Fuglsang
I 1718 udlagde den danske konge Fuglsang til ryttergods.
I 1947 blev Fuglsang skænket til Det Classenske Fideikommis.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1868-69 og er placeret på et voldsted omgivet af brede grave.
Ejerhistorie
Fuglsang har eksisteret som herregård siden 1400-tallet. I perioden mellem 1446 og 1457 hørte Fuglsang under Maribo Kloster, hvorefter gården blev mageskiftet, dvs. byttet, til Oluf Andersen Gøye.
I begyndelsen af 1500-tallet overgik Fuglsang til slægten Rud, der ejede gården i mere end hundrede år. Helvig Rud arvede gården i første halvdel af 1600-tallet, og hun bragte gården ind i sit ægteskab med Gregers Krabbe. Parrets datter, Vibeke Krabbe, arvede gårdene efter sine forældre, og i 1661 solgte hendes mand, Christian Daa Fuglsang, og Priorskov til dronning Sophie Amalie.
I 1685 døde dronning Sophie Amalie, og Fuglsang overgik derefter til Kronen. I en lang årrække blev gården bortforpagtet, inden den i 1718 blev udlagt til ryttergods, dvs. gods der skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. Det lollandske ryttergods blev dog ophævet allerede i 1725, hvorefter Fuglsang i 1726 blev solgt på auktion til Christian Carl Gabel.
Christian Carl Gabel var efter en imponerede karriere i flåden blevet afskediget i unåde i 1725 efter anklager om, at han bag kongens og statsrådets ryg havde ført forhandlinger med hertugen af Slesvig-Holsten-Gottorp. Efter afskedigelsen blev han stiftsamtmand i Ribe og helligede sig i endnu højere grad end tidligere ejendomsspekulationen - herunder køb og salg af godser.
Også Fuglsang synes Gabel at have købt med spekulation for øje. I hvert fald solgte han allerede i 1726 gården videre til Abraham Lehn fra Berritsgård, efter at han havde sikret Fuglsang birkeret, og status som selvstændig retskreds.
Ved Abraham Lehns død i 1757 arvede hans datter Catharina Margaretha Lehn gårdene, som hun i 1759 bragte med i sit ægteskab med Christopher Georg von Wallmoden. Wallmoden var født i Tyskland og var én af de mange tyskere, der markerede sig ved hoffet og i statsadministrationen i 1700-tallet. Ægteparrets søn, Friedrich von Wallmoden, solgte i 1819 Fuglsang og Priorskov til Peter Johansen Neergaard, hvis søn, Johan Ferdinand Neergaard, overtog gårdene efter sin far. Ved Johan Ferdinand Neergaards død overgik gårdene til hans enke og senere til sønnerne Carl Peter Ulrich Neergaard og Rolf Viggo Neergaard.
I 1915 døde Rolf Viggo Neergaard, og Fuglsang og Priorskov overgik da til hans enke Ellen Bodil Neergaard. Året efter solgte hun størstedelen af bøndergodset fra, og i 1947 skænkede hun Fuglsang og Priorskov samt avlsgårdene Flintingegård og Nagelsti Skovgård til Det Classenske Fideikommis. Denne fond var blevet stiftet i 1792 på vegne af Johan Frederik Classens testamente, og fondens formål var at danne nyttige mennesker til statens bedste, at understøtte videnskabelighed og arbejdsomhed samt at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed.
I 2021 ejes Fuglsang fortsat af Det Classenske Fideikommis. I 2008 åbnede Fuglsang Kunstmuseum.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1400-tallet var Fuglsang en befæstet borg, der var placeret på et højt plateau omgivet af grave. Senere blev Fuglsang flyttet til sin nuværende placering længere mod syd på en holm omgivet af grave.
I 1820 var hovedbygningen et trefløjet anlæg, hvis sidefløje i begge ender blev flankeret af fritliggende pavillon. Fra hovedbygningen førte en bro over voldgraven til avlsgården og en stor gårdsplads.
Da Johan Ferdinand Neergaard overtog Fuglsang i 1835, nedrev han den daværende hovedbygning, og fik i 1840 opført en ny enkeltfløjet bygning med kælder, stueetage og tagetage med frontspids. Da Rolf Viggo Neergaard senere overtog Fuglsang, opførte han den nuværende hovedbygning, da den gamle var hårdt angrebet af svamp og derfor ikke lod sig istandsætte.
Den nuværende hovedbygning, som stod færdig i 1869, var tegnet og opført af arkitekt J.G. Zinn. Bygningen er opført i røde sten med takkede gavle og rødt tegltag i nyrenæssance stil og består af én fløj med korte sidefløje i et stokværk over en kælder. Bygningen har en gennemgående frontspids placeret i midten og fremstår med et symmetrisk udseende. Hovedbygningens facader er udsmykket med dekorative detaljer som fx murbånd og indfatninger i lys cement samt murede karnapper med kobbertag.
Fuglsang er med de mange udsmykninger et klassisk eksempel på den historicistiske arkitektur, som karakteriserede det danske herregårdsbyggeri i anden halvdel af 1800-tallet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nord for voldgraven ligger avlsbygningerne og forpagterbolig omkring en stor gårdsplads. Laden er opført i grundmur og stråtag omkring 1850, men de øvrige samtidige avlsbygninger blev ødelagt i en brand i 1842. De er senere blevet genopført.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Nord for hovedbygningen ligger den gamle herskabsstald fra 1870. Herskabsstalden, der afgrænser gårdspladsen mod øst, er en rektangulær bygning opført i gule sten med rødt vingetegltag. Bygningen er opført med murede indramninger over de rundbuede porte, døre og vinduer. Indvendigt er det oprindelige staldinventar bevaret.
Fredningsstatus 2021: Herskabsstalden er fredet.
Nord for hovedbygningen ligger tre mure med porte. Murene understreger bl.a. anlæggets aksiale struktur.
Fredningsstatus 2021: Disse mure er fredet.
Derudover åbnede Fuglsang Kunstmuseum i 2008 i nye bygninger nord for hovedbygningen. Kunstmuseet er placeret i forbindelse med gårdspladsen ved avlsbygningerne.
Kulturmiljø
Til Fuglsang hører en stor park med mange sjældne træer.
Haven på Fuglsang var oprindeligt anlagt af Johan Ludvig Mansa omkring 1780 i engelsk stil. Under ejeren Johan Ferdinand Neergard blev haven i 1864 nyanlagt og udvidet betydeligt mod vest ved gartner Westerby. Fra hans tid stammer også det ældste vinhus og mange af de sjældne træer, der pryder haven på Fuglsang.
I haven vest for hovedbygningen findes en ottekantet pavillon. Facaden på pavillonen er hvidpudset og har et løgformet kuppeltag. Indvendigt består pavillonen af ét rum med kassettebemalede, hvælvede lofter og med kopier af Thorvaldsen-relieffer på væggene.
Fredningsstatus 2021: Pavillonen er fredet.
To broer henholdsvis nord og syd for hovedbygningen understreger hovedbygningens nord-sydgående akse, og forbinder hovedbygningen med omgivelserne. Den nordlige bro er prydet med to gadelygter og forbinder hovedbygningen med avlsgården, mens den sydlige bro fører til haven.
Fredningsstatus 2021: Begge broer er fredede.
Ved landevejen nord for Fuglsang ligger gårdens ældste voldsted.
Fuglsang gods omfatter foruden hovedgården også Priorskov hovedgård og avlsgårdene Flintingegaard og Nogelsti Skovgaard.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Fuglsang Herregaard
Region og kommune
Sjælland - Guldborgsund
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken dagligt
Ejer
Det Classenske Fideicommis
Herregårdens størrelse
392 ha
Godsets størrelse
1733 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 298 ha, eng 74 ha, park/have 20 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi og museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Fuglsang hører under Fuglsang og Priorskov Godser, der har et samlet areal på 1733 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, fuglsangherregaard.dk
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Toreby
Ejer
Rolf Viggo de Neergaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
51.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
555000 (kr)
Ejendomsskyld skov
657800 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 136 køer, 51 kalve, 13 tyre, 25 heste, 6 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Under Godset Fuglsang hørte samlet: 333.1 tdr. htk. bøndergods, 1516 tdr.l. skov (12.4 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 3254100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Toreby
Ejer
Enkekammerherinde Ch. L.E. Neergaard
Herregårdens størrelse
70.27 htk
Skovskyld
8.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
508.29 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
58.75 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Toreby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
61.06 htk
Skovskyld
0.18 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
553.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Priorskovs.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 315. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
