Kokkedal

Ejerhistorie

Allerede meget tidligt lå der en borg på Kokkedals voldsted og de første herremænd på stedet er nævnt tilbage i 1327. Det var slægten Stenbrikke, som muligvis ikke er et navn, de selv har brugt. Først i 1407 knyttedes selve navnet Kokkedal til den daværende herremand Anders Albretsen Stenbrikke. I 1441 kunne sønnen Godske Andersen Stenbrikke lægge mere jord til gården, fordi en bondeopstand resulterede i afbrændte gårde og en myrdet godsejer i området. Sønnen var den sidste Stenbrikke på Kokkedal. Han døde barnløs, hvorefter gården kom tilbage til moderen, som giftede sig igen.

Gården kom derved til Anders Nielsen Banner, og den forblev i hans slægt i over hundrede år. Rigsråden Anders Nielsen Banner var en af de mest fremtrædende jyske herremænd på den tid, og han har sandsynligvis brugt nogle af sine mange penge på at genopbygge Kokkedal efter ødelæggelserne under bondeoprøret.

Arvingen og barnebarnet Erik Banner ejede flere store slægtsgårde og er den mest kendte af Kokkedals ejere. I 1518-1519 havde han det vigtige ansvar at passe på Gustav Vasa (1496-1560), der var Christian II's (1481-1559) fange på Kalø Slot. Erik Banner gjorde tydeligvis ikke sit job godt nok, for det lykkedes svenskeren at flygte til Lübeck. Det kostede Erik Banner kongens nåde samt en betydelig bøde. I opgøret om Reformationens indførelse stod han længe på Christian II's side, men gik siden over til Frederik I (1471-1533). Her blev han en af adelens ivrigste forkæmpere for den lutherske lære

I 1533 stod han og Mogens Gøye i spidsen for de adelsmænd, der støttede hertug Christian (den senere Christian III (1503-1559)). Året efter gik han med Holger Rosenkrantz og en 600 mand stor adelshær imod de oprørske bønder under Skipper Clement, og her led de adelige nederlag syd for Aalborg. Derefter blev Erik Banners herregårde, både Asdal og Kokkedal, plyndret og nedbrændt. Først da Johan Rantzaus lejetropper kom dem til undsætning, vendte krigslykken for adelshæren. Senere var han blandt lederne, da Christian III's styrker belejrede København 1535-1536.

Efter Reformationens indførelse 1536 stod Erik Banner Christian III nær. Han blev udnævnt til lensmand og i 1541 til marsk. Han genopførte snart Kokkedal som et forsvarsværk, og i 1546 fik han besøg af kongen.

Kokkedal-arvingen Frands Banner overtog den gode forbindelse til hoffet. Hans datter Karen Banner tog gårdene Kokkedal og Gisselfeld med i sit ægteskab med Henrik Lykke, der da var en af landets rigeste adelsmænd - og som også var på god fod med kongen. Henrik Lykke blev i sine sidste leveår brugt som diplomatisk udsending i Europa. Han istandsatte og ombyggede desuden Kokkedal. Sønnen Frands Lykke overlevede og arvede alle sine søskende, så han i Danmark og Skåne endte med at eje 20 herregårde. Han regnedes for en af de fire rigeste mænd i Danmark.

Under Christian IV's deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648), ofte kaldet 'Kejserkrigen, blev Kokkedals skove i 1628 forhuggede af fjendtlige hære og kom aldrig på fode igen. Få år før sin død byttede Frands Banner bl.a. Kokkedal væk til Karen Galde, der var af norsk adel. Hun var en 60-årig gammeljomfru, der giftede sig med den næsten 20 år yngre Børge Rosenkrantz. Han ejede i forvejen mange herregårde, men parret opholdt sig hovedsageligt hver for sig. Karen Galde døde i 1671 på Kokkedal.

Gennem hendes søster kom Kokkedal til Verner Frederiksen Parsberg, og siden til Palle Rantzau der var gift med Ingeborg Seefeld. Da han døde i 1691, gjorde hun som Karen Galde, og giftede sig samme år med den betydeligt yngre og endda ikke-adelige Diderik Christian Bräes. Allerede fire år senere døde hun i barselsseng, mens han levede endnu et halvt århundrede. I hans tid blev gården både forskønnet og forbedret. I 1740 oprettede han desuden et hospital i Torslev, og i 1742 fik han opført skoler i både Torslev og Attrup.

Sønnen af hans andet ægteskab, Peder Enevold Bräes, blev i 1733 optaget i adelsstanden, og i 1755 gav han alle bønder i Torslev sogn lige meget jord og hoveripligt, så de var lige "udi alle ting".

I 1811 købte Jacob Ludvig von Fischer-Benzon Kokkedal. Det var et uheldigt tidspunkt rent økonomisk. Godset kom snart i økonomiske vanskeligheder og havnede efterhånden i håbløs gæld bl.a. på grund af manglende skattebetalinger. I 1823 blev Kokkedal overtaget af statsgældsdirektionen, som bortforpagtede den og drev gården på statens regning. I løbet af 1820'erne kom det til en voldsom konflikt, som endte med, at Kokkedals forvalter blev overfaldet og slået ihjel.

I 1825-1827 stod rentekammeret for at udskifte fæstegårdene, hvilket betød at landsbyens fælles marker blev afløst af selvstændige jordparceller, hvor hver bonde skulle dyrke sin egen jord. Morten Leth Hastrup købte resten af ejendommen i 1838 og udstykkede mere gods i løbet af de følgende ti år. Han frasolgte alle bøndergårdene, men forbeholdt sig retten til de vigtige fiskegrunde i Limfjorden. De følgende ejere fortsatte udstykningen, og kun enkelte gjorde en indsats for at forbedre eller udvide ejendommen, deriblandt Adolf Hein og prins Erik af Danmark.

I 1948 købte Socialministeriet Kokkedal og indrettede gården som skolehjem for 39 drenge. I 1988 blev den igen privateje og denne gang indrettet som hotel, restaurant og vinkælder. I 2021 indgår Kokkedal i hotelkæden Danske Slotshoteller, som også indbefatter herregårdene Hvedholm, Sophiendal, Store Restrup og Gammel Vraa.

Kokkedal i 1952. Fra Danmark på Film, Det Danske Filminstitut.