Petersgaard
Petersgaard blev oprettet som herregård i 1774 af købmanden Peter Johansen. Gårdens jorder havde tidligere været en del af det sydsjællandske ryttergods.
Daværende ejer Ida Marie Suhr gjorde mellem 1886 og 1938 en betydelig indsats for Petersgaards forbedring.
Petersgaards nuværende hovedbygning blev opført mellem 1776 og 1780 af Peter Johansen. En sidefløj blev senere tilføjet i 1850.
Hovedbygningen er en grundmuret bygning i nyklassicistisk stil i to etager.
Ejerhistorie
Petersgaard blev først oprettet som herregård i sidste halvdel af 1700-tallet. Ved tronskiftet i 1670, hvor Christian V (1646-1699) blev konge, blev store områder på Sydsjælland udlagt til ryttergods. Ryttergods var krongods, som skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1763 blev det imidlertid bestemt, at det sydsjællandske rytterdistrikt skulle sælges for at skaffe midler til den danske krone. Rytterdistriktet blev derefter delt i tolv dele, hvor den tolvte del fik navnet Kalhave. Ved auktion i 1774 blev Kalhave købt af købmanden Peter Johansen, der kaldte godset for Petersgaard.
Peter Johansen havde stor interesse for jordens drift, som han med stor iver og dygtighed forbedrede. I sin tid som ejer af Petersgaard fik Peter Johansen tilmed oprettet et skibsværft, der blev kaldt Petersværft. Han døde i 1798 på Petersgaard, som det følgende år af arvingerne blev solgt til den danske krone.
Under Kronens ejerskab indledtes en række reformer af forholdet mellem herremand og fæstebønder. Fæsteforholdet og hoveriet blev fastsat på Petersgaard. Hoveri var det arbejde, som bønderne var forpligtet til at udføre på herregården som afgift for retten til fæstegården. Også udskiftningen fandt sted i denne periode, hvilket betød, at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til fordel for selvstændige bøndergårde med egen jord. I 1807 solgte kronen Petersgaard uden de omkringliggende skove til Jacob Bentzon Resch, der styrede gårdens drift med stor interesse.
Jacob Bentzon Reschs tid som ejer af Petersgaard var imidlertid en hård tid for landmændene, og i 1810 solgte han gården videre til Christian Wulff, der var barnebarn til den tidligere ejer Peter Johansen. Christian Wulff ejede Petersgaard indtil 1837, hvor han solgte gården til Michael Fabritius de Tengnagel.
Michael Fabritius de Tengnagel bragte gårdens ejendomme i god stand og havde en stor interesse for at forbedre husmændenes stilling. I 1849 døde han af sygdom, hvorefter hans enke, Nanna Bilsted, blev boende på Petersgaard. Senere bragte hun ved nyt ægteskab Petersgaard til Hans Ditmar Frederik Feddersen, der udvidede hovedbygningen med en mindre sidefløj, som blev kaldt for Lille Petersgaard.
Efter kort at have været ejet af Peder Brønnum Scavenius og dennes søn med samme navn blev Petersgaard i 1870 købt af Ole Bernt Suhr, der allerede to år forinden havde erhvervet Det Petergårdske Skovdistrikt af staten. Ole Bernt Suhr havde en stor kærlighed for gårdens ejendomme, som han fik restaureret. I 1876 overtog svigersønnen Jørgen Peter Bech Petersgaard, som han ti år senere overlod til sin datter, Ida Marie Suhr. Hun blev i 1910 også eneejer af skovene.
Ida Marie Suhr gjorde en stor indsats for at forbedre Petersgaard, ligesom hun også havde en stor interesse i de omkringliggende skove. Da hun døde i 1938, blev gården overtaget af hendes slægtning, Jens Iuel, der sammen med sin hustru, Clara Treschow, fortsatte med at drive godset i Ida Marie Suhrs ånd. I 1947 overdrog Jens Iuel Petersgaard til sin søn, Knud Rudolf Iuel.
Petersgaard er i 2021 ejet af Anne Sophie Iuel.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Petersgaard blev opført mellem 1776 og 1780 af daværende ejer Peter Johansen. Bygningen er opført i nyklassicistisk stil og består af en hovedfløj samt en sidefløj fra ca. 1850. Den placerer sig øst for en stor park og ikke i umiddelbar nærhed af avlsbygningerne.
Hovedfløjen er en grundmuret bygning i to etager over en sorttjæret kampestenssokkel og høj sprutpudset kælder. Murværket herover er stænkpudset og hvidkalket, og bygningen afsluttes af et helvalmet tag af røde vingetegl. Facade og haveside er symmetriske opdelt med kvadrede hjørner og en enkel gesims. Begge sider har en midtrisalit med fire kvadrede lisener og frontispice. I frontispicen sidder på facaden et originalt ur, mens der mod haven findes et rundt vindue. I det midterste fag sidder en tofløjet dør med glasfylinger og portal. Foran de to centrerede døre findes en bred fritrappe af granit. Alle andre fag er optagede af småsprossede korspostvinduer, hvor både ramme og karm er malet lysegrå. I tagryggen findes en flagstang og fire skorstene. Tagfladen har desuden flere små støbejernsvinduer.
Sidefløjen er en grundmuret bygning i to etager, der er noget lavere end hovedfløjen. Bygningen har en sorttjæret kampestenssokkel, er pudset, hvidkalket og afsluttet af en enkel gesims. Taget er halvvalmet med to smalle skorstene og få støbejernsvinduer i tagfladen. Bygningen har to ældre, gråmalede døre. Vinduerne på facaden er alle småsprossede korspostvinduer, mens de øvrige siders vinduer for det meste er korspostvinduer med kun en enkelt sprosse. Alt træværk er malet lysegråt.
Hovedfløj og sidefløj er bygget sammen af en forbindelsesbygning, der i to etager indeholder en smal gang. Mod gårdspladsen dannes et lille åbent atrium mellem hovedbygningens to bygninger.
I 1898 blev hovedbygningen restaureret ved arkitekt Viggo Dahl og er senere blevet istandsat i 1940 ved J. Tidemand-Dal.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Mellem 1776 og 1780 blev også en avlsgård opført øst for hovedbygningen. Denne bestod af tre lange længer med stråtag, der omsluttede en stor gårdsplads. Efter en brand i 1906 blev avlsgården samt en forpagterbolig genopført ved Viggo Dahl, der senere også stod bag en smuk staldbygning. I Ida Marie Suhrs tid som ejer blev der desuden opført mange smukke boliger for arbejderne på Petersgaard.
I 1912 fik Petersgaard sit eget savværk, Langebæk savværk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til Petersgaard hører en stor og parklignende have, som ligger vest for hovedbygningen. Den rummer bl.a. mange sjældne træer, et tehus samt en mindre dam. I haven findes desuden en mindestøtte efter tegning af Hans Tegner over Ole Bernth Suhr og hans hustru, Ida Marie Bech. Øst for hovedbygningen er en allé ved tilkørslen til hovedbygningen.
I kulturmiljøet nær Petersgaard findes flere fredede oldtidsminder, herunder flere dysser og høje.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:1 - Præstø Amt. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Petersgaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til skulpturpark og café
Ejer
Anne Sophie Iuel
Herregårdens størrelse
318 ha
Godsets størrelse
1409 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 300 ha, eng 47 ha, skov 1050 ha, park/have 6 ha, andet 6 ha, bortforpagtet 300 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Petersgaard hed tidligere Kallehave. Under Petersgaard Gods hører også Rødbjerggård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, petersgaard.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Kallehave
Ejer
Ida Marie Suhr
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
32.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
343000 (kr)
Ejendomsskyld skov
966000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 50 kalve, 4 tyre, 22 heste, 10 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 2 karl(e), 7 pige(r), 12 daglejer(e), 16 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Petersgård hørte samlet: 6.2 tdr. htk. bøndergods, 1038 tdr.l. skov (82.1 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1377300 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Kallehave
Ejer
Fru Fabritius-Tegnagel
Herregårdens størrelse
61.65 htk
Skovskyld
0.91 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
6.34 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Kalvehave
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
68.79 htk
Skovskyld
0.39 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
334.51 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Kallehavegård
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 959