Baggesvogn
Herregården hed oprindeligt Vorn, hvilket betyder skov.
Baggesvogns historie er fra 1700-tallet og helt op i 1900-tallet præget af hyppige ejerskifter - ofte grundet dårlig økonomi.
Ejerhistorie
Baggesvogn er opkaldt efter Hans Bagge, der forlenede gården af Anders Nielsen Banner i slutningen af det 15. århundrede.
Normalt skulle man ved lensaftaler sværge sin lensherre troskab og betale ham regelmæssige afgifter. Sidstnævnte var imidlertid ikke tilfældet ved aftalen mellem Banner og Hans Bagge. Dette skyldtes formodentligt, at Hans Bagge og Anders Nielsen Banner var beslægtede, men aftalen kan også ses som et udtryk for Banner-slægtens enorme magt og formue på netop denne tid: At de var så velhavende, at lensindtægterne ikke spillede nogen væsentlig rolle for slægten.
Banner-familiens hovedsæde var den nordjyske herregård Asdalgaard, men Baggesvogn forblev dog i familiens eje i flere generationer. Baggesvogn blev således nedarvet fra far til søn frem til Erik Banner, der var rigsmarskal for Christian III (1503-1559). Ved Erik Banners død i 1554 overtog Iver Krabbe gården. Krabbe var gift med Erik Banners datter, Magdalene Banner, og sammen fik ægteparret kun én overlevende arving - datteren Anne Krabbe.
Anne Krabbe tilbragte de sidste år af sit liv på Baggesvogn. Ved sin død i 1625 efterlod hun sig ingen arvinger, men til gengæld en meget stor gæld. Baggesvogn blev derfor overtaget af en af hovedkreditorerne, Frank Gøye, som i 1635 solgte gården videre til Sophie Sandberg.
Sophie Sandberg forøgede Baggesvogns besiddelser betragteligt og samlede jorden omkring hovedgården. Hun efterlod gården til sine to ugifte døtre, der fortsatte moderens arbejde. I 1669 overlod de op mod 100 tdr. htk. til det nyoprettede Baggesvogn Hospital. Stiftelsen, der opstod på baggrund af den donation, blev først nedlagt i det 20. århundrede.
Søstrene forsøgte muligvis at bide over mere end de kunne gabe over. Efter Anne Kruses død måtte Birgitte Kruse i hvert fald på grund af gæld overdrage Baggesvogn til Frederik Vind i 1692.
Baggesvogns historie er fra 1700-tallet og helt op i 1900-tallet præget af hyppige ejerskifter - ofte grundet dårlig økonomi. Karakteristisk for gårdens ejere er således Gothard Albert Braem, der i 1741 giftede sig til gården, men måtte sælge den allerede i 1753 på grund af gæld.
I 1997 købte Ole T. Krogsgaard Baggesvogn, som han stadig ejer i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Baggesvogns nuværende hovedbygning er omgivet af voldgrave på øst- og nord- og vestsiden. Hovedbygningen er et trefløjet bindingsværksanlæg, der blev opført i 1744 af den daværende ejer Gothard Albert Braem. Bygningen er i én etage.
Braem lod den nye hovedbygning opføre på fundamenterne af det tidligere anlæg og bevarede derved kældrene fra den tidligere hovedbygning. De hvælvede kældre er fra slutningen 1500-tallet.
Bygningen er siden blevet skalmuret; midterfløjen i 1850 og sidefløjene omkring år 1900.
Midt på hovedfløjen krones indgangsdøren af en gavlkvist.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Baggesvogns avlsanlæg ligger uden for voldgravene og åbner sig mod den barokke hovedbygning.
I midten af 1600-tallet opførtes der et trefløjet avlsanlæg i bindingsværk. Denne avlsgård brændte ned i 1832, og der blev, mens Baggesvogn ejedes af den danske stat, opført et nyt anlæg. Dette anlæg, der var karakteriseret af en stor stråtækt ladebygning, brændte allerede i 1913. Til erstatning opførtes et nyt anlæg i grundmur i 1914. Dette anlæg består af to sammenhængende længer, der står vinkelret på hinanden.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Kulturmiljø
Baggesvogn ligger på et gammelt voldsted og omgives endnu af voldgrave på hovedbygningens øst- og nord- og vestside. Indkørslen til Baggesvogn går derfor via en opmuret dæmning, der er godt 20 meter lang. Dæmningen er på begge sider flankeret af en lav, kraftig mur, der afsluttes af hundehuse i begge ender.
Hovedbygningens gårdsplads er belagt med piksten, der er inddelt i felter af linjer i større natursten.
Fredningsstatus 2021: Voldgrave, dæmning, hundehuse og gårdspladsen er alle fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Baggesvogn Gods
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Baggesvogn Gods A/S, Baggesvogn Skovdistrikt A/S
Herregårdens størrelse
576 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 401 ha, skov 153 ha, andet 22 ha, forpagtet 40 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Sindal
Ejer
Johan Chr. Carl Frederik Glud
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
280000 (kr)
Ejendomsskyld skov
84400 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 5 tyre, 22 heste, 2 føl. Der sælges ca. 240 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 3 karl(e), 5 pige(r), 10 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Den samlede ejendomsskyld var på 434400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Sindal
Ejer
Pro. Joh. Christoph. Nyholm
Herregårdens størrelse
50.82 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
30.66 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.65 htk
Bemærkninger om godset
Parcelgårdene er Christiansgave og Theklaborg (Trap)
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Sindal
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
47.10 htk
Skovskyld
3.88 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Tiende
42.00 htk
Fæstegods
204.79 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s. 324
