Lundbæk
Mellem 1540 og 1917 blev Lundbæk ikke handlet, men skiftede kun ejer ved arv.
Lundbæk lægger i dag lokaler til Nordjyllands Landbrugsskole.
Lundbæk var tidligere et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj var i bindingsværk, mens de to sidefløje var i grundmur.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1804 i nyklassicistisk stil.
Ejerhistorie
Vitskøl Kloster var den første kendte ejer af Lundbæk. Efter reformationen solgte abbed Anders Andersen i 1540 gården til Mikkel Nielsen, der tilhørte den danske adelsslægt Tornekrans, som var meget toneangivende på egnen. Lundbæks beliggenhed ved Limfjorden gjorde, at sildefiskeriet og dermed sildestaderne var en vigtig indtægtskilde for gårdens ejer, og Mikkel Nielsen måtte appellere til både Christian III (1503-1559) og den kongelige lensmand for at få sine rettigheder til disse anerkendt.
Ved Mikkel Nielsens død i 1552 blev hans godser delt, og den næstældste søn Christoffer Mikkelsen arvede Lundbæk. Han havde giftet sig med den velhavende Dorthe Juul, som efter hans død valgte at mageskifte gården til sin bror, Iver Juul.
Iver Juul erhvervede sig med tiden en del godser, men døde i udlandet, efter de kejserlige tropper under Trediveårskrigen invaderende og plyndrede Jylland i 1627. Lundbæk overgik ved farens død til sønnen Ove Juul, som dog stadig var et barn på dette tidspunkt. Han giftede sig i 1649 med Kirsten Urne, hvorefter de bosatte sig på Lundbæk.
Ove Juul rejste meget, og i 1655 blev han som gesandt, altså diplomatisk udsending, sendt til Sverige. Lundbæk forblev dog hans hjem, og godset voksede således i hans tid som ejer. Han erhvervede sig bl.a. hovedgården Pandum, der kom til at følge Lundbæk i nogle generationer.
Efter Ove Juuls død overtog sønnen Christian Juul både Lundbæk og Pandum. Han havde giftet sig med baronesse Jeanne Marie Rüse, og da hendes far, baron Henrik Rüse, døde i 1679, overgik baroniet Rysensteen til Christian Juul, der blev ophævet i friherrestanden under navnet Juul-Rysensteen.
Christian Juul-Rysensteen var oberst og blev i 1689 chef for et rytterregiment, som Christian V (1646-1699) sendte til Irland for at assistere Vilhelm III (1650-1702) i hans kamp mod jacobitterne. Her døde han i 1690 i Dublin, hvorefter hans enke, Jeanne Rüse, igen giftede sig, denne gang med Gregers Daa. Ægteparret fik dog ingen børn, og det var derfor sønnen fra ægteskabet med Christian Juul-Rysensteen, Ove Henrik Juul-Rysensteen, der arvede ikke blot baroniet, men også Lundbæk, Pandum og Hald.
Ove Henrik Juul-Rysensteen solgte Hald, og efter hans død overgik alle slægtens godser til hans søn Otto Henrik Juul-Rysensteen. Hans ægteskab med Sophie Dorthea Bille var imidlertid barnløst, hvorfor godserne ved hans død i 1769 overgik til broderen Christian Juul-Rysensteen.
Christian Juul-Rysensteen døde i 1782, hvorefter Lundbæk og Pandum gik til hans enke Christiane Dorothea Mohrsen. Hans ældste søn Ove Henrik Juul-Rysensteen arvede baroniet Rysensteen, mens den yngre søn, Christian Frederik Juul-Rysensteen, ved morens død arvede Lundbæk og Pandum.
I 1805 solgte Christian Frederik Juul-Rysensteen Pandum, men hans søn arvede i 1842 Lundbæk. Sønnen, Niels Juul-Rysensteen, ophævede i 1852 hoveriet, ligesom han få år før i 1845 solgte godsets skove til staten, mens fæstegodset blev solgt til selveje. Under hans ejerskab mistede Lundbæk desuden en markant indtægtskilde, da Vesterhavet og Limfjorden i 1825 blev forbundet, hvilket betød, at de sildestader, der havde givet gården en fast indtægt i flere århundreder, mistede deres værdi.
I 1889 overtog sønnen Christian Frederik Adrian Juul-Rysensteen gården. Han gjorde politisk karriere og var bl.a. trafikminister fra 1900 til 1901.
Efter hans død overtog den ældste datter Vibeke Gyldenkrone-Rysensteen Lundbæk. I hendes tid som ejer blev næsten alt godset bortsolgt, så kun avlsgården og nogle få lejehuse var tilbage. Til gengæld satsede man målrettet på produktionen af tømmer, og gårdens skovareal blev mangedoblet gennem tilplantning af hedearealer.
I 1917 solgte Vibeke Juul Lundbæk til Niels Kaas, hvilket var første gang i gårdens historie, at den skiftede ejer ved salg. Siden Mikkel Nielsen erhvervede sig gården i 1540, var alle ejerskifter sket ved arv og siden 1604 inden for samme slægt.
Gården var herefter kendetegnet ved hyppige ejerskifter. I 1939 købte Statens Jordlovsudvalg gården og udstykkede ni statshusmandsbrug, før avlsgården i 1940 blev frasolgt. I 1947 blev hovedparcellen solgt til Aalborg Amts Landboforening. I november åbnede foreningen Nordjyllands Landbrugsskole på Lundbæk. I 2021 huser Lundbæk endnu Nordjyllands Landbrugsskole.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Det oprindelige Lundbæk var en borg kaldet Korsris, som lå ca. en kilometer sydvest for den nuværende hovedbygning. Den daværende ejer Christoffer Mikkelsen valgte imidlertid i 1568 at flytte gården til sin nuværende placering, hvor han opførte en bygning i bindingsværk.
I 1655 lod Ove Juul opføre to sidefløje i grundmur og omdannede derved Lundbæk til et trefløjet anlæg. Det eneste, der er bevaret fra denne tidlige hovedbygning, er en sandstenstavle med det Juul-Rysensteenske våbenskjold. I dag er tavlen indmuret over hovedindgangen til hovedbygningen.
I 1804 lod den daværende ejer Christian Frederik Christiansen Juul-Rysensteen den nuværende hovedbygning opføre. Det er en hvidkalket grundmuret bygning i to etager, anlagt over en høj kælder. Stilen er enkel og nyklassicistisk, og bygningen har afvalmet, rødt tegltag.
Mod syd har bygningen en rundbuet frontspids over midterpartiet. Bygningen står på en sort sokkel og har midtrisalitter, dvs. fremspring, på gård- og haveside.
Da Erik Heuberg overtog Lundbæk i 1918, valgte han samtidig at modernisere hovedbygningen. Han indsatte bl.a. de vinduer, som stadig pryder gården i dag.
Disse er traditionelle, opsprossede kryds- og korspostvinduer, som i overetagen er to ruder højere. De har nyere forsatsruder med paskvilgreb. I tagfladerne sidder en række nyere, opsprossede tagvinduer, flere nyere udluftninger samt fire murede skorstenspiber.
Efter Lundbæk i 1948 blev indviet som landbrugsskole, blev hovedbygningen indrettet herefter. Kælderetagen blev indrettet til spisesal i sydsiden og køkken i nord, stueetagen blev indrettet til forstanderbolig og lærerværelse, og 1. salen, som tidligere indeholdt værelser til husets tyende, blev indrettet til elevværelser.
I slutningen af 2000-tallet blev der foretaget en indvendig renovering af riddersalen og det gamle anretterum, bl.a. fjernede man et nedhængt loft og blotlagde et originalt kassetteloft af træ.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1902 brændte Lundbæks gamle avlsgård, som var i bindingsværk, hvorefter en ny blev opført ca. 400 meter nordvest for hovedbygningen. Avlsgården blev i 1940 solgt til H. Torndahl og har ikke siden været tilknyttet Lundbæk.
Under Erik Heibergs modernisering af gården i 1918 blev møllen indrettet til at drive Lundbæks elektricitet.
Da Lundbæk i 1948 blev landbrugsskole, blev nye bygninger i samarbejde med arkitekt Mindedal Rasmussen opført til formålet. En elevbygning er således opført i 1954 og to lærerboliger i 1956. Samtidig blev den gamle herskabsstald omdannet til undervisningslokaler.
Fredningsstatus 2021: Ingen af bygningerne er fredede.
Kulturmiljø
I 1568 opstemmede Chrisoffer Mikkelsen den sydfra kommende bæk til en stor dam, og i sydsiden af denne anlagde han et firkantet voldsted. Herpå byggede han gården, som blev omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider.
Daværende ejer Gregers Daa anlagde omkring år 1700 den smukke have, der omgiver Lundbæk. Fra Daas anlæg er en allé af store bøgetræer og otte gamle takstræer stadig bevaret.
Et parkanlæg er vokset op på den plads, hvor den gamle avlsgård lå indtil den brændte i 1902. Dette parkanlæg danner i dag en smuk forbindelse mellem den gamle have og hovedbygningens omgivelser med dammen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nordjyllands Landbrugsskole - Lundbæk
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til området
Ejer
Nordjyllands Landbrugsskole
Herregårdens størrelse
28 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 4 ha, eng 1 ha, skov 19 ha, park/have 4 ha
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Bislev
Ejer
Holger Gyldenkrone-Rysensteen, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
180000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 70 kalve, 2 tyre, 18 heste, 12 føl, 8 får. Der sælges ca. 180 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 11 karl(e), 2 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Bislev
Ejer
Baron N. Juul
Herregårdens størrelse
30.35 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.90 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
262.11 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
12.64 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Bislev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
34.01 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
94.30 htk
Fæstegods
562.08 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Pandums.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 81
