Dronninglund

Ejerhistorie

Hundslund var et meget rigt nonnekloster i senmiddelalderen. Som alt andet klostergods blev Hundslund inddraget af kongen ved Reformationen i 1536.

Kort tid efter Reformationen - allerede i 1541- pantsatte  kongen Hundslund, og de næste 40 år fik en række forskellige kreditorer pant i herregården. I 1581 var det imidlertid slut. Godset blev overtaget af Hans Lindenov, idet det indgik i et større mageskifte mellem ham og Frederik II (1559-1588).

Hans Lindenov var en yderst velhavende mand, der i sin samtid spillede en vis rolle ved hoffet og i statsadministrationen. Hans søn, der også hed Hans Lindenov, var om muligt endnu rigere, og ejede ikke mindre end 12 herregårde rundt om i Danmark.

I første halvdel af 1600-tallet var Danmark præget af deltagelsen i 30-årskrigen og de efterfølgende Karl Gustav-krige.  Jylland blev i perioden besat tre gange, hvilket Hundslund også mærkede. Godset blev udplyndret under svenskernes besættelse af Jylland i 1657, og Hans Lindenovs søn, Jacob Lindenov, var som følge af plyndringerne tvunget til at sælge meget af sit gods. Hundslund beholdt han dog til sin død, men arvingerne valgte at sælge Hundslund i 1672, samme år som Lindenov døde.

Hundslunds nye ejer var kansler Peder Reedtz. Reedtz ejerskab var dog blot et kort mellemspil, inden gården i 1690 blev solgt til Christian V's (1646-1699) dronning Charlotte Amalie. Nu blev Hundslund omdøbt til Dronninglund - opkaldt efter dens fornemme ejer.

Især som enkedronning holdt Charlotte Amalie ofte hof på Dronninglund, og hendes søn Kong Frederik IV (1699-1730) besøgte hende også på slottet. Ved dronning Charlotte Amalies død i 1714 var det også ham, der arvede Dronninglund. Allerede året efter overgik stedet dog til hans søster, Sophie Hedevig, der til gengæld afgav sine godser Gjorslev og Erikstrup på Sjælland til sin bror.

Sophie Hedevig brugte kun Dronninglund som sommerresidens, men hun formåede alligevel at sætte sit præg på lokalmiljøet. I 1719 sørgede hun for, at der blev oprettet syv skoler i Dronninglund sogn. Disse blev alle finansieret af godset. 

Sophie Hedevig forblev ugift til sin død i 1735. Samme år blev Dronninglund købt af den borgerlige Jacob Severin, der var søn af byfogeden i Sæby. Jacob Severin havde skabt fundamentet til sin formue via et ægteskab med en 40 år ældre enke, men han ernærede sig ellers som handelsmand. Han havde i en årrække eneret på handlen med Grønland, hvor han anlagde tre nye kolonier, heriblandt Jacobshavn, som blev opkaldt efter ham selv.

I 1754 - få år efter Severins død - fik Dronninglund endnu en betydningsfuld ejer, da politikeren Adam Gottlob Moltke købte gården. Moltke var en meget fremsynet godsejer, og han var blandt de første til at indføre holstensk kobbeldrift af landbruget i stedet for det gamle trevangsbrug.

Moltkes søn overdrog i 1775 Dronninglund til William Halling som led i en større byttehandel. Halling var som Severin født borgerlig og havde tjent store summer i Indien. I 1770'erne vendte han hjem til Danmark med to sorte indiske slaver og en stor formue.

Måske skyldtes det formuen - måske slægtskabet til den daværende statsminister Høegh-Guldberg. Under alle omstændigheder konsoliderede Halling hurtigt sin position i Danmark, og i 1783 lykkedes det ham endvidere at blive ophøjet til adelsstanden.

Der er ikke det overgreb, som eftertiden ikke tilskrev Halling. Hallings indiske slaver blev opfattet som skinbarlige djævle, ligesom gabestok og træhest blot var nogle af de instrumenter, der efter sigende blev brugt til bøndernes korporlige afstraffelse. På samme vis skulle Halling også have indført "jus primæ noctis", der er herremandens ret til en nygift brud på brudenatten.

Hallings enke solgte godset i 1806 - ti år efter Hallings død. Køberne var justitsråd Paul Marcussen og major Johan Conrad Schuchardt, der solgte store dele af bøndergodset til fæstebønderne, der herefter blev selvejere. Efter at have reduceret også hovedparcellen betragteligt solgte de Dronninglund videre i 1809. I løbet af de næste over 30 år skiftede Dronninglund ejer mange gange, og to gange endte gården på auktion.

I 1844 overtog Erik Vilhelm Robert Skeel Dronninglund, som han herefter ejede i 40 år. Hans seks døtre arvede ham, og de solgte gården videre til greve Werner Ernst Carl Schimmelmann i 1897. I 1916 blev Dronninglund overtaget af konsul Niels Kaj Strøyberg, der dog døde i 1922. I 1929 solgte hans enke til Axel Høyer. Herefter var godset i en meget kort periode ejet af bl.a. Jordlovsudvalget inden Dronninglund i 1949 blev solgt til landsretssagfører Harald Høgsbro. I år 2021 ejes slottet af en fond i hans og hans hustrus navn.

Dronninglund Kirke og herregård i 1949. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.