Halsted Kloster

Hovedbygning

Kloster i Halsted nåede aldrig at blive fuldt udbygget. Omkring år 1300 bestod anlægget foruden den nordligt placerede kirke kun af en grundmuret østfløj med sovesal for munkene samt muligvis en mindre sydfløj. Det kan ikke udelukkes, at der på klostergården har været lettere bygninger i bindingsværk. I 1510 blev klosteret plyndret og store dele nedbrændte. I årene efter blev en ny øst- og sydfløj opført.

Efter klosterets overgang til len ved Reformationen i 1536 blev kloster sæde for områdets lensmand. I 1587 indberettede lensmanden Steen Brahe, at de gamle klosterbygninger, som i mellemtiden var udbygget med et par fritstående, grundmurede bygninger mod vest, var stærkt medtaget og det blev besluttet at opføre en ny sydfløj ved bygmester Hans van Andorf, formentlig identisk med kongelig bygmester Hans van Steenwinkel den ældre. Fløjen, der er opkaldt efter enkedronning Sophie, som fik overdraget Halsted Kloster som livgeding i1588, blev opført i to stokværk over en hvælvet kælder med indgangen placeret i et trappetårn med skifertag. I 1591 kunne bygningen indvies.

Igennem 1600-tallet forfaldt bygningsmassen på Halsted Kloster og flere af de gamle klosterbygninger måtte nedrives. Dronning Sophies hus og rester af klosteret blev underkastet en større renovering i 1710 efter forlæg fra generalbygmester Vilhelm Frederik von Platen. Efter ophøjelsen til hovedsæde for baroniet Juellinge blev bygninger endnu engang ombygget i 1740'erne, hvor en lav enetages vestfløj blev tilbygget mellem Dronning Sophies hus og kirken, der samtidig blev ombygget. Juellinge kom derefter til at fremstå som et tillempet symmetrisk anlæg i overgangen fra barok til rokoko. Mellem 1847-1849 blev den lave vestfløj nedrevet for at give plads til den nuværende hovedbygning, der blev opført som et fritliggende toetages hus over en kælder uden forbindelse til kirken eller den gamle hovedfløj.

Denne nuværende hovedbygning er opført i nygotisk stil i. Soklen er af granit og kampesten. Facaden domineres af en gennemgående, kamtakket midterrisalit, der mod vest breder sig over tre fag over indgangsloggiaen mens den mod øst dominerer havefacaden ved at brede sig over fem fag. Kamtakkerne gentages på gavlene, der tidligere var forsynet med små fodtinder som det også var tilfældet på midterrisalitterne. I dag fremstår bygningen hvidkalket.

I 1964 gennemgik hovedbygningen en restaurering ved arkitekt Arne Nystrøm.

Fredningsstatus 2021: Både Dronning Sophies Hus og den nye hovedbygning fra 1849 er fredet.

Avlsbygninger

Halsted Klosters mange avlsbygninger udgør et asymmetrisk anlæg, der er placeret sydøst for hovedbygningen i nogen afstand fra denne.

Hovedparten af avlsanlægget er nyopført efter en brand i 1980'erne. Tilbage af det tidligere anlæg er en staldlænge ind mod parken samt herskabsstalden fra 1855 der ligger i umiddelbar forlængelse af Dronning Sophies Hus.

Fredningsstatus 2021: Herskabsstalden og staldlænge er fredet. 

Kulturmiljø

Til Halsted Kloster findes en park øst og syd for hovedbygningen og kirken. Også vest for hovedbygningen ud mod vejen findes en mindre have.

Parken på Halsted Kloster rummer resterne af et storstilet barokanlæg med såvel terrasser og lindealléer. Derudover findes i parken to søer med bl.a. en ø og en bro foruden prydvaser og skulpturer. I forlængelse af parken på den anden side af landevejen findes dyrehaven, anlagt i 1700-tallet, hvori en gravlund for familien Krag-Juel-Vind-Frijs er anlagt omkranset af store rhododendron.

Nord for Dronning Sophies Hus ligger den tidlige klosterkirke, der stammer fra middelalderen. Ved ombygningen i 1740'erne blev kirkens tårn forsynet med valmtag mod vest for skabe symmetri om den lave vestfløj. Mellem 1868-1877 ledede professor Ove Petersen en hårdhændet restaurering af kirken hvor han bl.a. nedbrød det gamle tårn for at opføre det nuværende, ligesom han nedrev våbenhuset og søgte at tilbageføre kirkens indretning til den oprindelige stil.

Langs landevejen igennem Halsted, anlagt i 1810'erne, ligger en række huse der husede baroniets ansatte. Bygningerne, der i dag fremstår orange-gule med optegnet bindingsværk, vidner om de mange fag- og personalegrupper der var tilknyttet - både i hovedbygningen og i avlsgården. Blandt husene findes endnu en smedje, godskontoret og resterne af baroniets tidligere gartneri ligesom en tømmergård og en chaufførbolig er placeret side om side med landarbejderhuse og kirkegårdsgraverens bolig.

Fredningsstatus 2021: Hovedparten af de orange-gule huse langs landevejen er fredet og hører endnu under Halsted Kloster. Parken og den nærliggende skov er fredet.