Herregårde på Lolland og Falster

På Lolland og Falster er der 54 herregårde. 44 af dem ligger på Lolland og 10 af dem på Falster.

Lollands vidtstrakte og lavtliggende landskab med dets fede muld er et kulturlandskab, der er præget af opdyrkning gennem årtusinder. På den gode landbrugsjord ligger de mange lollandske herregårde tæt.

Mens Lolland i århundreder var præget af herremændenes tilstedeværelse, er Falster i stedet længe blevet formet af kongemagten. Fra middelalderen var det meste af Falsters jord krongods, mens kun enkelte adelige herregårde opstod i samme periode. Mellem 1560-1620 blev hele Falster samlet som krongods gennem mageskifter (byttehandler), og i 1700-tallet var Falster et af kongens rytterdistrikter. Da Falsters ryttergods i 1766 blev solgt på auktion, blev 10 herregårde oprettet.

Middelalder (1050-1536)
Som i det øvrige land kan mange af Lollands herregårde - og enkelte af Falsters - spores tilbage til middelalderen. Herregårdene har rod i standssamfundet og var i middelalderen en adelsmands gård, som han selv drev og ofte også boede på. Igennem århundrederne har herregårdene forandret sig ligesom det øvrige samfund. Det har også haft betydning for bygningerne, og det er de færreste herregårdes hovedbygninger, der endnu i dag har elementer fra middelalderen.

Aalholm. Foto: Hans Henrik Tholstrup.

Aalholm ved Nysted var fra middelalderen krongods og kongeligt slot. I 1725 overgik Aalholm til adelige ejere og var i de følgende århundreder indtil 1921 centrum for grevskabet Christiansholm. Aalholms hovedbygning stammer fra middelalderen med de ældste dele fra 1300-tallet. Gennem tiden har det gamle kongeslot og senere herregård gennemgået flere ombygninger.

Krenkerup. Foto: Bent Olsen.

Krenkerup syd for Sakskøbing kendes fra midten af 1300-tallet og har siden 1367 gået i arv. Den østlige del af nordfløjen fra 1490’erne er ældst og er opført over hvælvede kældre fra slutningen af 1300-tallet. Efterfølgende blev øst-, vest- og muligvis også den senere nedbrændte sydfløj opført. Anlægget skal have stået færdigt omkring 1540, og på trods af senere tiders ombygninger er Krenkerup et godt eksempel den byggemæssige overgangstid mellem middelalder og renæssance.

Adelsvælde og renæssance (1536-1660)
15- og 1600-tallets adel var magtfuld og havde stor indflydelse på kongemagtens førte politik, da adelen i denne periode var den eneste stand repræsenteret i kongens rigsråd. Adelens magt og rigdom afspejlede sig i standens store byggelyst, og over hele landet skød nye herregårdsbyggerier op.

Berritsgaard. Foto: Fredrik Rosenørn-Lehn.

Berritsgaard ligger nordøst for Sakskøbing og er opført i 1586 og prydes af de rødbrændte mursten og vælske gavle, der er så karakteristisk for renæssancens magtfulde adelstands pragtbygninger. Siden 1700-tallet har herregården været ejet af familien Rosenørn-Lehn.

Rudbjerggaard. Foto: Bent Olsen.

Rudbjerggaard på det sydvestlige Lolland er opført i bindingsværk omkring 1600. Oprindeligt havde bygningens trappetårn et spir, som i 1821 blev erstattet af den nuværende platform.

Ældre enevælde og barok (1660-1784)
Med enevældens indførelse blev kongemagten styrket, og adelens indflydelse afhang nu af kongens nåde. De største godsbesiddere kunne få tilladelse til at oprette grevskaber, baronier og stamhuse, der gav en en række privilegier. Desuden kunne alle nu eje gods, hvilket tidligere havde været forbeholdt adelen.

Christianssæde. Foto: Bent Olsen.

Christianssæde ligger vest for Maribo, og med dens hovedbygning fra 1690 er den et af Danmarks tidlige eksempler på herregårde fra barokken. I 1728 kom den i slægten Reventlows besiddelse og indgik indtil 1924 i grevskabet Christianssæde.

Frederiksdal. Foto: Finn Brasen.

Frederiksdal ligger på det nordvestlige Lolland, hvis senbarokke hovedbygning blev opført i 1756-58 af Ida Margrethe Reventlow, der var enke efter greven til Knuthenborg Adam Christopher Knuth. Herregården var fra 1743 hovedsæde i baroniet Christiansdal, som sønnen Christian Frederik Knuth skulle arve. Efter ham fik Frederiksdal sit navn, som tidligere havde heddet Grimsted.

Bramsløkke ligger på det østlige Lolland og er opført omkring 1690. På det sydlige Lolland ligger Højbygaard, hvis hovedbygning er i bindingsværk ombygget i midten af 1700-tallet. Den blev ombygget med bindingsværk fra den ældre bygning, der var blevet genopført, efter at være blevet ødelagt i 1658 under Svenskekrigene.

Yngre enevælde og klassicisme (1784-1848)
Sidste halvdel af 1700-tallet var i Danmark præget periodens landboreformer, der søgte at forbedre bøndernes kår og effektivisere landbrugsdriften. Perioden så også nye herregårdsbyggerier opført i tidens klassicistiske stil.

Pederstrup. Foto: Bent Olsen.

Pederstrup ligger nordøst for Nakskov, og hovedbygningen blev opført i 1813-22 af Christian Ditlev Reventlow, der var blandt hovedmændene bag landboreformerne. Herregården huser i dag Reventlow-Museet Pederstrup.

Corselitze. Foto: Finn Brasen.

På det østlige Falster ligger Corselitze, hvis klassicistiske hovedbygning er fra 1770’erne. Ejeren Johan Frederik Classen oprettede den velgørende stiftelse Det Classenske Fideikommis, der siden hans død i 1792 har ejet Corselitze.

På det sydlige Lolland ligger Kærstrup, hvis hovedbygning blev opført i 1765, men som også gennemgik ombygninger i 1800-tallet. Engestofte øst for Maribo er opført i begyndelsen af 1800-tallet, mens Vennerslund på det vestlige Falster fra 1840’erne er et sent eksempel på en herregård med et klassicistisk præg.

Efter Grundloven og historicisme (1848-1915)
Sidste halvdel af 1800-tallet var gode tider for landets store herregårde. Godsejerne styrede landet politisk, mens de med stordrift på deres herregårde oplevede økonomisk fremgang. Mange herregårde blev ombygget eller nyopført i denne periode efter tidens historicistiske stil.

Knuthenborg. Foto: Finn Brasen.

Knuthenborg nord for Maribo blev opført i 1864-66 som enkesæde, men kom i 1880'erne til at fungere som Knuthenborgs hovedbygning, da de ældre bygninger var blevet revet ned og planerne om at opføre en ny hovedbygning opgivet. Knuthenborg har siden 1681 tilhørt slægten Knuth og var fra 1714-1926 hovedsæde for grevskabet Knuthenborg.

Fuglsang. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning.

Fuglsang ligger på det østlige Lolland. Dens hovedbygning blev opført i 1868-69 af Rolf Viggo Neergaard, hvis familie ejede Fuglsang fra 1819-1927. Siden 1947 har Fuglsang været ejet af Det Classenske Fideikommis. Nord for hovedbygningen ligger Fuglsang Kunstmuseum.

Både Lolland og Falster har talrige eksempler på herregårde ombygget eller opført i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet. På Lolland gælder det også Halsted Kloster, Lungholm, Søllestedgaard, Søholt og Orebygaard.

På Falster er Ny Kirstineberg og Valnæsgård fra denne periode. Orupgaard og Skørringe er opført senere i 1900-tallet.

Herregårde på Lolland (44)
Agerupgaard, Asserstrup, Berritsgaard, Bramsløkke, Bremersvold, Baadesgaard, Christiansdal (Lolland), Christianssæde, Dansted, Egholm (Lolland), Engestofte, Frederiksdal (Lolland), Fredsholm, Fuglsang, Gammelgaard (Lolland), Gottesgabe, Halsted Kloster, Havgaard, Havløkkegaard, Højbygaard, Knuthenborg, Knuthenlund, Krenkerup, Kærstrup, Lungholm, Maribo Ladegaard, Nakskov Ladegaard, Nielstrup (Lolland), Orebygaard, Pederstrup, Priorskov, Rosenlund, Rudbjerggaard, Skelstofte, Sædingegaard, Søholt, Søllestedgaard, Ulriksdal, Vintersborg, Vaarskov, Ørbygaard, Øllingesøgaard, Aalholm, Aalstrup

Herregårde på Falster (10)
Carlsfeldt, Corselitze, Dalbygaard, Gammel Kirstineberg, Gedsergaard, Ny Kirstineberg, Orupgaard, Skørringe, Valnæsgaard, Vennerslund

Videre læsning:
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. 2015.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.