1900-tallet jordtilliggendet og gården er fortsat i 2021 i slægtens eje.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført af Mads Hastrup i 1761, hvilket også bliver angivet på en tavle over hoveddøren.
Det trefløjede anlæg åbner sig mod vest, og hovedfløjen karakteriseres af en frontspids i to etager. Frontspidsen afsluttes ligesom de to endegavle med en såkaldt høj segmentfronton: En glat gavlkam, der øverst slutter i en profileret tinde med buer.
Soklen er af store granitsten, som man kender dem fra de danske kirker, og i hovedfløjens kælder findes endnu rester af en sengotisk bygning med tykke mure, der er bygget i munkeskifte. Kælderrummet er dækket af otte små krydshvælvinger i to rækker, der hviler på tre svære, murede midterpiller. Der er en række små nicher i ydermuren, hvor "Thise Troldene" skal have gemt sig, inden de blev dømt som kættere.
Gudmund Schütte lod hovedbygningen grundigt restaurere omkring 1915.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Oprindeligt blev hovedbygningen spejlet af en trefløjet avlsbygning, der lå øst for hovedbygningen.
Avlsanlægget blev imidlertid stærkt ombygget af bl.a. Gudmund Schütte og arkitekterne T. Hansen og Lind efter 1915. Det nuværende anlæg ligger ligesom det tidligere anlæg øst for hovedbygningen. Det traditionelle trelængede anlæg har på den nordlige længe fået tilføjet en række udløberfløje.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Aakjær, Jeppe: "Herren til Eskær og Skivehus (Chr. Lange)". I: Årbogen for Skive, 1923, s. 48-108.
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Overby, E.: "Eskjær", i: Slægtsgården. Årg. 52, nr. 313. 1994.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Schütte, Gudmund: "Eskjær Hovedbygning gennem Tiderne og dens planlagte Ødelæggelse 1873", i: Skivebogen, Bind 23, 1931.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Eskjær
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Offentlig adgang
Ejer
Birger Schütte, Johan Christoph Schütte og Vibeke Schütte
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
1100.00 ha
Godsets størrelse
1108 ha
Detaljeret størrelse
23.00 ha
Detaljeret størrelse
Ager 860 ha, eng 70 ha, skov 150 ha, park/have 5 ha, andet 23 ha, bortforpagtet 395 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Eskjær hører også Langesgård, Astruplund, Ny Astrup og Fjordvej
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Th. Schütte
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 70 køer, 50 kalve, 3 tyre, 14 heste, 6 føl, 8 får. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Kammerråd And. Chr. Grönbech
Herregårdens størrelse
31.60 htk
Skovskyld
0.48 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
61.68 htk
Skovskyld
0.53 htk
Mølleskyld
0.80 htk
Tiende
50.04 htk
Fæstegods
267.41 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 749
