Høgholt
Høgholt kendes fra 1340, hvor den var en selvejergård. Først senere blev det en herregård.
Kernen i Høgholts hovedbygning stammer fra midten af det 16. århundrede, men hovedbygningen er i især præget af ombygninger i slutningen af 1800-tallet.
Ejerhistorie
Høgholt var ejet af Aage Pedersen i 1340. På dette tidspunkt var gården ikke en herregård, men derimod en selvejergård. På et tidspunkt inden 1345 overdrog Aage Pedersen gården til Erik Nielsen Banner, der ejede flere herregårde i Nordjylland. Slægten Banner var en magtfuld og velstående nordjysk adelsslægt, og Erik Nielsen Banner selv blev rigsmarsk, dvs. rigets militære øverstbefalende og en af landets mest indflydelsesrige personer.
Erik Nielsen Banners efterkommere ejede Høgholt i mere end tre århundreder, og det var også et af slægtens medlemmer, der var ansvarlig for at sikre gården hovedgårdsprivilegier omkring 1560. Det var formodentligt Karen Banner og hendes mand Gregers Truidsen Ulfstand, der øgede gårdens jordtilliggender betragteligt, som oprettede herregården Høgholt.
Efter ægtemandens død flyttede Karen Banner til Høgholt, hvor hun boede indtil sin død i 1611. Høgholt overgik til barnbarnet Hilleborg Grubbe, der var gift med sin fætter Sivert Grubbe og herfra til svigersønnen Jokum Beck. Jokum Beck havde tidligere været en af landets mest velhavende mænd, men hans forsøg på at etablere et alunværk ved sit skånske gods havde slået fejl, hvilket havde undergravet hans økonomi.
I 1642 solgte Beck derfor Høgholt til Sophie Brahe, der allerede ejede bl.a. Birkelse og Odden i Nordjylland. Brahes efterkommere beholdt Høgholt i en årrække, men gården var ikke blandt deres vigtigste ejendomme, og den var ikke fast beboet.
I 1687 blev Høgholt imidlertid købt af den rige, men borgerlige Eiler Eilersen Holm, der også ejede Eskjær. Han flyttede ind på Høgholt, som han istandsatte, inden han i 1706 døde og overlod gården til sin datter og svigersøn Jesper Jespersen. Da Jesper Jespersen døde i 1746, overgik gården til hans nevø Niels Bentsen Jespersen.
I 1775 blev Høgholt købt af Henrik Henriksen, der i 1798 fik kgl. bevilling til at frasælge bøndergodset. Henriksen nåede dog ikke at gennemføre frasalget, men solgte i stedet Høgholt til Arent Hassel Rasmussen i 1801.
Arent Hassel Rasmussen var én af periodens mest fremtrædende "godsslagtere." Godsslagterne opkøbte herregårde, hvorefter de frasolgte fæstegårdene og udstykkede jorden, så de kunne sælge de enkelte jordlodder til højstbydende. Udover at frasælge bøndergodset udstykkede Arent Hassel Rasmussen yderligere 16 jordlodder fra hovedgården, inden han i 1803 solgte hovedparcellen videre til Jørgen Fevejle, der havde været forpagter på en række store gårde i Vendsyssel.
Omdrejningspunktet i Høgholts drift havde i århundreder været studedrift, men i midten af 1800-tallet blev gården købt af Ludvig Riis, der omlagde driften og introducerede mejeribruget på gården. Riis beholdt dog ikke gården så længe, og i 1865 blev den solgt til Frederik Christian Tutein.
Tutein stammede fra en rig og anerkendt sjællandsk familie, der bl.a. ejede herregården Marienborg. Selv var han i flere omgange medlem af Rigsdagen. Tutein iværksatte en omfattende restaurering af Høgholts bygninger. Grundet økonomiske vanskeligheder solgte han dog gården i 1899 til dens forpagter Chr. Olesen.
I det 20. århundrede havde Høgholt en lang række hyppigt hyppigt skiftende ejere. I 1985 blev herregården overtaget af Per Kirketerp, der stadig ejer gården i år 2021
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Høgholts hovedbygning er opført i 1543. Den blev oprindeligt opført i bindingsværk, men under Frederik Tuteins restaurering i 1880'erne blev næsten alt bygningens bindingsværk erstattet af grundmur. Det er således kun i hovedbygningens østgavl, at der er rester af det gamle bindingsværk.
Hovedbygningen består af tre fløje. Hovedfløjen er i to etager, mens sidefløjene begge er opført i én etage. Østfløjen er sammenbygget med hovedfløjen og står vinkelret på denne, mens den vestlige fløj, der er næsten lige så lang som hovedfløjen, er et enkeltstående hus, der kun er forbundet med hovedfløjen af en mur.
Tårnet, der er opført midt på hovedfløjen, er et resultat af Tuteins restaurering i slutningen af 1800-tallet. Tårnet er i tre etager og rækker med dets spir af messing flere meter over hovedbygningens tage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Omfattet af fredningen er også gårdspladsen, såvel som den vejdæmning, der fører til hovedbygningen.
Andre bygninger
Frederik Tutein rev i 1880'erne den gamle avlsgård ned. Herefter opførte han en ny avlsgård syd for hovedbygningen på den anden side af voldstedet.
Vest og syd for dette anlæg er der opført flere avlsbygninger. Disse er alle opført i den anden halvdel af det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Høgholt
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Per Kirketerp
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
193 ha
Detaljeret størrelse
Ager 186 ha, park/have 7 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Sameje med Egebjerg. Under Høgholt hører også Lindrumgård, Dalsager og Solbjerggård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Hørmested
Ejer
Niels Brüel
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
33.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
181000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 80 kalve, 10 tyre, 16 heste, 12 føl. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 8 karl(e), 5 pige(r), 2 daglejer(e), 6 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Hørmested
Ejer
Pro. Rasm. Ludv. Riis
Herregårdens størrelse
25.78 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.59 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Hørmested
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
50.79 htk
Skovskyld
2.66 htk
Mølleskyld
1.59 htk
Tiende
12.00 htk
Fæstegods
243.15 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 354
