Herregårde i Nordjylland

I Nordjylland er der 122 herregårde.* De ligger spredt i et forskelligartet landskab med frodige morænelandskaber, store skovområder, moser og sletter samt vindblæste kyster med klitter og med strandvolde med sand og grus.

Mange herregårde har deres rødder i middelalderen. Det gælder også for Nordjyllands herregårde, men som det er tilfældet i det øvrige land, har kun få endnu bygningselementer derfra. En række nordjyske herregårde har en forhistorie som middelalderlige klostre, og som først efter reformationen overgik til adelsmænd efter en periode som krongods. 

Flere fremtrædende herregårde er i Nordjylland opført under 15-1600-tallets storhedstid i tidens renæssancestil og afspejler adelens store politiske magt og rigdom i perioden. Også barokken er repræsenteret i det nordjyske, der var den ældre enevældes formsprog.

Middelalder (1050-1536)
Mange herregårdes historie går tilbage til middelalderen, men er gennem tiden blevet ombygget og nyopført efter forskellige perioders idealer og smag. I Nordjylland kan elementer fra middelalderen fortsat spores på enkelte herregårde bl.a. de, som havde en forhistorie som klostre.

Børglum Kloster. Foto: Bent Olsen.

Børglum Kloster ligger øst for Løkken og var i middelalderen kloster for præmonstratenserordenen og bispesæde i Nordjylland. Efter reformationen i 1536 overgik den til kongemagten og var krongods indtil 1669. Bygningerne går tilbage til klostertiden, men blev ombygget efter barokkens idealer under Laurids de Thurahs ejerskab i midten af 1700-tallet.

I Nordjylland ligger en række herregårde, der oprindeligt opstod som klostre i middelalderen. En af dem er Vitskøl Kloster syd for Løgstør, hvis hovedbygnings kerne stammer fra middelalderen. Kokkedal i Thy har sine rødder som middelalderborg og med dele, der stammer fra midten af 1400-tallet. Nord for Hjørring ligger Odden, hvis hovedbygning har dele, der blev opført i starten af 1500-tallet.

Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
1500- og 1600-tallet var en storhedstid for den danske adel, der oplevede stor rigdom og politisk magt. Med det fulgte en bølge af herregårdsbyggerier, der den dag i dag stadig sætter præg på en række nordjyske herregårde.

Voergaard. Foto: Bent Olsen.

Voergaard ligger sydvest for Sæby. Den østlige hovedfløj blev opført i 1580’erne af Ingeborg Skeel og er udsmykket med sandstensmotiver og en stor indgangsportal. Dele af bygningen kan spores tilbage til Stygge Krumpens bispeborg, der blev angrebet og delvist ødelagt af Skipper Clements oprørshær under Grevens Fejde (1534-36). I nyere tid er Voergaard kendt for sin store samling af kunst og interiør fra Frankrig, der blev flyttet til Voergaard i 1950’erne.

Lindenborg. Foto: Bent Olsen.

Lindenborg er en blandt flere herregårde i Himmerland fra renæssancen. En af dem er Lindenborg, hvis ældste fløj er opført i 1583. Familien Schimmelmann har ejet Lindenborg siden 1762 og driver i dag Nordjyllands største gods.

I Himmerland ligger også Visborggaard og Nørlund . Nord for Limfjorden ligger Bratskov sydvest for Aabybro, og ved Sæby ligger Sæbygaard, der i dag fungerer som herregårdsmuseum.

Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Med enevældens indførelse i 1660 mistede adelen en række privilegier og havde ikke længere monopol på at eje herregårdene. Nye ejere kom til og godsejerstanden blev nu en mere broget skare. En ny gruppe af storgodsejere opstod også under enevælden, der ved oprettelse grevskaber, baronier og stamhuse fik særlige privilegier.

Dronninglund. Foto: Bent Olsen.

Dronninglund ligger nordøst for Aalborg var oprindeligt et middelalderligt kloster. Navnet Dronninglund stammer fra dronning Charlotte Amalies ejertid, der i 1690 blev ejer. Bygningen er et produkt af en større ombygning i 1750’erne af A. G. Moltke, der var storgodsejer og embedsmand med tætte forbindelser til Frederik 5. (r. 1746-1766).

Store Restrup. Foto: Bent Olsen.

Store Restrup, der ligger mellem Aalborg og Nibe, fik i 1723 opført sin nuværende hovedbygning. I 1756 blev stamhuset Restrup oprettet og er således et eksempel på enevældens godssystem, der tildelte særlige privilegier til de godsejere, der ejede store nok mængder af jord.

Flere nordjyske herregård er opført i 1700-tallet, herunder: Vaar øst for Løgstør, Baggesvogn nordøst for Hjørring og Knudseje sydvest for Sæby.

Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Sidste halvdel af 1700-tallet og frem til Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var gode, økonomiske tider i Danmark. På herregårdene blev der bygget nyt med inspiration i antikken. I Nordjylland blev der også bygget nyt, men dog ikke i så høj grad som i andre dele af Danmark.

Lundbæk. Foto: Bent Olsen.

Lundbæk ligger syd for Nibe og er opført i 1804, hvor den enkle, hvidkalkede bygning afløste et ældre trefløjet bindingsværksanlæg fra midten af 1600-tallet. I 1604 blev Iver Juul ejer, og herregården blev sidenhen ikke solgt, men gik i arv, indtil 1917. Siden 1948 har der været landbrugsskole på stedet.

Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Mange herregårde oplevede en økonomisk opblomstring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket resulterede i mange ombygninger af de gamle herregårdsbygninger. Periodens stil var historicismen, der ønskede at fremhæve de historiske stilarter såsom renæssance og gotik.

Højris. Bent Olsen.

Højris på det østlige Mors blev i sidste halvdel af 1800-tallet ombygget efter tidens historicistiske idealer, og det gamle renæssancehus, der var opført over herregårdens middelalderlige stenhus, blev ombygget med nygotikkens kamtakkede gavle og fik tilføjet et højt tårn med spir.

Også Høgholt, der ligger mellem Hjørring og Frederikshavn, kendes fra middelalderen og har bygningselementer, der stammer fra 1540’erne, men er i dag i høj grad kendetegnet ved dets store ombygninger i 1880’erne.

Sohngaardsholm, der i dag ligger i Aalborg by, og som oprindeligt var en avlsgård under Aalborghus Slot, blev opført i 1886 i historicistisk renæssancestil.

Nord for Aalborg ligger Sønder Elkær, hvis historie som herregård går helt tilbage til 1300-tallet, og hvis hovedbygning blev opført i nygotisk stil efter en brand i 1877.

Nordjyllands herregårde (122)
Aggersborggaard, Albæk, Asdalgaard, Baggesvogn, Bangsbo, Birkelse, Bjørum, Blidstrup, Boddum Bisgaard, Boller (Nordjylland), Bratskov, Buderupholm, Burholt, Bøgsted, Børglum Kloster, Dalsgaard, Damsgaard, Dragsgaard, Dronninglund, Dueholm, Dybvad (Nordjylland), Egebjerg, Egense Kloster, Eskær, Frøslevgaard, Gammel Hammelmose, Gammel Viffertsholm, Gammel Vrå, Glomstrup, Gudumlund, Fulsig, Gunderupgaard, Gaardbogaard, Haven, Havnø, Hejselt, Hessel (Nordjylland), Hindsels, Hjermitslevgaard, Hvanstrup, Hvidstedgård, Hæstrupgaard, Høgholt, Højris, Hørbylund, Høstemark, Irup, Jølbygaard, Klarupgaard, Knivholt, Knudseje, Kokkedal, Kongstedlund, Kovstrup, Krastrup, Kyø, Kærsgaard, Kølskegaard, Langholt, Lengsholm, Lerbæk (Nordjylland), Lindenborg, Linderumsgaard, Lundbæk, Lundgaard (Nordjylland), Lyngholm, Mylenberg, Mølgaard, Nandrup, Nibstrup, Ny Viffertsholm, Nøragergaard, Nørgaard (Nordjylland), Nørlund, Nørre Elkær, Nørre Ravnstrup, Odden, Ormholt, Ottestup (Jylland), Ovegaard, Overgaard (Mors), Oxholm, Pandum, Peterslund, Randrup (Nordjylland), Refsnæs, Rugtved, Rævkærgaard, Rønnovsholm, Sebber Kloster, Sejlstrupgaard, Sindbjergaard, Skaarupgaard (Nordjylland), Sohngaardsholm, Spangerhede, Stensbæk, Store Restrup, Sæbygaard, Sø, Søgaard (Nordjylland), Sønder Elkær, Tandrup, Tidemandsholm, Torstedlund, Tustrup (Nordjylland), Ullerup, Ullerupgaard, Ulstrup (Nordjylland), Vildmosegaard, Villerup, Visborgaard, Vitskøl Kloster, Voergaard, Vorgaard, Vrejlev Kloster, Vaar, Willestrup, Ørndrup (Jylland), Ørndrup (Mors), Ørumgaard, Aagaard (Nordjylland), Aas, Aastrup (Jylland)

*Nordjylland forstås som de gamle amter Aalborg amt, Hjørring amt og Thisted amt.

Videre læsning: 
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Jylland. 2018.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.