Herregårde på Østsjælland

På Østsjælland er der 55 herregårde.* Som mange andre steder på Sjælland ligger herregårdene tæt. Det gælder både de mindre herregårde, men også nogle af de herregårde, der historisk har været blandt landets største godser, og som fortsat er det i dag. Herregårdene ligger både i det store morænelandskab på Stevns og i de mere bakkede områder længere mod syd. Landskabet er præget af de mange, mindre skove, hvoraf mange længe har hørt under herregårdene, og som er blevet formet af at være en del af herregårdenes vidtstrakte kulturlandskaber.

Middelalder (1050-1536)
Mange af de danske herregårde kan spores tilbage til middelalderen. På denne tid var det ikke kun de gamle adelsslægter, der ejede gods, men også kirken var en stor jordbesidder. Efter reformationen i 1536 blev størstedelen af kirkens jord underlagt kongemagten, men meget gods overgik sidenhen til adelig eje og blev herregårde.

Gjorslev. Foto: Jesper Jørgensen

Gjorslev ligger på Stevns og er opført ca. 1396-1400 af Peder Jensen Lodehat, der var biskop i Roskilde. Han var rigets kansler og en ledende skikkelse i oprettelsen af Kalmarunionen i 1397. Den gamle bispeborg er landets største verdslige middelalderbygning og blandt de bedst bevarede. Selvom Gjorslev har gennemgået flere ombygninger gennem århundrederne, er det fortsat middelalderbygningen, der udgør de mest betydelige dele af bygningen.

Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
Efter reformationen i 1536 stod kongemagten og adelen styrket. Adelen var magtfuld både politisk, økonomisk og kulturelt. Det afspejlede sig i en stor byggelyst, hvor nye herregårdsbyggerier skød op.

Gisselfeld. Foto: Preben Jensen.

Gisselfeld syd for Haslev blev opført mellem 1547 og 1575 og blev ligesom en række andre tidlige renæssancebygninger udstyret med forsvarselementer som skydeskår og skoldehuller. I 1754 blev Gisselfeld Adelige Jomfrukloster oprettet og har siden da været drevet af efterkommere af Christian Gyldenløve, der forud for sin død i 1703 testamenterede Gisselfeld til oprettelsen af et jomfrukloster.

Holmegaard. Foto: Holmegaard Gods.

Holmegaard ligger nord for Næstved og er et trefløjet bindingsværksanlæg opført i 1635. Bag opførelsen stod adelsmanden Claus Daa, der var rigsråd og ejede flere herregårde. På trods af senere tiders forandringer, er bygningen i store træk bevaret, som da Claus Daa opførte den.

Andre herregårde fra perioden er Vallø med dele af anlægget opført i 15- og 1600-tallet, men dog genopført efter en brand i 1893. Beldringe blev opført i 1561 og Lystrup i 1579, mens Sparresholms hovedfløj blev opført i 1609. Sidstnævnte nedbrændte i 2013.

Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Med enevælden i 1660 mistede adelen en række af de privilegier, standen havde nydt godt af. Det var bl.a. adelens monopol på at eje jord, der blev gjort op med, og det stadigt mere indflydelsesrige borgerskab gjorde således deres indtog som godsejere.

Nysø. Foto: Bent Olsen.

Nysø ved Præstø blev opført mellem 1671 og 1673, og den symmetriske hovedbygning er blandt de tidligste eksempler i Danmark på herregårde opført i barokstil. Nysø blev i 1673 oprettet som herregård af købmanden Jens Lauridsen og er således også et eksempel på borgerskabets indtog på de danske herregårde efter enevældens indførelse i 1660, hvor adelen havde mistet monopol på at eje jord.

Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Slutningen af 1700-tallet var på en opgangsperiode med velstand, hvor mange herregårde blev opført efter klassicismens idealer. Det var også en periode præget af landboreformerne, der ændrede det danske landbosamfund markant.

Vemmetofte Kloster. Foto: Torben Eskerod.

Vemmetofte Kloster på Stevns blev opført mellem 1725 og 1724, da prins Carl ejede gården. Det gennemgik en større ombygning i 1862-1863 i historicistisk nyrenæssance, men blev ført tilbage til 1700-tallets barokanlæg ved en restaurering i 1907. I 1737 blev Vemmetofte Kloster oprettet som adeligt jomfrukloster.

Andre herregårde fra perioden er Juellinge fra 1675, Billesborg fra 1721-1722 og Turebyholm fra 1750.

Yngre enevælde og klassisicme (1784-1848)
Slutningen af 1700-tallet var i Danmark præget af tidens landboreformer der kom til at ændre samfundet på landet markant. Oplysningstidens tanker var udbredt og senere også romantikkens dyrkelse af naturen og det naturlige.

Jomfruens Egede. Foto: Preben Jensen.

Jomfruens Egede nord for Faxe fik i nuværende udseende i 1797, hvor det ældre anlæg, der stammede fra 15- og 1600-tallet blev ombygget i klassicistisk stil ved arkitekten C. F. Harsdorff. Den gamle vestfløj blev revet ned, og den nu forlængede sydfløj kom sammen med nordføjen til at danne et parallelanlæg, der både åbner sig mod avlsgården mod vest og den ved siden af liggende kirke mod øst.

Liselund. Foto: Preben Jensen.

Liselund på det østlige Møn blev opført i 1793-1793 af Antoine de la Calmette, der navngav det efter sin hustru Anna Elisabeth Iselin, der blev kaldt Lisa. Liselund er opført som en lystejendom placeret i naturen omgivet af et større parkanlæg og er et eksempel på den spæde romantik omkring år 1800. Som en del af Nationalmuseet kan Liselund og park besøges i sommerhalvåret, mens Liselund gods drives af Rosenkrantz-familien, der har ejet Liselund siden 1800-tallet.

Af andre herregårde fra perioden er Bækkeskov opført i 1796-98 og Lundbygaard fra 1815. Også Petersgaard er med sin hovedbygning fra 1776-1780 opført i perioden.

Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Med Grundlovens indførelse i 1849 blev rettigheder forbundet med adel, titel og rang ophævet. Økonomisk opsving, politisk magt i de såkaldte godsejerregeringer og en stor grad af herskabelig udfoldelse betød, at perioden på trods af det var en stor opblomstringstid for herregårdene.

Rosenfeldt. Foto: Preben Jensen.

Rosenfeldt ved Vordingborg blev oprettet som herregård i forbindelse med kongemagtens frasalget af det vordingborgske rytterdistrikt i 1774. Den nuværende hovedbygning blev opført i årene 1868-1870 i historicistisk nyrenæssance.

Herregårde på Østsjælland (55)
Alslevgaard, Assendrup, Avnø, Bavelse, Beldringe, Billesborg, Bredeshave, Bregentved, Broksø, Bækkeskov, Engelholm, Gammel Oremandsgaard, Gavnø, Gisselfeld, Gjorslev, Grevensvænge, Gunderup, Holmegaard (Sjælland), Højstrup, Høvdingsgaard, Iselingen, Jomfruens Egede, Juellinge, Juellund, Jungshoved, Klintholm, Lekkende, Liliendal, Lindersvold, Liselund, Lundbygaard, Lystrup, Marienborg, Marienlyst, Nordfeld, Ny Lellingegaard, Nysø, Næsbyholm, Oremandsgaard, Petersgaard, Ravnstrup, Rosendal, Rosenfeldt, Rønnebæksholm, Sandbygaard, Snertingegaard, Sparresholm, Strandegaard, Søholm (Sjælland), Tryggevælde, Turebyholm, Tybjerggaard, Vallø, Vemmetofte Kloster, Øbjerggaard

* Østsjælland forstås som det gamle Præstø Amt.

Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. 2014.