Jomfruens Egede

Ejerhistorie

Jomfruens Egede hed oprindeligt Egedegaard. Den var i det 14. århundrede ejet af slægten Neb, men kom via Ingeborg Nielsdatter Panter, der var enke efter Peder Offesen Neb, i hænderne på hendes nye mand, ridderen Anders Jakobsen Lunge.

Anders Jakobsen Lunge gjorde Egedegaard til midtpunktet i et stort godsområde. Selv var han rigsråd og blev i 1412 udnævnt til rigshofmester. I 1423 gav han sin anden hustru, Eline Moltke, livsbrev på Egedegaard. Samme år gav en optælling af gårdens jorder et billede på, hvor stort godset var blevet. Foruden selve herregården indeholdt godset også hele Egede by, havde fæstegårde i 25 andre byer og ejede tre møller.

Anders Jakobsen Lunge døde i 1424. Eline Moltke sad derfor selv på Egedegaard helt frem til sin død i 1456, hvor gården igen faldt tilbage til Lunge-slægten. Den nye ejer var Anders Jakobsen Lunges niece Sidsel Ovesdatter Lunge, som bragte gården til sin mand, rigsråd Torben Bille.

Egedegaard kom nu i slægten Billes eje. Torben Bille var rigsråd, men formåede ikke at gøre sig meget gældende som politiker. Som godssamler- og ejer fik han imidlertid med årene stor succes. Via først sin egen fædrene arv og senere hen de gårde, som hans første hustru, Beate Thott, og derefter Sidsel Ovesdatter Lunge bragte med sig, fik han ejerskabet over et meget stort antal fæstegårde.

Torben Bille døde i 1465, hvorefter Sidsel Ovesdatter Lunge overtog alle hans ejendomme. Hun flyttede straks til Egedegaard, hvor hun holdt hus. Samtidigt styrede hun Abrahamstrup len sammen med sine myndige sønner. Sidsel Ovesdatter Lunge døde 80 år gammel i 1503. I sit testamente betænkte hun flere kirker og klostre, ligesom fogeden, svendene og flere bønder i Egede nød godt af hendes gavmilde væsen.

Torben Bille og Sidsel Ovesdatter Lunge fik sammen 10 børn. Tre af disse, sønnerne Peder, Sten og Bent, er stamfædre til hele den store Bille-slægt, som gennem de næste flere hundrede år spillede en stor rolle i den danske adel. Af de tre sønner havde Bent Bille skrevet sig til Egedegaard, men da han døde tidligt, skulle der findes en ny løsning. Efter nogle højst indviklede ejerforhold med flere delinger overgik gården til hans søn, Hans Bille.

Hans Bille var en af tidens mest betydelige mænd. Han havde højtstående embeder under både kong Hans (1455-1513), Christian 2. (1481-1559) og Frederik 1. (1471-1533). Han blev slået til ridder ved Christian II's kroning i 1514, hvor han året efter var med til at hjemføre dronning Elisabeth, der som 14-årig blev gift med den 34-årige Christian II. Elisabeth var yngste søster til den senere kejser Karl V, og da hun samtidig var barnebarn til den daværende tysk-romerske kejser Maximilian, var hendes medgift enormt stor.

Hans Billes politiske liv sluttede dog brat efter 1533, hvor Frederik I døde og Christian III (1503-1559) senere overtog kronen. Som konservativ og katolsksindet var han lige som størstedelen af rigsrådet ikke meget for at vælge den lutherske Christian, som Frederik I's efterfølger. Hans Bille støttede derfor til det sidste Grev Christoffer af Oldenburg i det, der bedst er kendt som Grevens Fejde (1534-1536). Hansestaden Lübeck med Grev Christoffer i spidsen forsøgte her at genindsætte Christian II på tronen, hvilket medførte flere bonde- og borgeroprør i landet. Enden på det hele blev, at Christian III sejrede og Reformationen i Danmark blev indført i 1536.

Hans Billes støtte til Christian II blev skæbnesvangert, og han blev ført til Tyskland som fange samtidig med, at hans len og private ejendomme blev taget fra ham. Senere viste Christian III dog sin mildhed ved at give Hans Billes ejendomme tilbage. Han valgte herefter at flytte tilbage til Egedegaard, hvor han døde i 1542.

I sin levetid sørgede Hans Bille for at nedlægge mange af egnens gårde for at inddrage jorden herfra under Egedegaard. Det var formentlig også ham, der skaffede rettigheden over Egede Kirke, der ligger lige midt i selve borganlægget, som han i øvrigt også udbyggede.

Navnet Jomfruens Egede stammer fra tiden efter Hans Billes død, hvor den ene part af gården tilhørte Hans Barnekow, imens den anden tilhørte Hans Billes to døtre, de ugifte Ermegaard og Birgitte. Ved deres død overtog Hans Billes niece, Ingeborg, der også var ugift, deres andel. Gården blev efter hendes død opkaldt efter de tre ugifte jomfruer.

Efter en årrække, hvor flere forskellige personer havde ejet Jomfruens Egede, blev gården overtaget af Vincents Joachim Hahn i 1662. Han var en nær ven af Christian V (1646-1699), og forholdet til kongen betød også, at han af Kronen fik tildelt flere gårde i egnen omkring Jomfruens Egede, hvilket naturligt udvidede gårdens jorder. Han fik også tilladelse til at lægge de sidste af byen Egedes gårde ind under Jomfruens Egede. Dermed fandtes Egede by ret beset ikke mere. Vincents Joachim Hahn døde i 1680 til adskilliges glæde, da mange ikke mente, at hans indflydelse på Christian V var gavnlig. Jomfruens Egede havde dog nydt godt af hans veludviklede forretningssans.

Den nye ejer på Jomfruens Egede var Christian V's elskerinde Sophie Amalie Moth. Hun tilbragte dog ikke megen tid på gården, og efter hendes død i 1719 var Jomfruens Egede i en lang årrække ejet af folk fra den mere jævne stand.

I 1786 overtog Christian Frederik von Holstein Jomfruens Egede. For første gang i mange år fik gården nu en ejer, der interesserede sig for den. Specielt bygningerne tog Holstein fat på at renovere, og driften af godset blev igen sat i system. Han døde i 1828, og tre år efter opkøbte ejeren af Bregentved, A. W. Moltke, Jomfruens Egede. Herregården har siden været ejet af slægten Moltke.

Jomfruens Egede er i dag omdannet til selskabshotel. Grevinde Alexandra holdt i 2007 sit bryllup med Martin Jørgensen på Jomfruens Egede.